»Jeg skabte selv et indholdsrigt seniorjob«

Da Sven Fechner skulle i seniorjob, gjorde han alt, hvad han kunne, for selv at skabe sig et job. »Nogle gange ved kommunen ikke, at de har et behov. Så er det en god idé at fortælle dem det,« siger han      

I 2013 begyndte Sven Fechners freelanceforretning at gå dårligt. Han kom på supplerende dagpenge i en periode, men opdagede, at han i en alder af 58 år var berettiget til seniorjob. Derfor besluttede han selv at forsøge at skrue en stilling sammen hos Københavns Kommune.

»Hvis jeg ikke selv fandt ud af, hvad jeg specifikt kunne bidrage med i Københavns Kommune, så var jeg bange for, at jeg bare ville ende et eller andet mærkeligt sted,« siger han.

Ifølge reglerne for seniorjob skal kommunen ganske vist tage hensyn til den enkeltes kompetencer. Men det gælder kun, hvis kommunen kan finde et job, der passer. Og her har man selv både mulighed og ansvar, mener Sven Fechner.

»Jeg synes, at man i meget høj grad selv har et ansvar for at finde ud af, hvad kommunen har behov for – og så må man byde ind med sine idéer og kompetencer. Nogle gange ved kommunen ikke, at de har et behov. Så er det en god idé at fortælle dem det. Og det er et godt udgangspunkt for såvel seniorjobberen som kommunen,« siger han.

Byplanlægning og bæredygtighed

Sven Fechner er interesseret i byudvikling og kan flere sprog.

»Jeg kunne slet ikke se mig selv lave intern kommunikation, jeg ville meget hellere arbejde på tværs af grænser både i Europa og internationalt,« siger han.

Det endte med, at han i 2013 blev ansat på fuld tid i et seniorjob i Økonomiforvaltningens kommunikationsafdeling i Københavns Kommune.

Han lavede blandt andet pressearbejde, da kommunen havde besøg af den franske udenrigsminister. Han havde også ansvaret for at koordinere pressearbejdet under afprøvning af nye busløsninger.

Desuden blev Sven Fechner udpeget til pressemedarbejder i STRING-sekretariatet, hvor Københavns Kommune, Region Sjælland, Region Hovedstaden i Danmark, Region Skåne i Sverige og delstaterne Hamburg og Schleswig-Holstein samarbejder om regionsudvikling i forlængelse af den planlagte Femern-forbindelse.

»Jeg følte, at Københavns Kommune tog mig alvorligt som seniorjobber og så mig som en ressource, der havde noget at byde ind med,« sammenfatter han.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev forklarer i en mail til Journalisten, at kommunen forsøger at hjælpe både seniorjobbere og virksomheder med at få det bedste forløb.

»Jeg synes, det er helt naturligt, at vi gør en aktiv indsats for at hjælpe seniorjobbere bedst muligt. De er en meget værdifuld del af arbejdsmarkedet og samfundet,« skriver hun.
 

Ingen DJ-overenskomst – men god løn

Men Sven Fechner blev overrasket over, at han ikke kom på DJ’s overenskomst med Kommunernes Landsforening. Han blev i stedet placeret på en AC-overenskomst for akademikere, hvilket ikke nødvendigvis betød en lavere løn – blot at den var skruet sammen på en anden måde.

Med en AC-overenskomst får man løn efter akademisk titel og anciennitet på arbejdsmarkedet. Her er der en række løntrin og et sluttrin, man ikke kan komme over. DJ’s overenskomst med KL er en kompetence- og erfaringsoverenskomst uden sluttrin, hvor man gennem individuelle forhandlinger kan sikre sig en bedre løn – også højere end den på et AC-sluttrin.

Sven Fechner forklarer, at i koncernkommunikation i Københavns Kommune er alle ansat på en AC-overenskomst, uanset om de er journalister eller akademikere.
Dansk Journalistforbund tilbød ham at køre en omplaceringssag, men det afslog han, forklarer han.

»Jeg ville ikke risikere at miste mit gode job ved at brokke mig, og jeg havde fået en løn på 39.500 plus pension. Det var jeg alligevel godt tilfreds med,« siger han.

Aldersdiskrimination er et problem

Selv om Sven Fechner har været glad for sit seniorjob, der stoppede i juli 2016, fordi han blev 61 et halvt år og dermed nåede efterlønsalderen, mener han, at ordningen i sig selv viser et problem.

»Egentlig burde seniorjobordningen jo være overflødig, hvis bare det private og det offentlige arbejdsmarked havde jobs til det såkaldte ”grå guld”. På mit arbejde var jeg helt klart alderspræsident, og jeg synes, det er vigtigt, at vi taler om, at aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet er et reelt problem for mange,« siger han.

 

 

 

0 Kommentarer