Pressefotograferne er utilfredse med forringet freelanceaftale hos Ritzau Scanpix. Bent K Rasmussen/Ritzau Scanpix
Når en freelancefotograf i fremtiden tager på opgave for Ritzau Scanpix, så bliver det på andre vilkår end hidtil.
Nyhedsbureauet har nemlig ændret sine vilkår for samarbejde med freelancere og udsendt en såkaldt rammeaftale for fotografer, som er tilknyttet bureauet.
Aftalen indeholder to store ændringer i forhold til tidligere: Hvis en fotograf bliver hyret til en opgave, det kan for eksempel være for at dække et pressemøde, og tager 50 billeder, så har Ritzau Scanpix rettighederne til videreudnyttelse og salg af samtlige 50 billeder. Også selv om fotografen måske kun uploader 20 billeder til bureauet.
Og hvis ét af fotografens billeder taget for Ritzau Scanpix bliver solgt videre til en tredjepart, det kunne for eksempel være et bogforlag, der skal bruge et forfatterbillede, eller til et udenlandsk nyhedsbureau, så får fotografen fremover ikke provision for videresalget. De penge tilfalder helt og holdent Ritzau Scanpix.
Den nye aftale, som blev sendt ud til bureauets fotografer i onsdags, vil træde i kraft per 1. november. Formand for Pressefotografforbundet Lars Lindskov er kritisk over for den nye aftale.
”Vi er modstandere af den aftale, der er blevet smidt i hovedet på folk. Vi er ved at organisere vores medlemmer til et medlemsmøde for at høre deres vurdering,” siger han og tilføjer:
”Vi synes, det er en klar forringelse af fotografernes forhold. Og så er der også noget principielt i det: Det er jo fotografernes billeder, og det er et principielt problem ikke at betale for videresalg,” siger han.
Ritzau: Det gør os usmidige, hvis vi ikke kan dele indhold
For Ritzau Scanpix er den nye rammeaftale et led i at forblive relevant som nyhedsbureau i en medieverden under hastig forandring.
”For et nyhedsbureau er det helt afgørende at kunne dele indhold, både lyd, tekst og billeder, ikke bare i Danmark, men også internationalt. Vi har haft behov for at tilpasse os den standard, som er gældende for nyhedsbureauer, vi samarbejder med,” siger Kris Kjær Nielsen, direktør i Ritzau Scanpix.
Han forklarer, at det tidligere ikke har været muligt at dele en stor del af Ritzau Scanpix’ indhold med udenlandske nyhedsbureauer, fordi indholdet efter en periode blev provisionsbelagt, hvilket de internationale nyhedsbureauer ikke har kunnet arbejde med.
”Det gør os usmidige, hvis der er en del af vores nyhedsproduktion, vi ikke kan dele.”
Den nye aftale gælder kun for freelancefotografer, som bliver hyret til en opgave af Ritzau Scanpix.
Det gælder ikke for såkaldte stringer-fotografer, som er fotografer, som ikke er tilknyttet bureauet, men som har lov til at uploade deres billeder til Ritzau Scanpix. Videresalg af stringer-fotografers billeder vil stadig give provision til fotografen.
Dalende arkivsalg
Kris Kjær Nielsen fortæller, at salget af arkivmateriale er dalende, og at Ritzau Scanpix’ omkostninger med administration er stigende. Den nye aftale vil gælde for alt materiale, der bliver leveret til bureauet efter den 1. november, og det vil derfor stadig være muligt at få provision fra gammelt arkivmateriale.
Lars Lindskov kalder aftalen en klar forringelse af fotografers forhold. Er du enig i, at det er det?
”Jeg kan sagtens se det for den enkelte fotograf, som ikke får provision fremover, og som er vant til at få provision. Men arkivsalget er minimalt, og udviklingen taler for, at det kun går i én retning.”
Han fortæller, at den nye aftale for freelancefotografer afspejler den overenskomst, som fastansatte hos Ritzau Scanpix sidder på. Her har Ritzau Scanpix også den fulde ret til videreudnyttelse af materiale.
Hvorfor er det fair, at fotografer i fremtiden ikke får provision for videresalg?
”Det er fair, fordi det skal hænge sammen økonomisk, og det er fair, fordi vi er i en meget presset branche. Vi er nødt til at tilpasse aftalestrukturerne til den virkelighed.”
Få fotografer, hvor det er en væsentlig forringelse
For nogle fotografer er provision fra videresalg en væsentlig del af deres indkomst – er det her ikke en markant forringelse af fotografernes mulighed for at leve af deres arbejde?
”Det håber jeg ikke. Der er nogle fotografer, men det er meget, meget få, hvor det her kan kategoriseres som en væsentlig forringelse.”
Lars Lindskov kalder det et principielt problem, at I sælger billeder videre, som fotograferne ejer, uden at fotograferne får penge for det – kan du forstå det?
”Jeg kan godt forstå, at man begræder den udvikling i mediebranchen, for økonomisk er den vanskelig for alle, uanset om man er grafiker, fotograf eller journalist. Men man skal også forstå, at der her er tale om nogle helt almindelige standarder for nyhedsbureauer. Vi betaler fortsat for produktionen af fotoopgaverne.”
Der står ikke noget om priser for arbejdet i den nye rammeaftale, der er sendt ud. Direktør Kris Kjær Nielsen siger dog, at bureauet ingen intentioner har om at sænke fotografernes honorar i fremtiden.
”Det kan jeg ikke svare på, om vi gør, men det har vi absolut ingen intentioner om. Vi har ikke noget økonomisk grundlag for at sætte det op, men vi har heller ikke noget incitament for at regulere ned, heller ikke i fremtiden.”
Fotografer må ikke tjene penge på restbilleder
Ifølge den nye aftale vil videreudnyttelse og salg af de billeder, som en fotograf tager på en opgave, fotografen er hyret til af Ritzau Scanpix, tilfalde Ritzau Scanpix.
Det betyder, at hvis en fotograf tager 50 billeder på en opgave for bureauet, men kun lægger 10 billeder i Ritzau Scanpix’ arkiv, så må fotografen fremover ikke tjene penge på de resterende 40 billeder.
”Det er også en helt almindelig standard for både medier og nyhedsbureauer. Vi kan ikke have en situation, hvor vi sender en fotograf ud på en opgave, hvor han producerer 10 billeder til os og er ude for en anden kunde og producere tilsvarende. Så er vi med til at betale for en vare til en anden kunde.”
Hvorfor er det rimeligt, at en fotograf skal overdrage alt sit materiale – også fravalg – til jer?
”De skal heller ikke overdrage det. Vi siger bare, at de ikke kan sælge materiale til andre, som vi har betalt for, at de kunne lave.”
Lars Lindskov og Pressefotografforbundet har indkaldt til et møde for medlemmerne om den nye aftale den 9. oktober. Herefter vil Pressefotografforbundet tage kontakt til Ritzau Scanpix for at høre, om der er mulighed for at lave ændringer i den nye aftale.
Tror du, det er realistisk?
”Det kommer an på, om de kan få nogen fotografer til at skrive under, for så tror jeg da, at de vælger den vej,” siger Lars Lindskov.
”Men hvis der er mange fotografer, der ikke vil skrive under, så får de et leveringsproblem. Men hvis nogen tænker: ‘Det går nok, jeg har alligevel ikke så meget indtjening ved videresalg,’ så er det uheldigt,” siger han.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Vejledende minimumspris for en dagvagt er over 5600,-. Og hvis han ikke kan få forretningen til at køre rundt med de priser, så kunne det være han skulle kigge på hvad han sælger sit produkt for, og stoppe med at piske sine leverandører, som ikke længere har et andet sted at gå hen.
Jeg håber alle siger nej til den vanvittige kontrakt. Den er på alle måder uværdig.
Første bud: Forbundet etablerer et konkurrerende billede-bureau