Danske medier rammer ved siden af »den publicistiske skydeskive« hver anden gang, viser ny undersøgelse fra bl.a. medieforsker Anker Brink Lund. Projektet er det første af sin slags, men kaldes »uvidenskabeligt smagsdommeri« af Lisbeth Knudsen.
For første gang nogensinde har en gruppe forskere dristet sig til at måle, om de danske medier lever op til en række publicistiske målsætninger – og dermed fortjener den mediestøtte, de får.
Det skriver Politiken i dag tirsdag.
Der er tale om et pilotprojekt fra Roskilde Universitetscenter (RUC) i samarbejde med professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School (CBS). Forskerne har kigget på 6.328 indslag og artikler fra sidste år fra flere nyhedsmedier – fra aviser over netmedier til radio og tv.
Forskerne vil endnu ikke navngive de medier, de har undersøgt, da der stadig kun er tale om et pilotprojekt. Men over for Politiken løfter de sløret for nogle af resultaterne.
Projektet går kort fortalt ud på at give karakterer til de enkelte artikler og indslag, baseret på tre udvalgte nyhedskriterier: Relevans for modtageren, væsentlighed i forhold til samfundet samt fascination. Hvert kriterie giver ét point, hvis det er til stede. Det er forskere og journaliststuderende, der står bag vurderingerne.
De historier, der kun får ét point, er »uden for den publicistiske skydeskive« ifølge forskerne.
Pilotprojektet viser, at kun 1 procent af de analyserede historier rammer alle tre kriterier – og dermed lige i plet.
54 procent rammer to kriterier og er dermed »inden for skiven« i forskernes jargon. 46 procent af historierne rammer til gengæld kun ét af de tre kriterier.
Anker Brink Lund lægger ikke skjul på, at projektet er et forsøg på at undersøge, om medierne lever op til deres publicistiske forpligtelse – og dermed gør sig fortjent til mediestøtte. I skrivende stund er det såkaldte Dyremose-udvalg i gang med en udredning, der skal foreslå en fremtidssikret model for støtten. Forslaget skal være klar 1. oktober 2011.
Men Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen, mener ikke, at projektet »på nogen måde« kan ligge til grund for en fremtidig fordeling af støttekroner.
Hun understreger, at Berlingske Media ikke er blevet spurgt, om de ville deltage, og derfor ikke er med i projektet.
»Det er svært at tage seriøst. De tre kriterier, analysen arbejder med, er rent subjektive, på samme måde som begrebet kvalitet er det. Vi skal ikke have politisk fastsatte kriterier for væsentlighed, relevans og fascination,« siger Lisbeth Knudsen til Politiken.
Projektet er finansieret af Center for Nyhedsforskning sammen med blandt andre A-Pressen.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Ja, public service begrebet er søreme ikke sådan at få fat i nu om dage. Det var måske en helt fin idé at være startet med at definere hvad det er i 2011. Ernst er fortaler for de nye sociale online tilbud, som jeg bare ikke tror havner i en public service gruppe; dertil er gruppen af modtagere nok noget for lille stadigvæk.
Det er selvfølgelig altid relevant at diskutere nyhedskriterier.
Et kriterie kunne være, om modtageren kan bruge oplysningerne til noget. Om man kan agere med informationen - f.eks. gå ind i debatten.
Det kan læserne ikke med denne historie, fordi vi ikke får de konkrete eksempler på bordet. Anker Brink Lund kommer dermed behændigt til at styre vinklen, og det er dermed umuligt for andre at kommentere på et konkret niveau.
Proceduren var cirka den samme sidste gang Anker Brink Lund offentliggjorde sin medieudredning, hvor der var flere pressecitater undervejs, og da vi så kom til lanceringsdagen, var de fleste vinkler vendt - og debatten død. Ingen nåede at dykke ned i de mange bind med oplysninger og komme med indvendinger eller andre analyser.
Når vinklen er låst - og ingen kan agere, risikerer Anker Brink Lunds historier at ende som det, han selv kritiserer pressen mest for: NÅ-heder. Vi husker, at Anker Brink Lund mener, at pressen leverer for mange, og ikke-relevante nyheder. Men det er kun en mediekommentar - og ikke nødvendigvis en debat, hvor vi er blevet kllogere.
Og det er ganske ærgerligt, når vi netop nu - hvor alting forandres - har brug for en mange-sidet mediedebat, hvor vi alle bliver lidt klogere.
- - -
Vender man i stedet hovedet mod London lige nu, så ser man et mediebillede, hvor folk på gaden bruger Twitter/TwitPic, politiet bruger Flickr og borgerne laver websites for at organisere oprydning. Det myldrer med små og store historier i alskens kanaler - og jeg ved ikke om de opfylder de tre nyhedskriterier oven for.
Men det viser NUtidens fantastiske medielandskab, hvor medierne ikke er gatekeepere, hvor aviserne kun står for en del af rapporteringen fra gaden og hvor borgerne selv laver værktøjer, der samler og giver handlemuligheder.
Det stiller rigtigt store krav til medierne, hvis vi skal fastholde rollen som centrale i den demokratiske vidensdeling og debat.