Til dig med freelance-budgettet

Fastansatte har ofte svært ved at forstå, hvorfor freelancere skal have en meget højere timeløn end dem selv for at opnå en hyre, der matcher deres egen. Her kommer en forklaring – og en opsang – fra freelance-grafiker Julie Asmussen
17.01.2018 · 14:25
Julie Asmussens billede
Julie Asmussen
Freelancelayouter og -illustrator

Har du nogensinde regnet på, hvor mange lønkroner der egentlig løber ind på din konto, mens du – som fastansat – indtager din første kop morgenkaffe på kontoret?

Hvis du tjener – lad os sige – omkring 40.000 kroner om måneden før skat, får pension og feriegodtgørelse oveni og arbejder 37 timer om ugen, vil der –  i løbet af de 10 minutter, det tager dig at smide jakken, starte computeren op, sludre med kollegerne og finde vej ned til køkkenet eller kaffeautomaten – være røget cirka 41 kroner ind på din lønkonto.

Når du senere på dagen vender tilbage til din pind efter en halv times betalt frokostpause, er du blevet cirka 143 kroner, inklusive pension, rigere, og mens du laver kruseduller på notesblokken under jeres timelange mandagsmøde, vil alene din pensionsopsparing være vokset med omkring 42 kroner.  

Det er penge, der vel at mærke også ryger ind, når du eller dit barn må blive hjemme under dynen, når du venter på, at it-afdelingen fixer servernedbruddet, når du og kollegerne holder personaledag, og mens du som en del af festudvalget planlægger årets julefrokost.

Det er penge, der pibler ind, mens du sidder fast i trafikken, når du går til tandlæge i arbejdstiden eller tager en spadseretur med kollegerne på sommerseminaret. Tilbringer du en normal arbejdsdag på kontoret, kan du således stikke cirka 286 kroner i lommen, inklusive pension, for hver af de 7,4 timer, du som fastansat sidder på din pind, hvilket beløber sig til lidt over 2.000 kroner, når du siger farvel til kollegerne og vender snuden hjemover efter endt arbejdsdag.

Måske aner du allerede nu, hvor jeg vil hen.

Det, jeg gerne vil med dette blogindlæg, er at få de af jer fastansatte, der sidder på freelancebudgetterne, til nøje at reflektere over, hvad jeres egen arbejdstid egentlig løber op i kroner og ører. På den måde håber jeg at skabe en bedre forståelse for, hvad en fair takst til en freelancer, der skal udføre en opgave, du eller dine fastansatte kolleger ikke selv kan løse, bør ligge på.

For hvad koster en freelancer-time egentlig, hvis den skal modsvare din faste hyre?

Freelancerens mange udgifter

Ifølge journalist og kommunikatør Majbritt Lund, der er forfatter til den letlæste bog 'Selvstændiges guide til flere penge' fra 2012, tjener en fastansat journalist i 2012-tal den nette sum af 526.896 kroner om året, når ”diverse tillæg, arbejdsgiverbidrag til pension og yderligere omkostninger som ATP, Barsel.dk, ferietillæg og udgifter til efteruddannelse” er regnet med. Beregningerne i bogen er ifølge forfatteren baseret på tal fra Dansk Journalistforbund.

Den halve million stemmer meget godt overens med, hvad min mand – der er DJ-medlem og ansat i staten som kommunikationsmedarbejder og redaktør – tjener i 2018-tal, hvilket netop giver ham en månedsløn på omkring 40.000 kroner plus pension og feriegodtgørelse. Det svarer til en årsløn på cirka 550.000 kroner inklusive pension. Og du kan selvfølgelig sagtens finde eksempler på redaktører og kommunikationsfolk, der tjener både mindre og meget mere.

Når jeg som freelancegrafiker med eget firma og 20 års erfaring også skal have 40.000 kroner i løn om måneden plus pension, er en god halv million imidlertid ikke nok. For oven i min løn har jeg – eller mit firma – også udgifter til for eksempel kontorplads, forsikringer, revisorbistand, web hosting, telefon, arbejdsstation(er), billedbehandling, printere og harddiske, værktøj, materialer, transport, repræsentation og altid opdateret software – for bare at nævne nogle få poster i mit efterhånden omfattende virksomhedsregnskab. Faktisk løber udgifterne i min lille virksomhed – som godt nok er inde i en dyr etableringsfase – op i cirka 12.500 kroner om måneden: Et beløb, der altså kommer oven i lønnen. Vi kan således lægge 150.000 (12 x 12.500) kroner til de 550.000 kroner.

Hertil kommer, at jeg selvfølgelig – for at kunne levere ydelser på et niveau, som matcher mine fastansatte kunders (der som min mand er redaktører eller kommunikationsmedarbejdere ansat i større organisationer) – gør ligesom dem: Jeg efteruddanner mig. Jeg holder mig ajour – fagligt såvel som teknisk. Jeg deltager i konferencer og fagligt arbejde. Jeg plejer mit professionelle netværk, forsøger at holde diverse sociale profiler og hjemmesider nogenlunde up to date, udvikler nye tidssvarende ydelser og produkter, går til møder med potentielle kunder, udveksler knowhow med kolleger, foretager salg og markedsføring, timeregistrerer minutiøst for at kunne fakturere mine kunder korrekt og holder snor i min pensionsopsparing, mens jeg hele tiden prøver at forbedre mit workflow.

Faktisk har ikke bare jeg, men den typiske freelancer så mange gøremål (idet der også går tid til sygefravær, barsel, ferie og orlov), at hun ifølge DJ’s spritnye guide til selvstændige og freelancere ’En samling gode råd’ kun kan fakturere omkring 60 procent af sin tid.

Freelancere har altså både flere udgifter og mindre tid til at tjene pengene hjem, end en fastansat har. Derfor er en freelancers timepris nødt til at ligge væsentlig højere end en lønmodtagers timeløn.

I mit tilfælde kommer regnestykket til at se sådan her ud: Løn + firmaudgifter = cirka 700.000 kroner. Og ifølge DJ’s nye guide til selvstændige og freelancere, svarer de 60 procents faktureringstid til, at jeg kun har 1.184 timer at hive min løn hjem i. Altså skal jeg fakturere i omegnen af 591 kroner per time for at kunne dække min løn, pension og virksomhedsudgifter.

Lad os runde tallet op til 600 kroner og se nærmere på, hvad taksten betyder i praksis.

Tre timer til en fotoopgave

600 kroner i timen betyder for eksempel, at den 10 minutters telefonsnak, du som fastansat redaktør har med din freelancende grafiker om de ekstra tekstrettelser, der skal laves i en ellers trykklar og godkendt pdf, er 100 kroner værd. 600 kroner i timen betyder også, at den ekstra kilde, du beder freelancejournalisten tage med i artiklen, løber op i 1.200 kroner, forudsat at operationen kun tager et par timer.

Som du kan se, løber beløbene lynhurtigt op, hvilket enhver, der administrerer et freelancerbudget, bør være bevidst om. Det er en erfaring, jeg selv har gjort mig som layouter på fagbladet Journalisten tilbage i 2007-2011.

Her hyrede jeg blandt andet fotografer til diverse fotoopgaver. Journalistens takst på dette tidspunkt var 2.500 kroner for et bagsideportræt. Det er jo umiddelbart en god slat penge. Tager vi udgangspunkt i den timetakst på de 600 kroner, som jeg bruger som udgangspunkt (og som, jeg ikke tror, har ændret sig meget siden dengang), betyder det imidlertid, at fotografen kun havde lidt over fire timer til at løse opgaven i, inklusive at få den hamrende gode idé, jeg selvfølgelig forventede, inklusive at transportere sig til og fra location, foretage efterfølgende udvælgelse og billedbehandling og uploade skidtet via WeTransfer. Personligt synes jeg, at det er meget lidt tid.

Lad os tage et andet eksempel på timeforbrug: Mange af mine freelancende grafikerkolleger tilrettelægger bøger. Ved et endog stort bogprojekt kan honoraret meget vel ligge på omkring 25.000 kroner. Branchen er jo presset, siger redaktørerne, og man kan ikke tjene de store penge på at layoute bøger mere.

Hvis en grafiker skal følge taksten på de 600 kroner, fordi han eller hun jo selvfølgelig gerne vil have en løn, der modsvarer forlagsredaktørens, har han eller hun altså kun små 42 timer til at layoute en bog på – lad os forsigtigt sige – 175 sider, samt komme op med en fantastisk forside og et lækkert designkoncept. Her skal timerne vel at mærke også dække møder, mailkorrespondance, projektledelse, eventuel rentegning, sikkert et hav af korrekturgange, plus klargøring af pdf´er til tryk med videre. Her kan man jo spørge sig selv, om du som redaktør vil mene, at det er forsvarligt? For du har garanteret selv lagt flere ugers topkvalificeret arbejde i manuskriptet – har du ikke? Og du forventer vel samme indsats af din dygtige og dedikerede grafiker?

Her er det desværre min erfaring, at fastansatte er så lykkeligt uvidende om størrelsen (eller den blotte tilstedeværelse) af deres egen faste indkomst, at de simpelthen ikke er i stand til at estimere en fair freelancehyre. Man kunne kalde dem lønblinde. Jeg har således hørt flere redaktører sige noget i retning af:

"Det er altså virkelig et con amore-projekt, det her. Vi kommer ikke til at tjene på det. Vi gør det kun fordi, vi synes, det her er et virkelig fedt projekt."

Her synes de så bare helt at glemme, at de selv har deres faste indtægt. Con amoren må du som freelancer stå for.

Freelancer, kend din pris

Sammenstillingen af fastansattes og freelanceres indtjening er imidlertid kun rimelig, hvis arbejdsindsatsen for begge typer af mediearbejdere er den samme. Og vi må formode, at de fastansatte, der går til den der hyre på omkring de 40.000 kroner, som hele mit regnestykke tager udgangspunkt i, sidder klistret til deres pind mindst 37 timer ugentligt, knokler, mens de gør det, arbejder over indimellem og – for manges vedkommende – sikkert har laptoppen fremme på skødet i arbejdsøjemed, når ungerne er puttet om aftenen – og måske, ligesom min fastansatte mand, må nøjes med seks ugers ferie.

Hvis du, som freelancer, i modsætning hertil (som jeg selv) nyder din frihed, herunder at du kan tage dig en ekstra fridag, når solen skinner, nappe dig en ekstra uges sommerferie eller tage dig tid til at arbejde frit med egne kunstneriske projekter, er det jo ikke nødvendigvis noget, dine fastansatte kolleger skal betale for, når de hyrer dig.

Derfor er det vigtigt, at du som freelancer opstiller dit eget regnskab over, hvilken timebetaling der er reel og rimelig for dig. Men det kræver, at du gider at tage fat i et Excel-ark og regne ud, hvad en time i din forretning faktisk koster. Her er Majbritt Lunds bog ’Selvstændiges guide til flere penge’ og DJ's guide ’En samling gode råd – til selvstændige og freelancere’ gode værktøjer. Hvis du har gjort dit økonomiske hjemmearbejde, vil du få større vægt bag ordene, når du skal forhandle prisen for dit næste projekt. For intet af det, du laver, skal jo være gratis, og du må og skal kende din pris for ikke at underbyde dine kolleger.

Her kan det være interessant at kigge på fakturering af ydelser i helt andre brancher: Jeg er så heldig at layoute nogle sider af Tandlægebladet på månedsbasis, og vi har tidligere bragt en artikel om tandlæger, der kvier sig ved at tage betaling for alle deres behandlinger, fordi, de synes, det bliver for dyrt for patienterne i stolen. Her er Tandlægeforeningen – tandlægernes svar på DJ – klare i spyttet: Manglende fakturering opfattes slet og ret som overenskomststridigt.

Som Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningens klinikejerudvalg, formulerer det i en artikel om problemet, bragt i Tandlægebladet nr. 6, 2016:

"De tandlæger, der ikke rubricerer tandrodsrensningerne korrekt, svigter kollektivet, fordi de er med til at give et skævt billede af det reelle ydelsesforbrug."

Omsat til vores branche kan man gå så langt som til at kalde dig en skruebrækker, hvis du ikke tager betaling for alle dine ydelser –eller kender din timepris.

Hvis din oplevelse imidlertid er, at taksten på 600 kroner i timen (og du kan sikkert sagtens finde udregninger, der giver en højere sats) er fuldstændig uopnåelig, kan det være, at du skal overveje, om dine kunder virkelig fortjener at få din dyrebare tid og dine ydelser foræret. Særligt for grafikere kan det i stedet være relevant at bruge din dyrebare tid på at lave egne produkter som for eksempel plakater eller kalendre, som du så sælger gennem din egen webshop, fremfor at blive ved med løse underbetalte opgaver for fastansatte kunder, der har glemt, hvor meget de selv får i løn. Blogindlægget her, om hvordan andre dygtige grafikere har gjort, kan måske inspirere dig.

Et mere solidarisk arbejdsmarked

Skaren af medie-folk med en løs tilknytning til arbejdsmarkedet – også kaldet ’prekariatet’ – vokser i disse år. De mange og massive fyringsrunder på de store dagblade de seneste par år underbygger denne tendens. Der vil med andre ord komme flere og flere freelancere og færre og færre fastansatte.

Netop derfor har vi brug for at skabe en fælles forståelse for, hvad tingene koster, og hvad der er en anstændig hyre, så vi – i det mindste inden for journalistforbundets rammer – kan få skabt et solidarisk arbejdsmarked, hvor der ikke er forskel på at sidde på det faste flæsk og hænge i en løs freelancertråd. Vi skylder simpelthen hinanden at sætte pris på vores alle sammens arbejde. Og den pris hedder (ifølge mine udregninger) 600 kroner i timen, hvis du skal betale dig fra en opgave, du ikke selv kan udføre – vel at mærke, hvis du selv tjener 40.000 kroner om måneden plus pension og før skat, og hvis du ynder at arbejde med freelancere, der er lige så prisværdige som dig selv.

Sagt på en anden måde – og uden at det skal lyde som en trussel (nej, forresten, det skal det faktisk): Det er nu, at alle jer på de faste pladser skal begynde at betale os freelancere en ordentlig hyre. Så er timebetalingen jo ligesom trukket op på et anstændigt niveau, når I kommer ud på vores side og skal sætte jeres pris.

Noter:

I regnestykkerne ovenfor har jeg taget udgangspunkt i min fastansatte, statsansatte mands løn. Han er kommunikationsmedarbejder og redaktør.

Hans årsløn uden pension: 469.508 kroner (Tallet er lig med A-indkomst før arbejdsmarkedsbidrag og skat, baseret på sidste lønseddel fra december 2017.)

Timeløn uden pension: 244 kroner (469.508 kroner divideret med 1.924 timer)

Årlig pension: 80.286 kr.

Pension pr. time: 41,7 kroner (80.286 kroner divideret med 1.924 timer)

Man regner med, at fuldtidsansatte medarbejdere i staten arbejder 1.924 arbejdstimer på et år, hvilket giver en ’minutløn’ uden pension på 4,1 kroner, en ’minutpension’ på 0,7 kroner og en ’minutløn’ inklusive pension på 4,8 kroner.

Der tages forbehold for regnefejl.

Julie Asmussen

Julie Asmussen er freelancelayouter og -illustrator samt ekstern lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun er tidligere art director på Journalisten frem til 2011, og før det medstifter og partner i designbureauet Spild af Tid. Her på journalisten.dk vil Julie Asmussen dele sine erfaringer og tips om trends og teknologi inden for layout, illustration og visuel kommunikation.

Kommentar

17/01/2018 - 14:54

Kirsten Marie Øveraas

Præcis. Og derfor kan det undre, at den freelanceoverenskomst, som DJ har indgået med en af mine arbejdsgivere, giver mig (en universitetsuddannet billedmedieoversætter med 12 års erfaring inden for et nichefag) en timeløn på 278 kr. (ja, før skat, uden pension osv.) Der er immervæk et stykke op til de 600 kr.

18/01/2018 - 08:40

Julie Asmussen

Tak for din kommentar, Kirsten. Jeg kender desværre til flere oversættere, der bliver budt en helt urimelig dårlig betaling for deres arbejde. Har du nogen fornemmelse af, om det er et generelt problem for jeres faggruppe?

18/01/2018 - 12:48

Kirsten Marie Øveraas

Ja, det er helt entydigt et generelt problem for vores faggruppe, uanset hvilke af de meget forskellige typer oversættelser, der er tale om. Men det, min kommentar går på, er ikke så meget den lave timeløn som at den er forhandlet af DJ. Jeg håber, at den er væsentlig højere i næste udgave af pågældende overenskomst.

18/01/2018 - 14:36

Karina Bjerregaard

TAK, Julie, for en meget pædagogisk pengegennemgang!

18/01/2018 - 15:37

Rico Feldfoss

Af hjertet tak for den gennemgang Julie - thumbs up!

18/01/2018 - 16:21

Bo Sørensen

18-1-18
Bruger lommeregner...min tv app røber at Gintberg&Pressen
nu starter...den første Gintberg brænder:"hvad kan man sige om en journalist der skriver en god rapport?kunstpause...svar:arbejdsløs!
God startjoke...nå men lommeregner røber at 38 timer a 600,-blir 1185600,- om året...måske skal der være to i firmaet!

18/01/2018 - 17:30

Mette Trudsø

Bo, pointen er jo netop, at du ikke kan fakturere 38 timer om ugen, men kun ca. 60%, at du som freelancer selv skal betale ferie, efteruddannelse, sygedage mm. – plus at du som har udgifter til kontorplads, arbejdsredskaber, it-support osv. osv. Så en timeløn per fakturerbar time på 600 kr. giver ikke det årlige beløb, du nævner.

Men Julie, jeg forstår faktisk ikke, at du laver din helt egen udregning – det har forbundet jo allerede gjort, og de har taget udgangspunkt i DJ-medlemmers gennemsnitsløn og har inkluderet flere ting, du ikke nævner her, hvorfor de kommer frem til de 840 kr., der er den anbefalede minimumstakst for de timer, en freelancer fakturerer.

19/01/2018 - 08:51

Julie Asmussen

Tak, Karina og Rico! – man er vel ikke 4. generation i en ubrudt slægt af skolelærere for ingenting ...

19/01/2018 - 08:55

Julie Asmussen

Kære Bo! Som Mette fremhæver, er det netop helt centralt for forståelsen af, hvorfor freelancetakster SKAL ligge højere end fastansattes timeløn, at vi ikke kan fakturere for alle de timer, vi arbejder. De 60% nævnt i blogindlægget er fra "En samling gode råd – til selvstændige og freelancere", netop udgivet af DJ. Jeg timeregistrer selv (omend ikke så konsekvent, som jeg har ambitioner om), men min fornemmelse er, at procentsatsen stemmer meget godt overens med virkeligheden.

19/01/2018 - 08:59

Julie Asmussen

Kære Mette!
Du har helt ret, og det burde også have været med i mit indlæg. Taksten på 850 kr. i timen kan blandt andet findes i takstbladet fra medieaftalen (link nederst i denne kommentar, til dem, der kunne være interesseret).

Som du nævner, har jeg lavet min egen udregning baseret på de udgifter, der fremgår af mit eget regnskab fra 2017, og som beløber sig til de der ca. 150.000 kr. om året.

Andre udgifter, som ikke belaster mit firmabudget i min nuværende situation, men som mange andre selvstændige helt sikkert har, og som gør at de skal fakturere 850 i timen eller mere for at få økonomien til at hænge sammen, kunne for eksempel være:

– Markedsføring (min hjemmeside gør arbejdet p.t.)
– Juridisk bistand i forbindelse med kontrakter, rettigheder osv.
– Endnu mere efteruddannelse (der er lidt med i mine tal for 2017, i de foregående år har den post været meget større)
– En studentermedhjælp/piccoline
– En dtp´er/AD-assistent
– Transport eller firmabil (mine kunder er alle i cykelafstand fra mit hjemmekontor, men andre selvstændig er givet afhængige af at kunne komme rundt)
– Deltagelse i internationale konferencer, konkurrencer, eller rejseudgifter forbundet med at have kunder i udlandet
– Et mere flashy kontor end mit
– Osv.

Når det er sagt, så synes jeg ikke – at jeg i mit indlæg, hvor jeg bruger de faktiske tal fra min mands lønseddel – vil ”snyde på vægten” i forhold til mine egne reelle firmaudgifter.

De 850 kr. i timen som man kan finde i takstbladet, knytter sig desuden også til ydelser forbundet med grafisk design – altså hvor grafikeren laver originalt artwork. Meget af min tid går med at layoute, ofte med udgangspunkt i allerede eksisterende designs, og det arbejde takseres lidt lavere, hvad jeg egentlig finder rimeligt nok.

Link til takstbladet:
https://journalistforbundet.dk/sites/default/files/inline-files/Medieaftale%20-%20Grafisk%2Btiltr%C3%A6delse.pdf

19/01/2018 - 12:38

Susanne Sayers

Og dertil kommer, at mange fastansatte ikke er opmærksomme på, hvad den reelle lønudgift til dem er. Tjener man som fastansat 40.000 kroner om måneden, vil man ofte koste virksomheden tættere på 60.000 kroner om måneden, når pauser, barsel, sygdom, efteruddannelse, udgifter til kontorhold, kantine, kaffe, arbejdsredskaber osv osv er regnet med.
Det fremgår udtrykkeligt af flere husaftaler og overenskomster, at freelancerne ikke må være billigere for arbejdsgiveren end de fastansatte (først og fremmest for at sikre at vi ikke udhuler overenskomsterne). Men ofte kender medlemmerne med freelancebudgetterne ikke husaftalen, de ved ikke, hvad de selv koster (og hvad freelancerne derfor burde have), og deres opgave er at skaffe mest muligt indhold for lavest mulige pris.
Jeg vil foreslå, at forbundets tillidsfolk spreder kendskabet til husaftalerne, bruger arbejdsgiverens lønomkostning som udgangspunkt for en minimumspris og i øvrigt hjælper til at skabe større åbenhed og gennemsigtighed i forhold til, hvordan freelancere aflønnes i forhold til fastansatte.

19/01/2018 - 12:49

Julie Asmussen

Tak for dét perspektiv, Susanne!

19/01/2018 - 14:33

Ernst Poulsen (freelance tech-journalist)

Tak for et godt blogindlæg.

Min personlige erfaring er, at det ikke er nok at have en hjemmeside som markedsføring. Der skal en mere aktiv indsats til for løbende at skaffe nye kunder.

Det kan fx ske i form at løbende dialog med branchefolk på sociale medier (Facebook, Twitter, LinkedIn, Instagram, etc - alt efter hvad der passer bedst til ens faglighed). Jeg kender flere kollegaer, der er meget systematiske med deres arbejde på sociale medier, og mange af dem giver det en høj synlighed, der sikkert resulterer i opgaver.

En anden mulighed er løbende at dukke op på konferencer, gå-hjem-møder, eller debat-arrangementer hvor mulige kunder dukker op. Her får man ofte mulighed for at hilse på folk, få en faglig snak - så de på den måde bliver opmærksom på, at man findes og kan hjælpe med at løse opgaver.

For nogle kan det synes som rent hyggearbejde at være på Twitter eller LinkedIn og gå til konferencer, men det tager tid - som I sidste ende skal indgå i det helt store regnskab.

En anden ting som både fastansatte og freelancere nemt glemmer er risikoen for sygdom som rækker ud over en uge med influenza. Det kan lyde teoretisk, men hvis man ser på det over en flerårig periode, så er der pænt mange, der rammes af alt fra stress, ulykker (hjernerystelser, etc) eller mere alvorlige sygdomme.

Her er det noget man nemt skubber fra sig, for hvorfor skulle jeg lige blive ramt af en hjernerystelse? Hvis man sidder i en alm. virksomhed kan man tage et kig ud over kollegaerne og prøve at opregne, hvor mange der har været nede med stress, indlagt på hospitalet eller hjemmegående af en eller anden grund. Det vil ofte være en god måde at hive statistikken ned på jorden: Ulykker og sygdom rammer faktisk mange.

Det kan meget nemt koste mange måneder med meget lave indtægter, og det betyder, at de penge skal være tjent hjem på andre tidspunkter. Helst før sygdommen rammer.

20/01/2018 - 14:07

Vagn-Ebbe Kier

Oven i dine beregninger skal free-lance fotografen tillægge ca. Kr. 200.000 til udstyr.

21/01/2018 - 12:32

Julie Asmussen

Tak for også at bringe risikoen for sygdom ind i debatten, Ernst! – Selv måtte jeg sige mit faste job som layouter på fagbladet Journalisten op, pga. problemer med musearm, og AD´eren der overtog jobbet efter mig, fik hjernerystelse og var uarbejdsdygtig i en længere periode. Så jeg giver dig ret i, at det er helt relevant at bekymre sig om – og tage højde for. Og det bidrager selvfølgelig til listen over udgifter i en freelancebiks.

21/01/2018 - 12:36

Julie Asmussen

Helt klart, Vagn-Ebbe! – og ganske givet også flere udgifter til firmabil (+P-bøder!?) samt yderligere forsikringer forbundet med at have kostbart fotogear.

22/01/2018 - 10:20

Julie Frölich

Tak for den Julie! Og for alle de vigtige tilføjelser i kommentarerne.

Jeg har selv prøvet begge dele, og det er ret utroligt som der er en verden til forskel på økonomien i at være fastansat og freelancer!
Langt de fleste selvstændige jeg kender, løber dobbelt så hurtigt (og bliver nødt til at være dobbelt så skarpe), og får stadig mindre ud af det. Heldigvis har de fleste af dem valgt selvstændigheden selv, men friheden har en urimelig høj (økonomisk) pris.

Det er klart at fastansatte er glade for deres løn. Det er bare en forældet kultur vi skal have gjort op med, i en omskifteligt tid og et arbejdsliv under forandring, så konsensus bliver mere i retning af at arbejde er arbejde, og summen af arbejdet skal lønnes lige.

Susanne har fat i noget jeg mener er vigtigt her i forummet, at det vi kan ønske os, er mere gennemsigtighed fra forbundets side.
Måske kunne man bruge nogle forbundskroner på oplysning og mere pres på mediehusene, i stedet for noget af al den efteruddannelse, stresshåndtering, psykologhjælp, der tilbydes? Jeg kender ikke mange freelancere der har tid til det, når de knokler for at holde skinnet på næsen, gryden i kog og terminen betalt.

22/01/2018 - 10:54

Julie Frölich

(Jeg lever heldigvis ikke af at skrive. Omskiftelig uden t og skindet med d. Der var ikke råd til en redigerende og en korrekturlæser ;))

22/01/2018 - 13:11

Nanna Balslev

Tak for dette indlæg. Virkelig vigtigt indspark. Jeg vil fremover sende det til kunder, der synes, at min timepris er alt for høj.

23/01/2018 - 08:51

Julie Asmussen

Tak, Nanna!. Husk at lave din egen udregning inden du melder noget ud til dine kunder – det kan meget vel være, at din takst skal ligge højere end min, jævnfør kommentarerne ovenfor.

23/01/2018 - 09:02

Julie Asmussen

Tak for de kloge overvejelser, Julie! DJ gør så vidt jeg kan se rigtig meget i forhold til individuel rådgivning, Biz-kurser, forhandling af husaftaler, udgivelser som "En samling gode råd", tilbud om karrierecoaching og ikke mindst store arrangementer som den kommende Freelancefestival. Problemet er nok, som du siger, at det som freelancer koster tid og dermed penge at holde sig orienteret i, og at benytte sig af tilbuddene. I forlængelse heraf er det rigtig vigtigt at DJ (som du nævner) er synlige ude på de arbejdspladser, der hyrer freelancere, og her advokerer for, at det er i alles interesse at få freelancehonorarer op på et niveau der gør det muligt for freelancerene at holde sig ligeså skarpe, som de fastansatte (på alle de områder, et (arbejds)liv kræver).

24/01/2018 - 17:18

Gitte Smedemark

Jeg tænker ofte, hvordan det må være, at være fastansat og være den, som presser prisen til en freelancer eller at være ansat i et forsikringsselskab, som tager kurser i at udbetale så få penge som muligt til skadede, der henvender sig. Jeg blev for et halvt år siden ramt af en bil, som overså sin vigepligt, da jeg kom på cykel. Jeg har ikke fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste af billistens forsikringsselskab, da jeg endnu ikke havde fået kontrakter på nogle opgaver, som faktisk var aftalt og dokumenteret af dem, jeg skulle lave det for. Jeg blev heller ikke forlænget i en projektansættelse - da de ikke turde tage ansvaret for mig, nu jeg var skadet. Hvad mon det er værd? Det kan godt være, at samfundet beder os klare os selv og blive freelancere, men vi passer bare ikke ind i de systemer, der findes. Her kunne forbundet heller intet gøre. Pas på jer derude, tjek jeres forsikringer - og bed om kontrakter på alt.

26/01/2018 - 11:39

Julie Asmussen

Kære Gitte, det gør mig virkelig ondt for dig, at du helt uforskyldt er kommet til skade fysisk og i klemme i systemet! Din historie bidrager til forståelsen af, hvor vigtigt det er for alle, at freelancere har råd til at tage vare på sig selv.
Et bud på forsikringer kunne være gennem Mediernes Pension som også forsikrer atypisk beskæftigede:
https://journalistforbundet.dk/nyhed/pension-atypisk-beskaeftigede

Lad os også håbe, at historier som din – og debattråde som her ovenfor, bidrager til, at DJ fortsat har fokus på at få politikerne til at forstå, at arbejdsmarkedet er i forandring, og at de atypisk beskæftigede kommer i klemme. Vi bliver i øvrigt helt sikkert klogere på dét arbejde, når Lars Werge holder oplæg under titlen “Fremtidens arbejdsmarked" i morgen lørdag d. 27. januar på “Tal til øjet”-konferencen på IT-Universitetet:
https://journalistforbundet.dk/tal-til-ojet/program”

28/01/2018 - 19:39

Kirstine Mengel

Kære Julie
Mange tak for dette meget relevante og vigtige indlæg. Som flere også nævner her, skal vi freelance fotografer ligge en del oveni til fotoudstyr, evt. fotostudie, firmabil og forsikringer mm.

13/02/2018 - 00:33

Rene Lodal

Bo Sørensen, hvad var det lige du ikke forstod i den artikel?

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Journalist der kan lidt mere end dit fadervor

Professionshøjskolen ABSALON
Ansøgningsfrist: 22.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Kommunikationskonsulent til Videnskabernes Selskab

Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab
Ansøgningsfrist: 22.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10