Hvordan bevarer man troværdigheden, hvis man skifter holdning? Det diskuterer eksperterne i denne uges udgave af ’Budskab’, hvor de ser på regeringens kommunikation om danske børn i syriske flygtningelejre.

Tilbage i november 2019 udtalte Mette Frederiksen under en spørgetime i folketingssalen, at:

”Vi har jo truffet den beslutning som regering, at vi ikke tager børnene til Danmark, fordi deres forældre har vendt Danmark ryggen, rejst ud, tilsluttet sig Islamisk Stat og dermed jo truffet et valg både på egne og på deres børns vegne.”

Men for et par uger siden lød det pludselig på pressemøde:

”Vi vil gerne se på, om vi kan hjælpe børnene. Og der er hjemtaget nogle børn til Danmark, og det kan blive aktuelt, at der er flere børn, der skal til Danmark, men vi har ikke et ønske om at hjælpe forældrene,” sagde Mette Frederiksen.

Det var i den forbindelse, hun også sagde, at regeringen ikke har ændret holdning i sagen.

Men her er både Mads Byder, stifter af Help PR, og Thomas Hundsbæk, kommunikationschef i 3F, altså uenige.

”Jeg hører, at der er et holdningsskifte. Kommunikationsmæssigt hører jeg, at de køber sig tid,” siger Mads Byder.

”Det er en bevægelse, der går fra at sige absolut nej til at åbne. Det er formentlig en bevidst bevægelse, hun kommer sikkert også til at åbne lidt mere, kunne jeg forestille mig,” siger Thomas Hundsbæk.

Gå all in på indrømmelser

Og måske kommer Mette Frederiksen og hendes regering til at skulle bevæge sig endnu en gang.

I sidste uge blev regeringen sammen med flere støttepartier og oppositionspartier enige om at nedsætte en ’hurtigtarbejdende taskforce’ , som senest 15. maj skal afdække, om ’evakuering af de danske børn uden deres forældre’ kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og ’inden for rammerne af Danmarks konventionsmæssige forpligtelser’.

Samme dag afviste det kurdiske selvstyre imidlertid i Berlingske, at børn med dansk tilknytning i fangelejrene kan blive hentet til Danmark uden deres mødre.

I ’Budskab’ får eksperterne som udfordring at løse, hvordan Mette Frederiksen skal kommunikere, hvis Danmark også skal tage mødrene hjem.

Thomas Hundsbæk ville råde statsministeren til at gå ’all in på at indrømme, at der er et holdningsskifte på børnene’.

Han ser ’to niveauer’ af indrømmelser i sagen, hvor den ene handler om at tage børnene hjem, og den anden handler om deres mødre, som er mistænkt for at have tilsluttet sig Islamisk Stat.

”Hvis jeg var Mette Frederiksen, ville jeg skynde mig at få banet vejen for den lille indrømmelse, altså at få børnene hjem, og jeg ville finde et narrativ på den, som ikke handler om konventioner, men som handler om børnene, empati og medfølelse,” siger Thomas Hundsbæk.

Og det narrativ vil han råde statsministeren til at bygge videre på, hvis Danmark også må hjemtage børnenes mødre, så også den holdningsændring blev begrundet i hensynet til børnene.

”Jeg tror ikke, man kommer så langt med ’vi bliver nødt til det af hensyn til konventionerne’ i politik. Det er en svær kommunikation, fordi man lægger afstand til beslutningerne,” siger Thomas Hundsbæk.

I læ af konventioner

Men Mads Byder spår, at det kommer til at gå anderledes.

”Jeg tror ikke, hun går ud og indrømmer og undskylder. Desværre vil jeg sige, men det er ikke hendes stil,” siger han.

Mads Byder mener, statsministeren kommer til at begrunde en eventuel kommende kursændring i internationale konventioner, der kan gøre, at hun ’føler sig tvunget til at tage både mødre og børn med hjem’.

”Det kan være et lille væddemål frem mod midt i maj. Men jeg tror, hun vil give skylden på de internationale regler,” siger  han.