Microsofts behandling af fotografer, der leverer billeder til Windows 10, er ”forkastelig”.
Det mener Peter Thornvig, formand for DJ:fotograferne og formand for VISDA – Visuelle Rettigheder i Danmark (tidligere Copydan Billeder.)
For eksempel krediterer Microsoft ikke fotografer, der leverer billeder til styresystemet Windows 10’s pauseskærm.
”Microsoft er jo et stort og velrenommeret firma, der ikke er bange for at forsvare deres egne rettigheder og brand. De skal selvfølgelig også efterleve fotografernes krav om kreditering, så de kan brande deres forretning.” siger Peter Thornvig.
Fatter ikke manglende kreditering
Uden fotobyline er det sværere at beskytte fotografens rettigheder, hvis billedet bliver brugt andre steder. Fotografen mister desuden den reklameværdi, billedet kan give, forklarer Peter Thornvig.
”At Microsoft ikke krediterer fotografen, fatter jeg simpelthen ikke. Det er især forkasteligt, når fotograferne får så lidt for billederne,” siger Peter Thornvig.
Prisen er for lav
Som Journalisten tidligere har beskrevet, tjente seks fotografer fra USA, Frankrig, Rusland, Serbien og Polen mellem 50 og 1.200 kroner på at levere billeder til Windows 10 – uden at vide det.
Journalisten i Danmark, Norge og Sverige har talt med seks danske, norske og svenske fotografer, der har leveret billeder til forsiden af Microsofts søgemaskine, Bing. Det har de tjent mellem 150 og 5.000 kroner på.
Til sammenligning nærmede Microsofts driftsindtægter sig sidste år 200 milliarder kroner. [quote:0]
Peter Thornvig mener, prisen i de fleste tilfælde er for lav.
”Det er ikke i orden, når fotograferne leverer billeder, som tilfører Microsofts forretning værdi,” siger han.
Kunne hænge på kunstgalleri
Fælles for billederne i Windows 10 og Bing er, at de kommer ud til en enorm målgruppe. Windows 10 er installeret på 400 millioner computere. Der er hver dag omkring 870 millioner søgninger på Bing. Heraf kommer en del ind via forsiden, hvor billedet ligger.
Peter Thornvig kan ikke give et enkelt svar på, hvad fotografer bør forlange for et billede i Windows 10 eller på Bing.
Men han bemærker, at fotograferne har taget billederne på afsidesliggende bjergtoppe, i junglen eller under vandet – og billederne ofte af en meget god kvalitet.
”Enkelte kunne godt hænge på et søm i væggen på et kunstgalleri,” siger han.
”Men det er købers marked. Microsoft gør det, fordi de kan slippe af sted med. Moralsk synes jeg, det er forkasteligt,” siger han.
Er spredt over hele nettet
Et af de største problemer ved at optræde i Windows 10 eller Bing er, at det fører til en næsten epidemisk spredning af billeder på nettet.
Den franske fotograf Benjamin Geniyes har for eksempel et billede liggende i Windows 10. Nu ligger det det på hundredvis af websites til gratis afbenyttelse – uden at man kan se, at han er fotografen.
“Jeg er ked af at mit billede findes på computere overalt på planeten,” forklarer han.
Billedet er ganske vist kommet ud til et stort publikum. [quote:1]
”Men jeg har ikke rigtigt fået noget ud af det”, skriver han i en mail.
Hos Bing bliver billederne automatisk en del af Bings permanente fotoarkiv, hvor man kan dele dem eller downloade dem i for eksempel størrelsen 2.120 X 1.200 pixels til privat brug.
Ifølge Peter Thornvig mindsker det et fotografis salgsværdi, at der er nem adgang til billedet – helt gratis.
”Hvis man bare kan hente billedet ned til hvad som helst, har det ikke længere samme værdi, fordi det er ”slidt”. Fornemmelsen af, at billedet er unikt, forsvinder,” forklarer han.
Jo større rækkevidde, jo højere pris
Amerikanske Steve Heap er forfatter til en af de mange bøger, der lover at hjælpe microstock-fotografer med at tjene mange penge. Bogen ‘Getting started in Stock’ er netop udkommet i fjerde oplag.
Ifølge Steve Heap hæver microstocksider som Shutterstock, Fotolia og iStock prisen, hvis billedet skal ud til mange mennesker. Jo større rækkevidde, jo højere pris. Men ikke det er ikke noget fotografen bliver rig af.
“Hvis billedet skal bruges globalt som for eksempel en screensaver, koster det ekstra. Hvis fotografen er tilknyttet Shutterstock vil han nok tjene omkring 180 kroner,” skriver han i en mail.
Hos for eksempel Getty Images og Alamy er prisen nogle gange højere, forklarer Steve Heap.
(I Journalistens research var Getty-fotografen Matt Andersson den højest betalte med en afregning på 1.200 kroner for et foto til Windows 10. Stian Rekdal var topscorer på Bing med et honorar på 5.000 kroner. Han bruger fotobureaet Nimia).
Vælg det rigtige bureau
Steve Heap opfodrer fotografer til at placere deres bedste billeder hos bureauer, hvor afregningen er højest.
“Det store spørgsmål er at vide, hvilke billeder, der bliver populære. Det kan være svært at forudse,” skriver han.
Peter Thornvig er enig. Hans råd til fotograferne er kun at sælge deres ”trivielle” billeder gennem microstock.
”Man skal ikke fyre guldet af på de bureauer,” lyder hans anbefaling.
Fotografernes eget ansvar
Amerikanske Jonathan Taplin er forfatter til den aktuelle bog Move Fast and Break Things.
I bogen skriver han, at digitale giganter som Facebook, Amazon og Google er blevet styrtende rige på bekostning af blandt andre fotografer, journalister og musikere – for eksempel ved at YouTube stort set ikke betaler royalties til musikere.
Jonathan Taplin mener dog ikke, at fotograferne har grund til at brokke sig over betalingen fra Microsoft.[quote:2]
“Hvis man har valgt, at sælge billedet gennem et bestemt bureau, må man leve med den aftale, man har indgået,” skriver han i en mail.
Han mener ikke, at man at sammenligne med for eksempel YouTube, hvor indholdet som regel er lagt op af brugerne. Her er det fotografernes eget valg.
Så hvis du ikke er tilfreds med dit fotobureau, bør du finde et andet?
”Jep.”
Ros for byline på Bing
DJ:fotografernes formand Peter Thornvig har på ét punkt ros til Microsoft. Modsat Windows 10 er der fotobyline på billederne på Bing. Man kan også højreklikke på billedet og se metadata – for eksempel fotografens navn.
”Det skal de have ros for at have styr på,” siger han.
Microsofts internationale pressekontor har ikke ønsket at svare på Journalistens spørgsmål
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg begriber ikke at Journalisten vil lægge spalteplads til den slags useriøse klynkeri. Det har ikke meget med journalistik at gøre.
1, når en fotograf uploader billeder til et micropayment billedbureau, hvad får han så?! ....MICROPAYMENTS!
2, at lægge Microsoft til last at billederne ikke koster mere end de gør, er vel dårligt Microsofts skyld. Skulle de insistere på at betale mere end den forlangte pris, fordi de er Microsofte?!
3, en fotokreditering er ikke og bliver ikke en foranstaltning til 'branding' og reklame af en ophavsmand. Det er en redaktionel kildeangivelse iht ophavsretslovens bestemmelser om samme. En kommerciel anvendelse af et stockbillede, skal ikke krediteres.
Det er mig en gåde at Peter Thornvig og Copydan, er så lidt inde i fagligheden indenfor deres eget felt, at man vælger at udtale sig som det er tilfældet her. Ligesådan er det mig en gåde at Journalisten ikke er mere kritiske ift hvad I bringer. Dette er en 'ikke-historie' som en faglig organisation ikke burde lægge navn til, og hvis man alligevel gør det, ville det være rart med lidt faglig og kritisk tyngde.
Hvad der er meget mere interessant, var at Journalisten og forbundet interessede sig lidt for mediernes rolle ift crowdsourcet indhold fra tjenester som Indieframe og Byrd. Her er det da tydeliget at fotograffaget er alvorligt truet indefra, af mediehuse der den ene dag nedlægger hele fotoafdelinger, og den næste betjener sig af brugergenereret indhold på en måde som undergraver hele faget og gældende overenskomster i selvsamme mediehuse.
Klynk med klynk på. Man sætter et billede til salg, nogen køber det og betaler det man forlanger. Hvad er problemet?