Fodboldfans truer journalister: Hold jer væk

Journalister og fotografer blev truet af fans fra Brøndby før søndagens topkamp mod FC København. Det er første gang, en fan sparker ud efter en journalist fra Ekstra Bladet, siger sportschef
  • Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
    Fodboldsupportere gav i går journalister fra Ekstra Bladet og B.T. besked om at holde sig væk fra deres march.
13.08.2018 · 15:41

”You fucking gays. Hold jer væk med jeres fucking kamera fra vores march.”

Sådan lød en af de mange aggressive kommentarer, som en ung tv-journalist fra Ekstra Bladet fik, da han var ude for at dække optakten til søndagens fodboldkamp mellem FC København og Brøndby.

Kommentaren kom fra en Brøndby-fan under en march på Østerbrogade før kampen.

Vil ikke filmes på gaden

Ifølge Ekstra Bladets reportage var langt de fleste fodboldfans i marchen fredelige. Med forrest gik en gruppe sortklædte personer, der ikke ønskede, at Ekstra Bladet var til stede. En af dem kom med en såkaldt 'public service-meddelelse' til Ekstra Bladets udsendte om, at folk var ”rigtigt, rigtigt sure” over at blive filmet på gaden, skriver Ekstra Bladet.

Det næste, der skete, var, at en anden Brøndby-supporter sparkede Ekstra Bladets reporter over benet.

”Det prøver han så på igen, inden vi vælger at trække os helt væk fra marchen,” fremgår det af artiklen.

”Hvad laver du her?”

Også B.T.s reporter oplevede en aggressiv stemning blandt dele af Brøndbys fans op til kampen.

Det gik især ud over de journalister og fotografer, som var til stede under fan-marchen, fremgår det af B.T.s liveblog.

”Der er kommet flere op til mig og sige, at jeg skal lade være med at filme, og spørge truende: ”Hvad laver du her? Er du journalist?” Og den slags. Så jeg holder mig tæt på politiet,” sagde han til B.T.s liveblog i går.

Kan ende med sikkerhedsvagter

Chefredaktør på B.T., Mikael Dyrby, ser på sagen med stor alvor.
”Det er en enorm intimiderende måde at opføre sig på, som vi ikke skal acceptere,” siger han.
”Det er vigtigt at medierne tager problemstillingen alvorligt og finder en løsning i fællesskab. For eksempel i form af nultolerance over for trusler,” siger han.
Mikael Dyrby håber ikke det ender med at fotografer og journalister har brug for sikkerhedsvagter, når de dækker de store fodboldkampe.
”Men det kan godt blive konsekvensen.”

Mærkeligt parallelunivers

Sportschef på Ekstra Bladet Allan Olsen fortæller, at der ofte bliver råbt skældsord, når Ekstra Bladet dækker fanmarcher før de store fodboldkampe.

”Men det er første gang, en fan er blevet fysisk under en march og har sparket ud efter en af vores journalister,” forklarer han.

Allan Olsen understreger, at den unge journalist er tilbage på arbejde og ikke har nogen mén efter overfaldet.

I en kommentar skriver DR-journalist Kristoffer Eriksen på Twitter om sine egne oplevelser med truende fans.

Pressen er i sin gode ret

Ekstra Bladet har på det seneste beskrevet hooligan-miljøet omkring Brøndby og blandt andet afdækket, hvordan flere medlemmer af rockerklubben Satudarah er en del af en voldelig fanfraktion.

Ifølge Allan Olsen ændrer det ikke på, at folk, der marcherer ned ad Østerbrogade, må finde sig i, at pressen har ret til at være til stede og tage billeder.

”Sådan er det, når man marcherer i fuld offentlighed.”

Kommentar

13/08/2018 - 19:23

Troels Ørum Andersen

Som jeg læser gengivelsen, er det personen, der giver "public service-meddelelsen", der sparker ud. Det er ikke sådan, jeg opfatter videoen, så hvis min opfattelse er korrekt, er det vel rimeligt vigtigt at få korrigeret. Ikke mindst fordi personen er ret nem at genkende. Jeg ved i øvrigt godt, hvem han er, og det er ikke mit indtryk, at han er voldelig.

13/08/2018 - 19:44

Jakob Albrecht

Kære Troels
Tak for din kommentar. Du har ret i at der er tale om to forskellige personer. Det er rettet nu.
Mvh Jakob Albrecht, Journalisten

15/08/2018 - 09:45

Morten Thrane

Jeg oplevede fuldstændig det samme i 2010 i Aalborg som Station 2-tilrettelægger, da jeg fulgte FCKs tilhængeres march gennem byen. Vi blev pænt bedt om at fucke af, ellers ville vi få tæsk. Samme passivitet hos politiet som Kristoffer Eriksen beskriver, kunne også ses dengang, absolut intet har ændret sig.

Seneste jobopslag

To journalister til Lollandredaktionen

Lolland-Falsters Folketidende A/S
Ansøgningsfrist: 10.04

Organisationsudviklingschef

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 10.04

Studentermedhjælper til medlemsrådgivning

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 05.04

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 07.04

Projektleder til Politiken Live

Politiken Live
Ansøgningsfrist: 07.04

Ingeniøren søger dagsordensættende journalist

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 02.04

Sjælden journalist-stilling er ledig

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 26.03

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Brandredaktør P1 og DR2

DR
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationsmedarbejdere

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03