Fototjenesten presse-fotos.dk fotograferer i høj grad ulykkessteder og krimstof. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fototjenesten presse-fotos.dk er kommet under hård kritik fra seks uafhængige fotografer, der kritiserer fototjenestens fotografer for respektløs opførsel ved ulykkessteder. Det kunne Journalisten skrive i sidste uge, hvor fototjenestens ejer afviste kritikken.
Men der er også problemer med fototjenestens kreditering af billeder, lyder kritikken nu.
Når der bringes billeder taget af fotografer fra presse-fotos.dk, er det nemlig ikke den rigtige fotograf, der har taget billedet, hvis navn står under billederne. I stedet står der navnet på fototjenestens indehaver ’Mathias Øgendahl’ eller ganske simpelt ’presse-fotos.dk’.
”Når du ikke ved, hvem der har taget billedet, er der en masse troværdighed, man mister. Det er et problem for os andre i branchen,” siger Kenneth Meyer, der er en af de seks fotografer, som kritiserer presse-fotos.dk.
Fotograf kan ikke forstå argumentet
De seks fotografer har sendt Journalisten en række links til artikler med billeder, som ifølge dem er taget, uden Mathias Øgendahl var til stede, men hvor krediteringen alligevel er i hans navn, eller hvor der står presse-fotos.dk.
Kenneth Meyer siger, at manglen på gennemsigtighed skaber undren.
”Hvad er grunden til, at de ikke selv står på som kreditering? Du skal ikke komme og sige, at det er af sikkerhedsmæssige hensyn.”
Ifølge ham kan der i enkelte tilfælde være gode grunde til, at man ikke skriver en fotografs navn på et billede. Det kan være, når man tager billeder af hooligans eller kriminelle handlinger, hvor det kan være farligt for fotografen at blive genkendt.
”I de 12 år, jeg har leveret til Ekstra Bladet, kan det tælles på én hånd, hvor mange gange det har været nødvendigt. Ved en demonstration eller et færdselsuheld eller et drab kan jeg ikke forstå argumentet,” siger Kenneth Meyer.
”I de tilfælde, hvor jeg har oplevet, at vi har fjernet mit navn, har det været alvorlige sager, og der skrev vi ikke et andet navn, der skrev vi Ekstra Bladet som kreditering.”
Han henviser til, at der i nogle tilfælde står Mathias Øgendahl som kreditering og ikke presse-fotos.dk.
”Det er enormt utroværdigt, at Mathias Øgendahl står på billeder taget på Sjælland, Fyn og i Nordjylland inden for en time.”
Presse-fotos.dk bekræfter praksis
Mathias Øgendahl har over for Journalisten bekræftet, at billederne fra presse-fotos.dk enten står krediteret i hans navn eller i fototjenestens navn.
”Det er ikke noget, vi som medie går så meget op i. Det er op til medierne, hvad de vælger. Det er mig, der har leveret billedet, selv om det ikke er mig, der har taget det,” har han sagt til Journalisten og tilføjet:
”Hvis du kan dokumentere, at det er et problem, så gør vi noget ved det.”
Hos Ritzau Scanpix, der nogle gange køber billeder af presse-fotos.dk, fortæller direktør Kris Kjær Nielsen, at bureauet helt bevidst krediterer ’pressefotos.dk’ og ikke en navngiven fotograf, når de videreformidler billeder fra pressefotos.dk. Sådan har det været siden i sommer.
”I sommer blev vi gjort opmærksomme på, at billeder sendt fra Øgendahls mail ikke nødvendigvis er taget af Øgendahl selv. Da vi blev opmærksomme på det, ændrede vi praksis,” siger Kris Kjær Nielsen.
”Vi har valgt at kreditere indhold fra presse-fotos.dk – medmindre vi får en ophavsmand at vide – som presse-fotos.dk. Det, synes vi, er det rigtige,” siger han.
Scanpix ser ikke problem
Når Ritzau Scanpix krediterer bureauet frem for navngivne fotografer, skyldes det ifølge ham et ønske fra fotograferne selv.
”Ophavsmanden har krav på at blive nævnt, men kun al den stund, han vil nævnes. Det her er jo et lidt specielt stofområde, hvor ophavsmanden meget ofte ikke vil nævnes, hvilket man jo godt kan forstå.”
Kan du ikke lige uddybe – hvorfor vil fotografen ofte ikke nævnes?
”Der kan være alle mulige gode grunde til, at man ikke har lyst til at have sit navn i fotokreditering. Vi kender det lidt selv, når vi er ude og dække for eksempel fodboldoptøjer. Der kan vores fotografer godt føle sig truet en gang imellem. Det kan godt være utrygt at få en kreditering på,” siger Kris Kjær Nielsen.
”Som stofområde forstår jeg godt, at der er nogle ophavsmænd, der ikke har ønsket at blive nævnt. Der hvor det ikke nævnes, så forholder vi os til en korrekt kildeangivelse, som jo er vores leverandør på det her, det vil sige presse-fotos.dk.”
DJ: Det er etisk problematisk
Formand for Dansk Journalistforbund Tine Johansen mener ikke, det er godt nok, at billederne enten krediteres med Mathias Øgendahl eller presse-fotos.dk.
Hun mener heller ikke, det er tilstrækkeligt, når Ritzau Scanpix krediterer ’presse-fotos.dk’.
”Der bør stadig være én, som er ansvarlig for billedet og ansvarlig for, under hvilke omstændigheder et billede er blevet til. Når medier køber og videreudnytter de her billeder, og når de bringer dem, så skal de også vide, hvem det er, der har stået på et ulykkessted og taget det billede, for det er sådan, man tager ansvaret på sig,” siger Tine Johansen.
Hun fortæller desuden, at DJ i forbindelse med kritikken fra de seks fotografer af presse-fotos.dk har været i kontakt med Mathias Øgendahl, indehaver af presse-fotos.dk.
”Det handler også om etik. Når man lægger navn til et værk, et produkt, så tager man ansvar for det. Derfor bør de her billeder være krediteret med navnet på den fotograf, som har taget dem,” siger Tine Johansen.
Kris Kjær Nielsen, direktør hos Ritzau Scanpix, ser ikke et problem.
”Enhver fotograf såvel som journalist har retten til at blive nævnt, ligesom de har retten til ikke at blive nævnt. Uanset, er det afgørende, at vi altid sikrer troværdigheden og i denne sammenhæng er det både korrekt og troværdigt at byline vores leverandør, såfremt fotografen ikke ønsker at blive nævnt.”
Presse-fotos: Det publicerende medie har ansvaret for etik
Journalisten har foreholdt Mathias Øgendahl kritikken på mail, da han har oplyst Journalisten, at han er på ferie i Miami.
Journalisten har her blandt andet spurgt ham.
Hvorfor skriver I ikke fotografernes egne navne på billederne?
Hvorfor skriver I dit navn på?
Hvorfor skriver I bureauets navn på?
De spørgsmål svarer Mathias Øgendahl ikke direkte på. I stedet skriver han, at andre navngivne fototjenester gør det samme, og at det altid er muligt for redaktioner og journalister at kontakte fotograferne hos presse-fotos.dk for en øjenvidneberetning.
På Tine Johansens kritik svarer han:
”Det er det publicerende medie, der tilser, at billeder, der offentliggøres, følger god presseskik og standard.”
Journalisten har valgt ikke at bringe hans svar direkte, da han efter Journalistens vurdering ikke svarer på spørgsmålene. Han har desuden i mailen betinget sig, at Journalisten skal bringe alle hans svar fra punktum til punktum. Det krav kan Journalisten ikke efterleve, da vi i så fald afgiver vores redigeringsret.
Efterfølgende har Journalisten bedt om et opfølgende telefoninterview med Mathias Øgendahl på sms. Han har her stillet som krav for et interview, at ”der ikke kan sakses i svar”.
Dette har Journalisten også takket nej til.
Hård kritik af fototjeneste: Fotografer drak øl og grinede på ulykkessted">
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Faktacheck er en by i Rusland, hvor mange gange er der ikke rundt sendt advarsel mod 'Kayden Kross' som plyndrer dig for alt, tusindvis af mennesker fyrer disse ting af som kun har til formål at pumpe en side/gruppe - og naive fjolser hopper på limpinden.
'Jamen, det står jo på Facebook' betyder den ondelyneme ikke at det er sandt - nærmere tværtimod.
Hele balladen om 5G er ligeledes kørt af sporet på sociale medier, hvor den ene efter den anden 'ekspert' giver den gas og ved lettere granskning er det langt fra en reel ekspert, ligesom alverdens ting hives ud, twistes lidt og voila - så er det et skudsikkert argument i 5G hysteriet.
Der er selvfølgelig fotografer som jagter det gode billede, og der er en grædende kvinde med et barn i favnen nr 1 - hvis du kan huske dengang alverdens mennesker gik sammen for at frelse Afrika, med sange, koncerter og kæmpe indsamlinger....der så du KUN kvinder og børn, men ikke een eneste mand medmindre han lå halvdød på jorden - og helst med en grædende kvinde og et barn ved siden af.
Det er altså langtfra noget nyt, og selv i dag promoverer alverdens organisationer deres indsamleinger / indsatser ved netop brug af disse typiske billeder - fordi de vækker en central medfølelse i de fleste mennesker.
Du har dog ret, for der burde være flere hele billedserier hvor man ser mere - men når en redaktør skal udvælge sit billede til avisen....hvilket foto tror du så vinder pladsen?
Bemærk dog lige at dansk presse netop viste hele flokken af flygtninge som vandrede opad motorvejen og ikke bare fokuserede på et udsnit med børn og kvinder.
Johnny Frederiksen
Det er også ofte endnu en løgn, blot i billedformat.
Hvor mange billeder er der ikke bragt af migranter, hvor der portrætteres kvinder og børn, selvom disse kun udgør ganske få procent?
I øjeblikket er pressefotografer i gang med at "dokumentere" den nye migrantskare fra Tyrkiet, og det rapporteres at de ikke er interesseret i at tage billeder af sorte eller folk fra Pakistan og Bangladesh, de ønsker kun motiver af arabisk/syrisk udseende personer og allerhelst med kvinder og børn (igen selvom der er ganske få kvinder og børn, for disse billeder kan jo vække medfølelse).
Al emperi viser at man ikke kan stole på journalister og pressefotografer, hvis et emne kan politiseres, for faggrupperne har for mange politiske aktivister som aktivt søger at fordreje virkelighedsbeskrivelsen til at passe ind deres politiske fortælling.
Det rige mål af billeddokumentation som i dag er til rådighed, fra andre kilder end pressefolk, hjælper til at afsløre løgnene. Desværre skal disse typisk søges på bloks, vlogs og SoMe...
Reglen med, at fotografen har krav på at blive krediteret under billedet, er jo egenlig et levn fra dengang, hvor det med at lave et godt pressefotografi, var meget andet og mere end blot at trykke på udløseren, og hvor de dygtige fotografer virkelig kunne få noget ud af, at profilere sig via by-linjen.
Nu om stunder kan alle være med, og medierne bruger i stor stil billeder som deres læsere har taget med en iPhone, og uploadet til avisernes redaktioner, som i øvrigt opfordrer til, at folk kan sende dem billeder fra events, ulykker o.s.v.
Pressefotograferne skal bare erkende, at deres fag er ved at forsvinde, og det nytter ikke noget, at de forsøger at bekrige nogle unge112-fotografer, de vil få et meget større udbytte, hvis de bruger kræfterne på at finde og opdyrke nogle nye forretningsområder.
Dertil copyright som jo ofte giver lønnen mm
At man også tan vedstå sig sin presse etik. Genkendes for ens adfærd på skadestedet.
Er meget enig i den rejste kritik især med adfærd og opførelse i trafikken på vej til, og på selve skadestedet!
Ofte oplever man at det er folk det
er hobby fotografer der klart er på efter andet løn arbejde .... hvor deres fotografering er hoppe og ofte deri løn trykkende
Flere