Som sprogmenneske har jeg altid haft en fest ud af at sammenligne erhvervslivets mediebudskaber med Det Tredje Riges værnemagtsberetninger. Fra 1942 gik det som bekendt den forkerte vej med krigen, men det afholdt ikke presseofficererne fra at fortælle om ”hårde afværgeslag” og ”strategiske frontforkortninger”, under hvilke man havde trukket de tyske tropper tilbage ”til stillinger, der var forberedt bag dem”.
At man i den forbindelse havde måttet rømme vigtige byer over hals og hoved, gik man lidt lettere hen over.
Nu er det så Berlingske Medias tur: En ”dramatisk og gennemgribende digital forvandling” skal sikre, at koncernens titler bliver ”de førende digitale titler på hvert deres område”. Og det skal ske ”inden årets udgang”.
Det siger koncernchef Anders Krab-Johansen til Berlingske i en artikel, som ikke er signeret, men ligner en tekst fra kommunikationsafdelingen, hvilket betyder, at man kan gå ud fra, at Krab er citeret nøjagtigt, og nøjagtigt som han ønsker at blive citeret.
Samtidig fyrer man syv procent af medarbejderne, og yderligere en del outsources. Titler nedlægges, sites slås sammen, salgskanaler lukkes. Fronterne forkortes, og man satser på de stillinger, man tror at kunne forsvare.
Samtidig, forklares det, vender man nu produktionsgangen på hovedet: Fremover hedder det ”digital først”. Al kraft skal gå til at producere indhold til de digitale platforme.
Jeg har to små bekymringer på mine gamle kollegers vegne. Den ene er, at jeg har hørt det meste før. Den anden er, at intet tyder på, at det vil lykkes denne gang.
Det gælder så meget desto mere, som man skærer alt nyt fra, al udvikling, alle specialsites; kun hovedprodukterne står tilbage. Det bliver virkelig en front uden brohoveder. Ekstra Bladet tjener penge på digitalt salg. BT opgiver helt forretningsområdet. JP/Politikens Hus eksperimenterer på livet løs med digitale småmedier; Berlingske lukker AOK – og i øvrigt også papirmediet Kids News, mens Business nedlægges som selvstændigt site.
”Digital first” tror jeg, at jeg hørte om første gang i 2007, efter at Lisbeth Knudsen var blevet chefredaktør og senere koncernchef. Det blev reelt kun til et tilløb.
Et par år senere skulle det være alvor, og man ansatte et tungt digitalt navn, Mads Vad Kristensen fra Microsoft, som digital direktør. Han sagde følgende:
”Et af nøgleelementerne i at få en digital strategi til at fungere er at finde en proces for, hvordan man kan prøve og tage fejl hurtigt og billigt. Så man kan tilpasse sig i retning af en model, som faktisk virker bedre end den, der slog fejl.”
Det sagde Mads Vad, og så rejste han igen. Senere kom nye strategiplaner, hvor man prøvede og fejlede og prøvede og fejlede, og hver gang ledsaget af spareplaner af samme størrelse som den, der nu gennemføres. Man forsøgte med stykbetaling og abonnement og metered models og premium-salg, og man oprettede et væld af sites, som man få år efter lagde sammen til færre sites igen.
Nu trækker man sig helt op på bjerget. Vil man kunne holde stillingen? Intet tyder på det. Mediehuset og dets ejer, belgiske De Persgroep, vil ikke oplyse digitale brugertal, antallet af sidevisninger eller digital omsætning, og når en erhvervsvirksomhed ikke har lyst til at fortælle om sine salgstal, er det gerne, fordi der ikke er så meget at fortælle.
Dog har vi fået ét tal i dag, og det skal vi huske: Berlingske har ”omkring 14.000 digitale abonnenter”, oplyser Krab.
Det er dér, man er nået til, efter mere end 10 års 'digital first' og snart fem år med en regulær betalingsmur.
14.000 abonnenter giver små 17 millioner i årsindtægt ved Berlingskes nuværende pris, og det kan finansiere, højt sat, 35 journalister.
Kan man så i det mindste blive ”førende”? Nu har Krab ikke fortalt, hvad han mener med ”førende”, og han og De Persgroep giver os som sagt ikke mange tal, vi ville kunne måle en førerposition på.
Berlingske er i kvalitetsmæssig forstand stadig en fremragende avis, og Weekendavisen er mere end det. Men intet tyder på, at Berlingske Media kan blive ”førende” i nogen meningsfuld forretningsmæssig forstand. De nyeste sammenlignelige digitale trafiktal vi har, er efterhånden mere end fire år gamle, og de viste, at Berlingske-koncernen lå bagefter i antal sidevisninger. BT lå under Ekstra Bladet, Berlingske under Politiken og Jyllands-Posten og Business efter Børsen.
Kontrollerede digitale abonnementstal har vi ingen af fra de store mediehuse, men Politiken har dog fortalt, at man har 20.000 digitale abonnenter. Da Politikens abonnementspris er tre gange så høj som Berlingskes, må det betyde, at Politiken har en digital abonnementsindtægt, der er fire gange så høj som Berlingskes.
Alt dette er medarbejderne i koncernen naturligvis fuldt vidende om, så det er en demoraliseret trup, Krab har kommandoen over. Strategi-trætheden er overvældende, og tilliden til, at ledelsen denne gang har en god plan, er tilsvarende lille.
Skal Krab lykkes, er han i det mindste nødt til at kommunikere klart. Foreløbig går det ikke så godt.
Krab selv sagde som sagt, at alle digitale titler skal være ”førende”, og det skulle ske ”inden årets udgang”. Der er imidlertid knas på ledningen i felttelefonen, så BT’s chefredaktør, Michael Dyrby, har hørt forkert, eller også kunne han simpelt hen ikke tro den ordre, han fik. I hvert fald siger han om sin egen strategi, at BT skal være ”en ledende nyhedsleverandør” – ikke dén ledende – kun ”på mobilen”, kun i ”i Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg” og først i 2020 – fire væsentlige modifikationer af Krabs udmelding.
Tilsvarende er det med den nyhed, der måske var mest chokerende for medarbejderne: Outsourcingen af avisernes layoutfunktion. Her får vi to forklaringer: At det er strategisk – ”vi er et digitalt mediehus” – og at det er mere ”fleksibelt”, hvilket jo bare betyder billigere. Krab har sagt begge dele, og de kan naturligvis begge være sande, men et klart budskab er det ikke.
Kort og godt: Intet tyder på, at dette vil lykkes. Medarbejderne må trøste sig med, at der såmænd nok kommer en ny strategi igen om et par år.
Uffe Gardel er kommunikationsrådgiver og journalist. Han arbejdede fra 1987 til 2015 som journalist på Berlingske og var i mange år tillidsmand på avisen. Han var i to måneder i 2017 ansat som kommunikationsmedarbejder for Berlingske Media.
Svar fra Anders Krab-Johansen
Journalisten har sendt Uffe Gardels kritikpunkter til Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen. Her er hans svar:
Kære Uffe
Jeg kender dig ikke, og du kender ikke mig. Jeg kender heller ikke din historie i det Berlingske Hus, og jeg tror ikke, at du kender mine oplevelser herinde de første tre måneder.
Så lad mig fortælle lidt.
Min oplevelse er, at Berlingske, BT, Metroxpress, Weekendavisen og Radio24syv alle er stærke medier, som har fat i læsere og lyttere, der holder af produkterne.
Det er et godt fundament for en strategi. Huset er også præget af mange ejerskift og lederskift, så lad os bare sige, at der er en del projekter, som kun er ført halvt igennem.
Jeg har tænkt mig at blive længe i huset, hvis jeg får lov, og jeg har tænkt mig at gennemføre en ganske simpel strategi. Den handler om at lave journalistik. Den handler om, at Berlingske og Weekendavisen primært er abonnementsprodukter, mens BT primært finansieres af annoncer. Radio24syv er licensfinansieret.
Vi vil gerne nå flest muligt, og i 2018 går vejen via mobilen eller internettet, så det vil vi benytte os af. Vi kommer til at udvikle i små hurtige ryk, og hvis du holder øje, vil du opleve, at produkterne bliver forbedret måned for måned.
Giv nu din gamle arbejdsplads en chance.
Venlig hilsen Anders
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Anders
Jeg beklager sent svar på denne, men denne fredag er vist passende at svare på.
Ad a) Sådan havde jeg også forstået tallet, som jeg i øvrigt har fra MediaWatchs interview med dig; ikke Tom Jensen. De 14.000 solgte abonnenter er dér, hvor man er nået til fem år efter, at man begyndte at opkræve betaling.
Ad b) Jeg har ingen insideviden og kan kun bedømme strategien på, hvad du og andre har offentliggjort. Det vil glæde mig, om strategien har flere strenge at spille på end dem, vi har hørt.
Ad c) Jeg kan fint genkende billedet af, at man ikke har foretaget klare valg i Berlingske Media. Min pointe er, at der er gode grunde til, at man ikke har foretaget de klare valg: Vi har stadig ikke et overblik over hvor, en bæredygtig forretningsmodel kunne ligge.
Ad d) Ja, JP/Politikens Hus virker veldrevet, men det forfølger netop også en bredspektret forretningsmodel – nichemedier, etc. Med hensyn til Dagbladet Børsen voterer nævningene stadig.
Jeg er her nødt til at rette noget, jeg sagde, da vi i forrige uge diskuterede i preogrammet Q&A på Radio 24syv. Jeg sagde, at Dagbladet Børsens omsætning, overskud OG lønsomhed er faldet de sidste fem år. Det er IKKE rigtigt, og jeg beklager at have sagt det. Rigtigt er, at omsætning, overskud og lønsomhed er faldet over de seneste tre år, men det er for tidligt at afgøre, om der faktisk er en faldende udvikling i lønsomheden. Det eneste som står klart, er, at virksomheden skrumper; omsætningen falder år for år.
Hvilket fører mig til en slutbemærkning: Jeg aner ikke, hvordan medievirksomheder kan blive rentable i dagens Danmark. Vi har set enkelte eksempler i udlandet på vellykkede digitale strategier, og i Danmark har JP/Politikens Hus en tilsyneladende vellykket, bredspektret, men i høj grad digital strategi.
Brugernes betalingsvilje er utilstrækkelig, for læsning af et bestemt digitalt medie er et let substituerbart, let erstatteligt gode. Det samme gælder sening af en bestemt TV-kanal, men her har man fra begyndelsen fundet en betalingsmodel, som opkræver betaling hos netværksselskaberne. Den vej gik de skrevne medier ikke, bortset fra enkelte tilløb som Berlingske Medias samarbejde med det nu lukkede mobilselskab Plenti.
Endelig er der problemerne med samproduktion af papiraviser og webmedier: Papirmedier kræver faste længder, formater og deadlines, webmedier er fri for fysiske begrænsninger. Men friheden går tabt, hvis artikler produceret til nettet også skal kunne anvendes på papiret, og allerede af den grund er ”digital first” en problematisk arbejdsmetode, og har altid været det. Derfor min skepsis. Men overbevis mig: Jeg vil følge min gamle avis med lige dele ængstelse og håb.
Vh. Uffe
Kære Uffe. Vi er vist begge journalister, så lidt fakta er på sin plads: a) Der er ikke tale om 14.000 solgte digitale abonnementer på fem år. Tom Jensen oplyste alene antallet af rene web-abonnementer, som kun har eksisteret i omtrent halvandet år. Her er de fire abonnementstyper, som Berlingske har:
https://abonnement.b.dk/berlingske-abonnementer/?utm_source=own_links&utm_medium=bem&utm_content=link_other&utm_campaign=abonnementer_berlingske&ns_fee=AL-151222-CP-WKLEDIT1WK
b) Jeg er nu så heldig, at jeg arbejder sammen med en stribe dygtige mennesker, som har mange års erfaring fra koncernen. Mit gæt er, at de kender den nye strategi bedre end dig Uffe, og jeg har ikke mødt nogen endnu, som synes, at det bare er mere af det samme.
c) Strategiarbejde er grundigt arbejde. Heldigvis var huset gennemanalyseret, da jeg kom ombord. Problemet var og er, at der ikke var valgt til og fra, og så får man indbyrdes modstridende strategiske valg, som bliver vanskelige at gennemføre. Nu har vi valgt. Det tog omtrent tre måneders arbejde, hvor ledelsen for de enkelte medier og de tværgående funktioner var involveret.
d) Medier kan godt have bæredygtige forretningsmodeller. JP/Politikens Hus virker veldrevet, min tidligere arbejdsplads Dagbladet Børsen var en fin succes med digital vækst og et prismærkat på 800 mio. kr., og der er flere derude. Berlingske Media kan også blive en sund forretning. Mine forgængere var i gang, men desværre for huset var der ledelsesvakuum i en periode. Opskriften er journalistik finansieret af abonnementer og annoncer. Vi skal gøre det enkelt. Det ser ganske lovende ud.
e) Og til Finn Graversen: Du har aldrig hørt mig kritisere mine forgængere nogen steder. Det vil hellere ikke ske denne gang.
vh Anders
Anders Krab, det er sagen uvedkommende, om jeg kender dig; det er din strategi, jeg bedømmer. Den er ikke ny, og jeg har ikke set noget, der overbeviser mig om, at den skulle lykkes denne gang. Dine medarbejdere virker heller ikke overbeviste, og uden dem vil intet lykkes.
Gunhild Ipsen, tak for venlige ord. Strategiændringer kræver et grundigt forarbejde; først og fremmest skal man jo spørge sine kunder og undersøge sit marked. Det er bemærkelsesværdigt, at man har kunnet nå det på tre måneder.
Henrik Lind Jørgensen, tak også til dig. Jeg er klar over, at ledelsen har det svært. Alle har det svært i en branche uden bæredygtige forretningsmodeller. Jeg er også klar over, at medarbejderne ikke har fuld indsigt i virksomhedens økonomi. Onsdag fik de dog ét tal: 14.000 solgte digitale abonnementer. Efter fem år.
Venlig hilsen, Uffe Gardel
Meget præcist formuleret af Uffe Gardel. Når det er skrevet, ja så har Anders Krab-Johansen og Co. det heller ikke let. De har det meget, meget, meget svært. Uffe Gardel mener, medarbejderne er vidende om, hvordan det ser ud. Med mit kendskab til Berlingske-koncernen får medarbejderne næppe mange facts. De er nok bare blevet fortalt, at det går meget bedre, end folk siger og mener. At de så ikke tror på det, er en anden sag.
Anders Krab-Johansen siger, at han ikke kender Uffe! Gudfaderbevares! Aner han så overhovedet noget om pressens udvikling de seneste 25-30 år? Er hans tre måneders erfaring mere værd end Uffes? Det er forstemmende at høre Anders K-J, der slet ikke forstår medarbejdernes reaktion på hans nedskæringsplan. Gisp. Kolde tider for den seriøse journalistik.
Flere