I går søndag kunne Berlingske fortælle, at en profileret radiovært på DR har opført sig krænkende og truende. En stribe kilder står frem ved navn og fortæller om grænseoverskridende oplevelser med radioværten.

Berlingske har også beskrevet, at DR’s ledelse har været bekendt med nogle af krænkelserne, idet Radio24syv i 2019 sendte en klage over værtens tone og opførsel over for flere af kanalens medarbejdere.

”Det er rystende,” siger fællestillidsrepræsentant Henrik Friis Vilmar, som mener, at sagen også udstiller flere fejl begået internt i DR.

Først og fremmest kan Henrik Friis Vilmar ikke forstå, at DR’s ledelse ikke reagerede skarpere, da de allerede i 2019 modtog klagen fra Radio24syv.

”Den sag skulle have været håndteret, da den dukkede op. Nogen har siddet med en viden, som de ikke har reageret på, og det er problematisk. Derfor er det meget vigtigt, at sagen nu kommer frem i lyset,” siger Henrik Friis Vilmar.

”Det virker, som om sagen strandede hos en chef og ikke blev håndteret. Det er stærkt kritisabelt. Hver eneste gang man ikke tager en krænkelse alvorligt, så gør man et andet menneske fortræd,” fortsætter han.

Tre ting, vi kan lære

Han ønsker ikke at udtale sig om, hvilke konsekvenser sagen burde have haft i 2019.

”Men den skulle være håndteret,” siger han.

Henrik Friis Vilmar mener, at sagen kan lære mediebranchen tre ting fremadrettet:

• Det skal altid være muligt at fortælle om krænkelser anonymt.
• Man skal anerkende, at dette er et kulturproblem, ellers løser vi det aldrig. Det gælder i mediebranchen, og det gælder i DR.
• Der er brug for at afdække problemets omfang og de sager, vi ikke kender endnu – gerne ved at inddrage ekstern hjælp.

Kulturproblem

Det er ikke den første krænkelsessag, som rammer DR. #metoo-bølgen startede med, at Sofie Linde fortalte fra scenen, at en daværende DR-chef havde krænket hende. Siden har flere DR-medarbejdere fortalt om krænkelser på arbejdspladsen.

Henrik Friis Vilmar mener, det er nødvendigt at kunne anmelde krænkende adfærd anonymt, hvis man vil problemet til livs. Det handler om at mindske risikoen, som den krænkede føler, for, at sagen vil volde skade professionelt eller privat.

”Den slags sager kan have uoverskuelige konsekvenser for de krænkede. Det kan føles ydmygende at stå frem og fortælle, at man er blevet krænket. Derfor er det vigtigt, at man kan fortælle anonymt, og at sagerne kan håndteres i anonymiseret form,” siger han.

Henrik Friis Vilmar håber, den nye bølge af krænkelsessager, som lige nu afsløres, kan forandre den kultur, som han mener er problemet.

”Vi har haft en kultur i mediebranchen og mange andre steder, hvor man ser igennem fingre med ting, der slet ikke er i orden. Nu ændrer den kultur sig forhåbentlig, fordi vi kan tale åbent om tingene. Det skal den.”

Er denne sag udtryk for, at der har været et kulturproblem i DR?

”Ja, selvfølgelig. Det er hver eneste af de sager udtryk for. Det vigtigste lige nu er, at ledelsen anerkender, at det er et kulturproblem. Vi kan ikke starte med at diskutere, om der er et problem eller ej,” siger Henrik Friis Vilmar.

Derfor efterlyser tillidsmanden også, at problemets omfang bliver grundigt afdækket i DR. Det kan ske med en ekstern undersøgelse eller på andre måder, det vigtigste er, at alle kan melde anonymt, hvad de måtte have oplevet af krænkende adfærd i mediehuset.

DR-chef: Dybt beskæmmende

DR’s kulturdirektør, Henrik Bo Nielsen, har beklaget sagen over for de krænkede.

”Det er selvsagt dybt beskæmmende, at nogen skal opleve en sådan adfærd fra en DR-medarbejder, og vi vil gerne uforbeholdent undskylde over for de pågældende, at de har været udsat for det, der beskrives,” udtaler Henrik Bo Nielsen til Politiken.

Han har også anerkendt, at ledelsen skulle have reageret anderledes i 2019.

”DR skal fremover sætte hurtigere ind i forhold til at stoppe medarbejdere, der måtte bryde grænserne for, hvordan man opfører sig. Det arbejde er i fuld gang. Meget tyder på, at den relevante chef i forhold til beskrivelserne i Berlingske, som ikke længere er ansat i DR, skulle have ageret hurtigere, anderledes og orienteret videre om forholdene, blandt andet ved henvendelserne udefra,” udtaler kulturdirektøren til Politiken.

DR har hyret eksterne rådgivere

I en mail til Journalisten imødekommer Henrik Bo Nielsen de ønsker, som tillidsrepræsentanten har.

”Vi har allerede sat en lang række tiltag i søen, i et meget tæt samarbejde med de faglige organisationer, der løbende har spillet ind med forslag. Blandt andet er der indhentet ekstern rådgivning til at håndtere disse problematikker for at undgå blinde pletter hos os selv,” lyder det fra Henrik Bo Nielsen.

Han anerkender, at løsningen er en kulturændring.

”Ligesom store dele af resten af mediebranchen har vi allerede for et godt stykke tid siden erkendt, at der er, og særligt har været, udfordringer bredt set med sexisme og håndtering af seksuel chikane på tværs. Så vi er allerede gået i gang med at handle. Både i forhold til den generelle kulturændring – senest arbejdet med et nyt adfærdskodeks – og i forhold til, at cheferne skal blive bedre til at håndtere disse sager. Til begge dele er der hyret eksterne rådgivere ind for at undgå de blinde pletter i arbejdet,” udtaler Henrik Bo Nielsen i en mail.

Den pågældende radiovært har selv beklaget sin adfærd i en sms til Berlingske.

”Jeg er dybt ulykkelig og forfærdet over, hvordan jeg har behandlet andre mennesker. Selv om der er flere elementer i vidnesbyrdene, som jeg ikke kan genkende, så er der alt for mange, som jeg godt kan,” skriver radioværten.

Han oplyser også, at han vil søge professionel hjælp.