search

DR-direktør: ”Det kunne vi have stoppet før, og det burde vi have gjort”

DR skulle have reageret kraftigere, da man allerede i 2019 fik klager om den radiovært, som nu er hjemsendt på grund af krænkelser, siger kulturdirektør Henrik Bo Nielsen. Men han fastholder, at den nuværende ledelse er den rigtige til at forandre kulturen

”Jeg har været leder i rigtig mange år, og de allerfleste af dem i medie- og kulturverdenen. Jeg har set lidt af hvert. Men denne her sag er i en kategori helt for sig selv.”

Sådan lyder det fra Henrik Bo Nielsen, kulturdirektør i DR. Sagen, som er i en kategori for sig selv, handler om en profileret radiovært i DR, som er blevet hjemsendt, efter at Berlingske har afdækket krænkelser, trusler og upassende adfærd.

Sagen, og ikke mindst DR’s ledelses håndtering af den, har givet Henrik Bo Nielsen travlt. Derfor taler Journalisten med ham sent mandag aften.

Berlingske har beskrevet, at Radio24syvs ledelse allerede i 2019 sendte en klage til DR over den pågældende vært, som opførte sig truende og ubehageligt over for nogle af radiokanalens ansatte. Klagen blev modtaget af en DR-chef, som ikke er i DR mere.

Henrik Bo Nielsen lægger ikke skjul på, at han ikke er tilfreds med den måde, sagen blev håndteret af den daværende DR-chef.
”Vedkommende burde have orienteret opad i systemet – altså til mig. Jeg kendte ikke sagen indtil for to uger siden, og Radio24syvs henvendelse først forleden. Jeg synes også, der burde have været en kraftigere reaktion,” siger han.

Hvad betyder ”kraftigere reaktion”?

”Jeg kan ikke sige præcis, hvordan sagen skulle have været udmålt, for jeg kender ikke alle facetter. Men sagens alvor taget i betragtning, så er jeg ikke tilfreds med, at der ikke blev orienteret opad, og jeg kan godt forstå, hvis Radio24syv sad tilbage med følelsen af manglende konsekvens. En så veldokumenteret klage kalder på en mere kontant reaktion,” siger Henrik Bo Nielsen.

”Det kunne vi have stoppet før, og det burde vi have gjort”

Han understreger, at han inden for to døgn, fra han selv fik henvendelsen, hjemsendte den pågældende radiovært og indledte en personalesag. Sagen forventes afsluttet tidligst 20. oktober.

Men hvis DR’s ledelse sidder krænkelsessager overhørig i flere år – ifølge filmmagasinet EKKO modtog DR den første klage over radioværten allerede i 2018 – kan man så som krænket regne med, at det får nogen konsekvenser at gå til systemet?

Henrik Bo Nielsen kan godt forstå, hvis man kan komme i tvivl, fordi sagerne ikke er håndteret godt nok. Derfor giver han også en ”uforbeholden undskyldning” til dem, som har været ofre for radioværtens adfærd.
”Det kunne vi have stoppet før, og det burde vi have gjort. Jeg kan kun undskylde for det, der er sket, og så bruge min energi på at gøre det anderledes fremadrettet.”

DR fik den første klage i 2018. Hvordan kan der være gået så lang tid, før ledelsen gjorde noget?

”Jeg var ikke ansat på det tidspunkt, og jeg har ingen grund til at tro, at mine forgængere var orienterede om sagen. Men det, der kendetegner den sag – og andre, der er kommet frem i mediebranchen de seneste uger – er, at der er et mønster. I denne sag var der et mønster af truende adfærd og aggressivitet. Det mønster burde vi have fanget og sat en stopper for,” siger Henrik Bo Nielsen.

De ansvarlige chefer er væk

Kan man, som krænket udenfor eller indenfor i DR, stole på, at ledelsen rent faktisk handler på krænkelsessager – for det kunne man så ikke i denne sag?

”Ja, det kan man godt stole på. Når oplysningerne kommer frem til mig, så kan man være helt sikker på, at der bliver handlet. Debatten efter Sofie Linde-sagen har været en brat opvågnen for mange mediehuse, også for os. Den har tydeliggjort, at vi skal være meget mere konsekvente og tydeligere i disse sager. Det vil vi være fremover,” siger kulturdirektøren.

Henrik Bo Nielsen håber, at sagen om den hjemsendte radiovært kan ende med at blive et eksempel på, hvordan DR håndterer krænkelsessager nu og fremover.
”Dette forløb viser, hvor hurtigt og konsekvent man kan håndtere sådan en sag, når først viden når frem. Det håber jeg da, at folk bemærker,” siger han.

Den chef, som håndterede sagen, er ikke længere i DR.
”Der er ingen nuværende chefer, som var chefer på det tidspunkt, hvor klagen kom ind. Derfor er der heller ingen nuværende chefer i eller omkring den pågældende redaktion, som jeg kan bebrejde for håndteringen. Det er heller ikke vigtigt. Det vigtige er at kigge på, hvordan vi sikrer os, at de chefer, som sidder i dag, går mere konsekvent til værks i den slags sager.”

DR vil rydde op i kulturen

DR har sat gang i flere initiativer for at rydde op i kulturen. Der arbejdes med at vedtage et nyt adfærdskodeks, der er hyret eksterne konsulenter, ledelsen vil blive klædt bedre på til at håndtere krænkelsessager. Ledelse og tillidsfolk er også i gang med at gennemgå de procedurer, man har for den slags sager, så det bliver lettere at henvende sig, også anonymt.

Flere andre medier har søsat eksterne undersøgelser af en sexistisk kultur. Det har DR ingen planer om lige nu, men Henrik Bo Nielsen vil ikke udelukke det.
”Vi er allerede i gang med interne undersøgelser af de sager, vi får nys om. Om vi får behov for mere, er for tidligt at sige. Jeg vil ikke udelukke noget, men jeg er heller ikke sikker på, at det bagudrettede er det, der skal have størst fokus,” siger Henrik Bo Nielsen.

Flere tidligere DR-medarbejdere, som har oplevet krænkelser, efterlyser muligheden for at melde den slags anonymt. Samme toner lyder fra tillidsrepræsentant Henrik Friis Vilmar såvel som Dansk Journalistforbund.

Henrik Bo Nielsen er enig i, at man skal kunne melde krænkelser anonymt. Men der er en grænse.
”Alle skal kunne henvende sig anonymt til for eksempel HR eller en tillidsmand. Men det er klart, at hvis sagen kan få ansættelsesretlige konsekvenser, for eksempel en skriftlig advarsel eller bortvisning, så har den anklagede ret til at blive konfronteret med udsagnet: Hvem siger, du har gjort hvad, hvor og hvornår?”

Kulturproblem

Mediebranchen har et kulturproblem – og det gælder også DR, mener Henrik Bo Nielsen. Kulturen er ledelsens ansvar, understreger han.

Hvem har svigtet i DR, siden den kultur har fået lov at gro og gøre skade på så mange mennesker?

”Det gælder ikke bare DR, men alle virksomheder i dette land. Vores fokus har ikke været stærkt nok, vi har troet, at gamle dage var gamle dage. Omfanget og dybden af denne kultur er kommet bag på mig og rigtig mange andre. Men så er det jo os, der må pudse brillerne og æde den. Det er vores ansvar at lave kulturen om.”

Flere nuværende og tidligere medarbejdere har sagt, at de oplever, at HR har svigtet i deres sager – og at HR er på ledelsens side og ikke på medarbejdernes side. Er HR på ledelsens side?

”Nej, HR er ikke på ledelsens side. HR er på sagens side. HR har kun én interesse: Så redeligt som muligt at opklare sagerne og sørge for juridisk holdbare løsninger. Jeg synes, vores HR-folk er lidt misforståede i denne debat, og jeg er sikker på, de også tænker meget over, hvordan de kan blive tydeligere om, hvad de kan, og hvorfor processerne er, som de er.”

Skal ikke rulle hoveder i toppen

Ekstra Bladet har været i stormvejr den seneste tid på grund af avisens egne sexisme-sager, og ledelsens håndtering. I den forbindelse var der snak om, hvorvidt chefredaktør Poul Madsen kunne beholde jobbet. ”Jeg truer ikke med at gå, jeg truer med at blive,” sagde han.
Henrik Bo Nielsen mener heller ikke, at der behøver rulle hoveder i DR’s ledelse trods de ubehagelige krænkelsessager, som nu kommer frem.

Hvis kulturen er ledelsens arv og ansvar, kan det så ikke være nødvendigt at skifte ud for at lave kulturen om?

”Jeg mener, den nuværende ledelse er den rigtige til at løse problemet. Det bliver svært, det kommer til at tage lang tid, og vi har ikke hele opskriften endnu. Men når jeg kigger ud over de ledende redaktionschefer, som jeg har til at hjælpe mig, så oplever jeg integritet og en tilgang til arbejdet, som giver mig god grund til optimisme,” siger Henrik Bo Nielsen.

Han mener, det første og vigtigste sted at sætte ind er, at det skal være lettere og omkostningsfrit at fortælle, når man er blevet krænket.

”Det begrædelige i denne sag, og nogle af de andre sager fra mediebranchen, er, hvor højt trinnet er, før folk rækker labben i vejret og siger ”her er noget, I skulle gøre noget ved”. Det trin skal files ned i en størrelse, så det er til at træde op på. Det er det vigtigste budskab lige nu,” siger han.

Derfor opfordrer han også alle, som har oplevet krænkelser – i DR eller andre steder – til at stå frem nu.

”Jeg tror, der vil komme flere sager frem i den kommende tid. Mit budskab er: Kom med dem! Fortæl, hvad I har oplevet. Der vil aldrig være mere medvind at stå frem i, og der vil ikke blive et bedre tidspunkt at håndtere dem, end nu,” siger Henrik Bo Nielsen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen