De seneste år er medlemsskaren i DJ vokset, ikke mindst fordi der er kommet flere kommunikatører til. Hvad gør det ved journalistforbundets identitet? Hører kommunikationsfolk overhovedet til hos os, når de nu arbejder for andre interesser end de publicistiske, har kritikken lydt fra en gruppe af journalister gennem årene.

De journalister kan måske godt indstille sig på, at antallet af nye medlemmer med K-baggrund kommer til at vokse yderligere i fremtiden.

For to ud af tre adspurgte kommunikationsstuderende – der ikke har valgt fagforening endnu – svarer Journalisten, at de foretrækker DJ frem for fire andre fagforeninger, der også bejler til dem i den skærpede konkurrence.

Det interessante er faktisk, at de vælger Dansk Journalistforbund, fordi de vurderer, at DJ’s identitet passer til deres egen. Bedre end Djøf, Magistrene og Kommunikation og Sprog – fagforeninger, der også gerne vil fremstå som et oplagt valg for kommunikatører.

Svarene falder vel at mærke, efter at de studerende selv har undersøgt kvaliteten af de forskellige tilbud, hvor mange gør sig lækre for at få de studerende i folden, så de kan blive kontingentbetalende mange år frem.

Men hvis du er skeptisk over, at DJ breder vingerne ud og favner kommunikationsfaget, så kan du måske finde trøst i, at ovenstående skal tages med et stort forbehold for statistikken: Vi har kun spurgt tre nystartede studerende, den tredje valgte i øvrigt HK, mens der ikke blev nogen til Djøf, Magistrene eller KS. Men det er der intet odiøst i: Matematisk er det umuligt, at alle fagforeninger ville blive blandt de lykkeligt udpegede.

Da der således ikke er tale om holdbar statistik på nogen måde, er det da heller ikke så meget de studerendes valg, der er interessant, men derimod hvad de fremhæver som vigtigt ved medlemskab af en fagforening, synes jeg.

Svarene tyder på, at fagforeningerne, hvad angår tilbud, ikke opleves som meget forskellige.

Og så kunne man jo tro, at prisen var altafgørende. Den spiller klart en rolle, men i sidste ende tolker jeg, at andre ting er mere afgørende: Fagligheden og identiteten.

Som klare plusser fremhæves det: Det ”virker mere, som om de henvender sig til mit fag!” Og: ”Jeg føler, at jeg ville høre godt hjemme der!”

Kort sagt: Den udspurgte ikke-repræsentative lille gruppe ungdom vælger ikke hvad som helst. De vil have identifikation og en følelse af at høre til.

Det synes jeg er det vigtigste i et fællesskab, der som DJ ønsker at vokse en vis procentdel om året. At ”de nye” hver især foretager et positivt tilvalg baseret på de værdier og holdninger, de selv står for – og som de også ser i fællesskabet, selv om nogen er kritiske over for inklusionen af kommunikation.

Ligegyldighed og kontingentspekulation er langt farligere for et stærkt fællesskab end faglige forskelle og debat om for og imod.