Ivan Strand er en af de freelancere, der fået nok af DR’s nye lønpolitik. På billedet er han i gang med at filme ’Demokratiets aften’ i november 2017. Kim Dang Trong

Freelance-fotografen Ivan Strand har fået nok efter 39 års arbejde for DR.

Som Journalisten skrev i går, samler freelancere sig i stor stil mod DR’s nye lønvilkår. Og som Ekstra Bladet skrev i går aftes, er DR blevet nødt til at hyre freelancere fra Holland på grund af utilfredsheden.

Én af de freelancere, der nægter at gå ned i løn, er Ivan Strand.

Han er tv-fotograf, 62 år og har 39 års erfaring i DR – først som fastansat, siden som freelancer. Indtil december var han fast inventar bag kameraerne på DR-programmerne ’Debatten’ og ’Vi ses hos Clement’. Men nu har den garvede tv-fotograf sagt stop.

Nægtede at gå 10 kroner ned

Det startede med en telefonsamtale med en område-leder i november.

"Jeg sagde, at jeg ikke var steget i løn i mange år. Derfor syntes jeg, vi skulle lave en kontrakt på 330 kroner. Og så blev der meget stille i røret,” siger Ivan Strand.

På det tidspunkt lå han på 300 kroner i timen – plus feriepenge. Det havde han gjort i otte år. Hans løn var altså ikke fuldt med inflationen.

”Jeg tilbød så at gå for det samme, som jeg gik for i 2017: 300 kroner i timen. Men så fik jeg at vide, at han ikke havde mandat til at give mig mere end 290 kroner i timen.”

Og dét var altså dråben for Ivan Strand, der nu er ”tvungen efterlønner” på fuld tid, som han siger det.

”Det er ikke med glæde, jeg går. Men nu, hvor det er på den her måde, er jeg jo en af dem, der trods alt har noget at falde tilbage på. Alle mine andre freelancekollegaer står jo med røven i vandskorpen, fordi de ikke har noget arbejde – fordi de holder på deres ret,” siger han.

"Det er rent kaos"

Men 290 kroner – plus feriepenge – er da en OK timeløn, er det ikke?

”Det kan hurtigt se underligt ud for fastansatte og andre, der ikke ved, hvad det vil sige at være freelancer,” medgiver Ivan Strand og forklarer: 

”Timelønnen skal dække, at jeg ikke kan fylde året helt ud. Jeg har jo masser af tid, hvor jeg sidder og venter på telefonen, og hvor kontoret er åbent, som ikke bliver honoreret.”

Kan du ikke bare fylde den resterende tid ud med arbejde hos produktionsselskaber ude i byen?

”Det er meget, meget svært at være freelancer. Man står på et job, hvor man ikke kan gøre det færdigt, fordi man skal være et andet sted. Det er rent kaos. Det er derfor, man lægger sig fast i for eksempel DR. Så hjælper de en til at få tingene til at gå op,” forklarer Ivan Strand.

”Hvis man arbejder for flere produktionsselskaber, der vil have en på samme tid, så skal man lave et kæmpe kontorarbejde med at få ringet rundt. Så er man mere på kontoret end på arbejdet.”

Mange huller i arbejdstiden 

Og hos DR er der store huller i arbejdstiden, forklarer han.

De to programmer, han arbejdede på, blev optaget torsdag og fredag. Han fik løn for fem timer hver gang. Altså, sammenlagt 10 timer om ugen.

”Og der er næsten kun arbejde i foråret og efteråret. DR lukker helt eller delvist ned i maj, juni og juli, august og omkring nytår. Alle programmer lukker ned i december, og mange starter ført op i februar. Det er jo også med til at retfærdiggøre en lidt højere timeløn,” siger Ivan Strand.

Men hvorfor så overhovedet arbejde for DR?

”Jeg har været i DR hele mit liv. Jeg har også lavet lidt for andre, men i meget begrænset omfang. Jeg har kunnet nøjes med DR. Og jeg er også blevet godt behandlet,” siger Ivan Strand.

Han understreger, at han heller ikke altid får godtgørelse ved sygdom. Han får ingen pension, og han skal selv uddanne sig og dygtiggøre sig. I januar beskrev freelance-grafikeren Julie Asmussen samme problemstilling i et blog-indlæg på Journalisten.dk.

Vil holde fast i første udspil 

Har du droppet DR for altid?

”Nej, telefonen er åben. Men de ringer ikke. Og hvis de gør, tror jeg, jeg vil forlange mit første udspil. Nu hedder det 330 kroner i timen,” siger Ivan Strand.

Som Journalisten skrev i går, er der en frygt blandt freelancerne for at udtale sig om sagen.

”Jeg kan bedre tale frit ud af posen – fordi jeg mentalt har indstillet mig på at være ude af business,” siger Ivan Strand.

DR-chef: Kommenterer ikke på personsager

Nikolas Lyhne-Knudsen er direktør for Økonomi, Teknologi og Medieproduktion i DR. Journalisten fremlægger kritikken for ham. Han svarer i en mail:

”Jeg kan ikke kommentere konkrete personsager. Forhandlinger og aftaleindgåelse bør efter min opfattelse ikke ske i det offentlige rum. Men generelt og uden at kommentere på den enkelte sag, kan jeg sige, at det forhold, at en chef har et mandat og en øvre økonomiske ramme for lønforhandlinger er både naturligt og nødvendigt.”

I Journalistens artikel onsdag svarer Nikolas Lyhne-Knudsen mere udførligt på den generelle kritik, mange freelancere rejser af DR.