Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Aktualitet og Konflikt. Sådan lyder de klassiske fem nyhedskriterier bag forkortelsen VISA-K, som mange journalister kender.

Men måske er der behov for en opdateret version af de klassiske kriterier? Ifølge manden bag kriterierne, den norske professor Johan Galtung, er det nemlig en misforståelse, at hans oprindelige 12 nyhedskriterier fra 1965 – der var ment som en kritik af medierne – med tiden er blevet til fem anvisende kriterier.

Journalisten har derfor spurgt tre medier – Zetland, JydskeVestkysten og B.T. – om de overhovedet arbejder efter de klassiske VISA-K-kriterier. Eller om de måske har udviklet deres helt egne nyhedskriterier.

Zetland har det stramt med to ud af fem

Chefredaktør Lea Korsgaard fortæller, at de på Zetland især bruger ét af de klassiske nyhedskriterier – væsentlighedskriteriet.

”Men de andre har vi det enten ret afslappet eller direkte stramt med,” siger hun og uddyber:

”Sensation er nok det kriterie, vi har det strammest med. Når man skriver om undtagelsen – det der stikker af fra virkeligheden – så risikerer man at overfokusere på konflikt og folk, der mener noget vanvittigt på Twitter. Frem for alle reglerne, der udgør størstedelen af virkeligheden, som den faktisk er.”

Samtidig siger Lea Korsgaard, at man nok kan finde spor af alle fem nyhedskriterier i Zetlands journalistik.

”Men vi forholder os ikke blindt til dem. Og for eksempel er vi meget bevidste om, at konflikt-kriteriet som minimum bør følges op af et løsningskriterie, der giver mulighed for også at vise de dele af virkeligheden, hvor ting lykkes,” siger hun.

Konstruktiv journalistik vinder frem 

Også hos JydskeVestkysten er de klassiske fem nyhedskriterier med på det mere ubevidste plan, fortæller journalistisk chefredaktør Mads Sandemann.

”Vi har dem ikke hængende på redaktionen, men vi har dem jo på rygraden. Det præger os alle sammen, at vi er rundet af journalistuddannelserne og er vokset op med de her kriterier,” siger han.

”Men konflikt er ikke et kriterie, som jeg synes fylder særlig meget hos os længere. Konflikt har fyldt uforholdsmæssigt meget i mediebilledet, hvis vi ser en årrække tilbage. Men sådan synes jeg ikke, det er længere.”

I debatten på journalisten.dk er det foreslået, at man bør skifte K for konflikt ud med et K for konstruktiv. Vil du skrive under på det forslag?

”Ja. Vi har et medansvar for, at vores lokalområde udvikler sig i en positiv retning. Og på JydskeVestkysten har vi for fire-fem år siden formuleret, at vi vil være både kritiske og konstruktive. De to ting hænger sammen hos os.”

Lea Korsgaard fra Zetland er enig i, at konflikt-kriteriet har fået lov at fylde uforholdsmæssigt meget i medierne.

”Som ansvarlig presse bør man stille sig selv spørgsmålet: Hvilken effekt har det, at vi i så høj grad fokuserer på konflikt? For det har jo den effekt, at dem, der animerer til konflikt, per definition får mere taletid, end dem, der forsøger at finde løsninger. Og det er et problem i vores offentlige samtale,” siger hun.

”Selvfølgelig skal vi også dække konflikter, for folk, der er uenige, er en del af virkeligheden. Men løsningen på en udfordring er lige så vigtigt. Så det skal vi dækker i mindst lige så høj gad – ellers er vi ikke tro mod virkeligheden.”

B.T.: Konflikt er en god driver

Mens der altså hos både hos Zetland og JydskeVestkysten er stemning for at skifte K for konflikt ud med et K for konstruktiv, er meldingen fra B.T.’s chefredaktør, Michael Dyrby, anderledes.

”I forhold til den politiske journalistik synes jeg, at konflikt-kriteriet har fyldt for meget. Men det er aftagende. Og ellers synes jeg ikke, at konflikt fylder for meget. Konflikt er for mig ikke nødvendigt, men som driver i en historie er konflikt et godt greb,” siger han.

”Og udfordringen med det konstruktive er jo at gøre det interessant nok til, at nogen vil læse det.”

Michael Dyrby fortæller, at de på B.T. gerne vil stå for væsentlighed, relevans og fascination. Det er derfor først og fremmest de tre kriterier, de arbejder efter.

”Relevans er det, der interesserer dig og mig. Det, der har betydning for dit liv, og som du kan identificere dig med. Væsentlighed er interessante ting, der har stor betydning for samfundet og verden. Og fascination er ting, der er fascinerende i kraft af, at det er overraskende eller glædeligt,” forklarer han.

Men bruger I så ikke de klassiske kriterier som f.eks. identifikation, konflikt og sensation?

”De er jo til stede, men for mig er identifikation og konflikt et værktøj til at gøre en historie relevant. Historier bliver ofte spændstige, hvis der er en eller anden form for konflikt indbygget – det skal man da ikke underkende. Men det er greb i værktøjskassen, ikke nyhedskriterier,” siger Michael Dyrby.

JV: Relevans frem for væsentlighed 

Tilføjelsen af ’relevans’ som et styrende nyhedskriterie er også et, de arbejder med på JydskeVestkysten. Faktisk taler de i dag mere om relevans end om væsentlighed, fortæller Mads Sandemann.

”Relevans er vores helt store væsentlighedskriterie i dag, og vi lader vi os i højere grad påvirke af, hvad vi oplever, er relevant for læserne. Og der ser vi ikke bare på klik, men også på læsetid,” siger han.

Hos Zetland arbejder man også efter sine egne alternative kriterier for, hvad en god Zetland-historie er.

”For eksempel kan det for os være et kriterie i sig selv, hvis noget, der er vigtigt for mange mennesker, bliver fremstillet forkert. Så vil vi typisk lave det, vi kalder en mytedræber. Et forsøg på at pege på, at der er noget, vi har misforstået her. Hvis noget er glemt eller underprioriteret, kan det også være en anledning til at gå ind i historien for os,” siger Lea Korsgaard.

Flere jeres kriterier taget udgangspunkt i, hvad der allerede er ude i mediebilledet. Hvordan kan det være?

”Vi har sat os selv i verden i forsøget på at være med til at rydde op i overloadet af information derude. Så det ligger i vores mission, at vi forholder os til, hvad der allerede er derude. Jeg vil næsten påstå, at vi har stiftet Zetland i opposition til, hvordan nyhedskriterierne bliver fortolket,” siger Lea Korsgaard.