Danske medier rammer ved siden af »den publicistiske skydeskive« hver anden gang, viser ny undersøgelse fra bl.a. medieforsker Anker Brink Lund. Projektet er det første af sin slags, men kaldes »uvidenskabeligt smagsdommeri« af Lisbeth Knudsen.
For første gang nogensinde har en gruppe forskere dristet sig til at måle, om de danske medier lever op til en række publicistiske målsætninger – og dermed fortjener den mediestøtte, de får.
Det skriver Politiken i dag tirsdag.
Der er tale om et pilotprojekt fra Roskilde Universitetscenter (RUC) i samarbejde med professor Anker Brink Lund fra Copenhagen Business School (CBS). Forskerne har kigget på 6.328 indslag og artikler fra sidste år fra flere nyhedsmedier – fra aviser over netmedier til radio og tv.
Forskerne vil endnu ikke navngive de medier, de har undersøgt, da der stadig kun er tale om et pilotprojekt. Men over for Politiken løfter de sløret for nogle af resultaterne.
Projektet går kort fortalt ud på at give karakterer til de enkelte artikler og indslag, baseret på tre udvalgte nyhedskriterier: Relevans for modtageren, væsentlighed i forhold til samfundet samt fascination. Hvert kriterie giver ét point, hvis det er til stede. Det er forskere og journaliststuderende, der står bag vurderingerne.
De historier, der kun får ét point, er »uden for den publicistiske skydeskive« ifølge forskerne.
Pilotprojektet viser, at kun 1 procent af de analyserede historier rammer alle tre kriterier – og dermed lige i plet.
54 procent rammer to kriterier og er dermed »inden for skiven« i forskernes jargon. 46 procent af historierne rammer til gengæld kun ét af de tre kriterier.
Anker Brink Lund lægger ikke skjul på, at projektet er et forsøg på at undersøge, om medierne lever op til deres publicistiske forpligtelse – og dermed gør sig fortjent til mediestøtte. I skrivende stund er det såkaldte Dyremose-udvalg i gang med en udredning, der skal foreslå en fremtidssikret model for støtten. Forslaget skal være klar 1. oktober 2011.
Men Berlingske Medias koncernchef, Lisbeth Knudsen, mener ikke, at projektet »på nogen måde« kan ligge til grund for en fremtidig fordeling af støttekroner.
Hun understreger, at Berlingske Media ikke er blevet spurgt, om de ville deltage, og derfor ikke er med i projektet.
»Det er svært at tage seriøst. De tre kriterier, analysen arbejder med, er rent subjektive, på samme måde som begrebet kvalitet er det. Vi skal ikke have politisk fastsatte kriterier for væsentlighed, relevans og fascination,« siger Lisbeth Knudsen til Politiken.
Projektet er finansieret af Center for Nyhedsforskning sammen med blandt andre A-Pressen.
2