search

Den første million var den nemmeste

I Århus bor verdens bedst sælgende fotograf. Han har 35 medarbejdere og forventer at få et overskud på fem millioner kroner i år. Læs om hemmeligheden bag hans succes.

I Århus bor verdens bedst sælgende fotograf. Han har 35 medarbejdere og forventer at få et overskud på fem millioner kroner i år. Læs om hemmeligheden bag hans succes.

Man kan sagtens blive mangemillionær på at sælge billeder for næsten ingen penge. Det er i hvert fald lykkedes for en 30-årig fotograf fra Århus, Yuri Arcurs. Sidste år solgte han midt i finanskrisen så mange billeder til discountpris, at han havde en omsætning på 15 millioner kroner. I år forventer han, at overskuddet bliver fem millioner kroner.
På kun fem år er Yuri Arcurs' forretning blevet en så stor succes, at han blandt unge fotografer er en international stjerne – et idol, de kommer langvejsfra for at besøge. Blandt de mere traditionelle arkivfotografer er begejstringen ofte mindre. De mener, at Yuri Arcurs og andre såkaldte microstockfotografer dumper priserne, når kunderne kan nøjes med at betale mellem én og 10 dollar for et foto. For Yuri Arcurs er fidusen, at hvert billede sælger 15-20 gange så meget som traditionelle arkivfotos.

VI SIDDER I HANS SORTE Porsche Cayenne med lysebrunt læderindtræk på vej ind til Århus. Coldplay og Moby lyder behageligt lavt fra musikanlægget i den kølige kabine. Med ekstraudstyr koster bilen 3,5 millioner fra ny på hvide plader. Yuri Arcurs købte den lettere brugt, trods alt.
Den kører som en drøm.
»Jeg havde længe kigget efter netop den model,« siger Yuri Arcurs.
Han taler med tydelig århusiansk accent. De fleste sætninger bliver tonet med engelske fagudtryk: »group happiness shoot«, »wondershot«, »obvious« og »plain«.
Med sine kridhvide tænder og rene ansigtstræk kunne han selv gå for at være en af de fotomodeller, han bruger på sine billeder. Forretningsfolk med en bærbar på skødet, unge, der griner eller spiser et grønt æble. En af Yuri Arcurs' mest brugte modeller er hans lyshårede kæreste, den internationale model Cecilie.

Tidligere på dagen har Yuri Arcurs vist rundt i sit fotostudie, et nedlagt drivhus mellem Århus og Hammel. Studiet er indrettet med soveværelse, køkken, kontorer og lægeområde med operationsudstyr. Alt sammen kulisser, Yuri Arcurs bruger til sine optagelser. Han har valgt drivhuset på grund af lyset.
»Jeg kan køre F10 med ISO 100 og stadig få en 'shutterspeed' på 500,« siger han.
Oversat til menneskesprog betyder det, at der er så meget lys, at man næsten må knibe øjnene sammen.
Det er blandt andet billeder fra drivhuset, der har skabt Yuri Arcurs' position som verdens bedst sælgende microstockfotograf. I alt har han 25.000 fotos til salg på 16 forskellige microstockbureauer og sælger 3.500 billeder om dagen.
»Selv om jeg stoppede med at fotografere, ville jeg stadig ligge nummer ét i mindst to år,« siger han.
Faktisk er han efter al sandsynlighed den bedste sælgende fotograf i det hele taget – ikke kun inden for microstock.
»Under de gyldne tider i microstock tjente en af mine store konkurrenter 4,5 millioner dollar om året. Men han er nede på en fjerdedel nu. Som 'singleselling' er det nok mig, der ligger nummer ét.«

DE FLESTE AF YURI ARCURS' KUNDER leder efter billige billeder til at illustrere reklamer, brochurer og webartikler. Et billede i lav opløsning koster en dollar. Jo bedre opløsning, desto højere pris. Yuri Arcurs bruger som regel Hasselblad, fordi det giver de mest skarpe billeder.
Han kan ikke tage en stak reklamer op i hånden uden at finde tre-fire af sine egne billeder.
»Engang var det kun de store reklamehuse, der havde råd til at købe arkivbilleder. Nu kan fotografer sælge billeder til både designeren med de fine laksko og købmanden nede på hjørnet.«

Men også etablerede medier bruger i stigende grad microstock. Yuri Arcurs har haft flere billeder på forsiden af B.T. Også Tv2.dk og Dr.dk bruger microstock – ja, selv Time Magazine har brugt de billige billeder på forsiden.
Yuri Arcurs har 10 medarbejdere ansat i Danmark. Heriblandt en stylist, en finanschef, modelkontaktperson og en distributionschef.
I Indien sidder yderligere 25 medarbejdere og retoucherer og 'tagger' billederne med stikord som "happiness", "laptop" og "business meeting". Yuri Arcurs har personligt oplært medarbejderne i Indien til at retouchere billederne, så de lever op til microstockbureauernes tekniske og æstetiske adgangskrav.
»Det fjerner blandt andet modlys, mørke hjørner eller genstande, der kan blive opfattet som skjult reklame. De retoucherer så meget, at det er sindssygt. Nogle gange bruger de to timer på bare ét billede,« siger han.

FAKTISK ER DET KUN FEM ÅR SIDEN, at Yuri Arcurs begyndte at tage microstockfotos. Det begyndte i det små.
»Som en typisk 'newbie' begyndte jeg med at tage billeder af de mest 'obvious' ting omkring mig. For eksempel en lommelygte, som jeg fotograferede fra forskellige vinkler. Det var ekstremt amatøragtigt, og jeg kan kun grine af det i dag.«
Salget var nul og niks. Det var i hvert fald ikke noget, han kunne leve af.
Yuri Arcurs satte sig derfor for at undersøge de karakteristika, der kendetegner billeder, der sælger godt – og om billederne var mulige at reproducere inden for en rimelig økonomisk grænse. En af fællesnævnerne var klare, lyse billeder af høj teknisk kvalitet.
Han satte sig også ind i, hvilke nøgleord han skulle tagge billederne med for at fremme salget.
»I løbet af få uger firedoblede jeg min omsætning. Det var helt crazy. Jeg blev enormt glad, fordi jeg kunne se, at jeg kunne analysere mig frem til et bedre salg,« fortæller han.

Siden har han hver dag analyseret, hvilke forbrugsmønstre der ligger bag kundernes billedvalg. Hvilke søgeord de bruger, hvad de køber, og hvor nye indtjeningsmuligheder ligger. Netop den analytiske tilgang har sat skub i hans salg.
»Det virker, som om mine konkurrenter styrer mere i blinde. De mangler analysen og skal bruge to-tre gange så mange 'shoots' for at få de samme salg.«
Da Yuri Arcurs begyndte, var der ikke mange fotografer, der troede på microstock. Faktisk oplevede han tit en enorm aversion.
»Der er stadig mange, som er meget negative, men hvis de havde haft muligheden, ville de nok også have været med til at lave microstock fra begyndelsen.«

MICROSTOCK HAR VÆRET en stigende succes de seneste seks år. Også økonomisk. Spørgsmålet er, om der er en afmatning på vej.
Et af de største microstockbureauer, canadiske Istockphoto, forventer at fordoble omsætningen til en milliard kroner i år. Andre microstockbureaer har ikke samme fremgang, men klarer sig dog bedre end de to store kæmper inden for traditionelle arkivfotos, Corbis og Getty, der må fyre folk.
Yuri Arcurs mærker ikke noget til krisen, siger han. Men det skyldes først og fremmest, at han har ekspanderet og sælger dobbelt så mange billeder.
Yuri Arcurs siger, at han tit har mødt argumentet om, at han og andre microstockfotografer ødelægger forretningen for andre fotografer ved at oversvømme markedet.
»Jeg får hidsige mails, og folk beklager sig også på foto-fora på nettet. Men når jeg møder fotograferne personligt og får en snak med dem, kan de godt se idéen med, at man som arkivfotograf sælger sine billeder på markedsvilkår,« siger Yuri Arcurs.
Han peger på, at nogle fotos på nettet faktisk ikke koster noget.
»På Stockexchange er billederne for eksempel helt gratis. Hvorfor så brokke sig over, at nogle betaler fem kroner?«

én MILLION KRONER OM ÅRET. Så meget ville den 25-årige Yuri Arcurs tjene, inden han fyldte 30 år.
»Ja, det var dengang,« siger han med et smil og tilføjer.
»That came easy.«
En anden ambition dengang var at skabe sig et brand. Og det er netop dér, det usædvanlige navn Yuri Arcurs kommer ind i billedet. Han hedder egentlig Jacob, og det var også hans navn, da han begyndte på psykologi og filosofi på Aarhus Universitet. Navnet Yuri Arcurs opfandt han, fordi han ville have et navn, som ingen andre havde, og fordi han gerne ville beskytte sit privatliv.
"Yuri Arcurs" gav nul hits på Google. I dag giver det 109.000 Google-hits. Det er tre gange så mange som Århus' borgmester, Nicolai Wammen.

En af hans medarbejdere, fotografen Jesper Elgaard, kalder Yuri Arcurs »en verdensperson, der har slået sig ned i Århus«.
Hvor andre århusianske fotografer med internationale ambitioner ville flytte til København, London eller New York, er Yuri blevet i Århus, forklarer Jesper Elgaard.
»Han er elite, men med begge ben på jorden.«

Under alle omstændigheder virker det i hvert fald løjerligt at bevæge sig rundt med Yuri Arcurs i Århus – en by, de fleste forbinder med Niels Malmros, filminstruktøren, der til daglig har et trygt fast job som læge. AGF, der skuffer sæson efter sæson. Og en lufthavn, der kalder sig "international" uden rigtig at være det. Yuri Arcurs skiller sig ud – han er international. Og det er derfor, fotografer strømmer til fra hele verden for at blive en af hans rekrutter.
Jesper Elgaard på 33 år har arbejdet som professionel portræt- og boligfotograf og har været en af rekrutterne. Han er lige begyndt som 'contributor'. Næste skridt er 'second shooter'. Det vil sige en andenfotograf, der tager billeder i eget navn, men bruger Yuri Arcurs' netværk og faciliteter og får 40 procent af royalty.

VI ER KOMMET TIL YURI ARCURS' kontor i en opgang i Mejlgade i Århus Midtby. Lokalerne er også 'bootcamp' for rekrutterne. De sidder bagerst i lejligheden og retoucherer billeder fra deres seneste optagelse. De ligner en gruppe nørder i et computerrum på et kollegium, som de sidder i jeans og gummisko foran de kolossale Mac-skærme.
Jesper Elgaard viser sine seneste skud til Yuri Arcurs. Det forestiller unge, der spiller amerikansk fodbold på stranden i Blokhus.
Alle motiver og opstillinger er planlagt på forhånd. Intet er tilfældigt.
»Når man er flere timer på settet, stiller man sig ikke bare op og venter på at blive inspireret,« forklarer Jesper Elgaard, som blandt andet lærer at instruere modeller i at vise de følelser, han gerne vil have frem i billederne.

Rekrutterne er professionelle, typisk unge fotografer, der skal oplæres i microstock. Men Yuri Arcurs åbner også dørene for amatørfotografer, der kommer i hold fra hele verden for at opleve deres idol på nærmeste hånd. Masser af amatørfotografer forsøger sig med microstock, men de færreste tjener kassen. Til gengæld oversvømmer de markedet med billeder, og det kommer de professionelle også til at mærke, spår Yuri Arcurs.
»Billeder fra baghaven af hunden og havegrillen bliver gratis i fremtiden. Det samme gælder 'isolated photo'. Det vil sige billeder taget på helt hvid baggrund. De er så nemme at lave, at man ikke kan tage penge for dem,« siger han.

SPØRGSMÅLET ER, OM ANDRE fotografer har mulighed for at gøre Yuri Arcurs efter og få en bid af microstockmarkedet. Ifølge Journalistforbundets seneste lønstatistik tjener freelancerne i gruppen af DJ-fotografer i gennemsnit under 20.000 kroner om måneden. Selv en lille lønfremgang ville lune.
»Vil du lave en optimistisk artikel om, at man bare skal hoppe med på vognen? Eller skal jeg fortælle det, som det er?« spørger han.

Vi vælger det, han kalder den ærlige version.
»Hvis man skal slå igennem i dag, vil det kræve en lang omskoling at kunne skyde så ultraskarpt, som det kræves i microstock. Hvis du har en million kroner, kan det måske lade sig gøre, hvis du ikke dummer dig,« siger han.
Ifølge Yuri Arcurs er den eneste vej ind i microstock at bliver rekrut og søge ind under vingerne på en mentor.

»Læserne må gerne sende ansøgninger, hvis de har en inderlig lyst til at perfektionere sig inden for det snævre fagfelt, som microstock er. Jeg kan give facitlisterne, så de ikke selv skal bruge tid på det. Men de skal også turde tage nogle corny billeder en gang imellem og tage imod kritik. Hvis de kan bære det igennem i to-tre år, kan de se frem til at hæve en udansk stor 'paycheck',« siger han.

VI HAR TAGET PLADS PÅ HANS enekontor, der er holdt i sorte og hvide farver. Persiennerne ud mod gadens lys er rullet ned. Yuri Arcurs har lavet sig en tallerken med agurk, avocado, tomat og fedtfattig creme fraiche. Han klikker rundt på sin velbesøgte hjemmeside, hvor han har lagt nogle af sine seneste billeder ud. De nye er mere sofistikerede end typisk microstock.
»Sådan kan jeg godt lide at skyde stock. Mere naturlighed, hvor der er leget med lyset og ikke bare et stort powersmil. Det er fotomæssigt også mere udfordrende.«

I microstock er der desværre grænser for autenticiteten, forklarer han.
»Det er ofte autenticitet, der gør et billede fedt, men autenticitet er kulturspecifik. Det, som vi i Danmark synes tilføjer billedet autenticitet, interesserer ikke køberne i Spanien. Så jeg må fjerne det kulturspecifikke, fordi det begrænser salgbarheden, og så kommer billederne let til at ligne det, som folk forbinder med microstock: det kunstige og de glade tomme ansigter. Men det sælger verden over, og det må jeg tage hensyn til.«

Yuri Arcurs siger, at han godt kan lide sit arbejde som fotograf, selv om ikke alle opgaver er lige spændende. Han kunne godt tænke sig at tage flere billeder, som var mere kulturspecifikke, autentiske og troværdige. »Heldigvis får jeg en stor 'paycheck', og jeg føler, at jeg er enormt privilegeret.«


Peter Thornvig, formand for DJ:Fotograferne, om Yuri Arcurs.

»Det er jo ikke stor kunst, Yuri Arcurs laver, Men jeg er fuld af respekt for hans forretningssans. Og uanset om man kan lide det eller ej, er microstock kommet for at blive.
Det bekymrer mig, når nogle af dagbladene, DR og TV 2 begynder at bruge microstock, fordi det er kvalitetsmedier, som normalt har satset på unikke billeder af høj kvalitet. Det vil være et kæmpetab, hvis de ender med at plastre det hele til med microstock.
Hvis man som fotograf har drømmen om at blive microstockfotograf, synes jeg, at man skal overveje, om man ønsker at satse på metervarer og sælge det for to kroner og en spegesild, eller om man vil lægge mere sjæl i billederne.«

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen