Fællesskab, Inspiration, Nuancer og Tillid. Sådan lyder de fire alternative nyhedskriterier, medierne bør adoptere i stedet for de klassiske kriterier Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Aktualitet og Konflikt – de såkaldte VISA-K-kriterier.
Det er forslaget fra Gerd Maria May Hertz, der er tidligere udviklingschef hos Jysk Fynske Medier og tidligere fellow på Constructive Institute.
“Vi skal genopfinde måden, vi definerer den gode historie på i branchen. Når man ser forskning i, hvorfor folk stopper med at følge medier, så siger halvdelen, at det er, fordi de bliver i dårligt humør,” siger hun.
Hun mener, at medierne i deres dækning misser oplagte vinkler, som kan styrke tilliden til medierne og samfundsdebatten.
“Kriterierne skal skabe et løsningernes rum. Hvis vi også taler om løsninger, kan vi åbne samtalen og give folk lyst til at deltage i debatten, fordi den bliver inkluderende. Så taler vi ikke længere om alt det, de andre gør forkert, men giver eksempler, der virker og kan inspirere,” siger hun.
Skal stadig grave og undersøge
Gerd Maria May Hertz’ FINT-kriterier er et forsøg på at åbne nyhedsredaktionernes øjne for, at der er andre greb og tilgange til historier, som de overser.
Hun anerkender til fulde, at historier, der rummer konflikt, overraskelser og skandaler, er meget væsentlige.
“Det handler om, at vi skal tage journalistikken et skridt videre. Vi er rigtig dygtige i nyhedsjournalistik til at fortælle, hvad der sker. Vi er også gode til den gravende og undersøgende journalistik. Begge dele skal vi blive ved med,” siger hun og tilføjer:
“Men når vi har gjort det, så skal vi spørge, hvad vi kan gøre ved det. Vi skal ikke lade være med at være kritiske eller undersøgende. Men vi skal lægge et lag på.”
I sidste uge sagde B.T.'s chefredaktør, Michael Dyrby, til Journalisten, at han ikke kunne se nogen problemer i konflikt som et nyhedskriterie. Det gjorde han, efter at manden, der første gang nedskrev nyhedskriterierne, kritiserede den samlede presse for at have misforstået ham.
Men Gerd Maria May Hertz er ikke principielt uenig med Michael Dyrby.
“Konflikt er en del af vores samfund. Så selvfølgelig skal vi beskæftige os med konflikter. Og som Michael Dyrby også siger, så kan det være en glimrende motor for en historie. Men vi skal ikke blot beskæftige os med konflikten. Vi skal lægge løsningernes rum ovenpå. Det skaber tillid. Og forhindrer, at vi bliver apatiske.”
Sådan kan medierne blive mere inspirerende
Et greb kan være at spørge, hvad de har gjort ved problemet i andre brancher, i andre lande – eller i nabokommunen.
”Det skal vi også fortælle baseret på grundig, journalistisk research.”
Hun ønsker at hjælpe folk med at få et bedre liv – uden at journalisterne bliver aktivister.
“Vi skal ikke tvinge folk til noget, men vi skal vise dem muligheder for at gøre tingene bedre. De skal faktisk kunne bruge journalistikken til at udvikle deres eget liv.”
Hun ønsker ikke, at medierne skal gå uden om de problemer, der rent faktisk findes i samfundet.
“I finansverdenen er der lige nu stort behov for, at vi undersøger, hvad der foregår. Alle tingene under gulvtæppet skal frem. Og så kan de genopbygge tilliden til sig selv. Vi skal ikke skabe tillid til noget, der ikke er tillidsvækkende,” siger Gerd Maria May Hertz.
Journalisten har klokken 11.33 den 5. februar rettet artiklen. Tidligere fremgik det, at Gerd Maria May Hertz var udviklingschef hos Jysk Fynske Medier. Hun er retteligt tidligere udviklingschef på Jysk Fynske Medier.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det forekommer oplagt, når man bringer en historie om nogen, der har gjort det skidt, at man følger den med en historie om nogen, der har gjort det godt.
Det bringer verden videre.
Det kunne være historien om et jobcenter, der gør det dårligt. Får den lov at stå alene, breder der sig hurtigt det indtryk, at alle jobcentre gør det dårligt.
Følges historien derimod op med historien om et andet jobcenter, der gør det rigtig godt - og hvorfor det lykkes med det, så får vi nuancerne med.
Og så bliver de pludselig også en god historie at spørge jobcenteret, der gør det dårligt, om de kan bruge de erfaringer og metoder, som har givet det gode jobcenter succes.
Som Gerd Maria May Hertz siger: “Vi skal genopfinde måden, vi definerer den gode historie på i branchen. Når man ser forskning i, hvorfor folk stopper med at følge medier, så siger halvdelen, at det er, fordi de bliver i dårligt humør.”
Jeg har skrevet journalistiske tekster siden 1970, og som pensionist er jeg i dag mest medieforbruger.
Jeg gider helt ærligt ikke læse om alt det, der galt - uden at der er en vinkel på, hvor og hvordan det går godt.
Spændende omend det nok er lettere at skrive artikler til et ugeblad end til et dagblad.
Fedt med videreudvikling! Jeg mener dog, at der mamgler et lag mere, der hedder 'præmis'. Den eksisterer, for journalisten har tænkt den, men præmissen skal være synlig! Zetland er gode til at fortælle læseren, hvorfor hun/han skal læse den artikel, der er skrevet. Det bør alle nyhedsmedier gøre i min optik.