Journaliststuderende er de seneste 50 år blevet oplært i en misforståelse. I hvert fald hvis de har lært, at en god nyhed helst skal indeholde kriterierne bag forkortelsen VISA-K: Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Aktualitet og Konflikt.

Det fortæller Ulrik Haagerup, der er tidligere nyhedsdirektør i DR og stifter af Constructive Institute. Han har nemlig talt med manden, der i 1965 skrev den artikel, der senere er blevet henvist til som inspiration og dokumentation for, at en god nyhed skal indeholde de nævnte kriterier.

Manden er den 88-årige norske professor og forsker Johan Galtung. Og han hævder at være blevet misforstået i over 50 år.

Nyhedskriterierne var en advarsel

Johan Galtung står i dag på scenen i Geneve til en konference for konstruktiv journalistik, arrangeret af Constructive Institute. På forhånd er har Ulrik Haagerup interviewet ham til en artikel, der i dag er publiceret i The Guardian. 

Ulrik Haagerup fortæller, at han har interviewet Johan Galtung, fordi han ville undersøge, hvorfor medierne ”filtrerer virkeligheden på en måde, så folk tror, verden er værre, end den er”.

”Hvis man ser på journalistuddannelserne – både i Danmark og rundt omkring i verden – så kan man jo se, at studerende nærmest dumper, hvis de ikke de vinkler en historie på en konflikt,” siger Ulrik Haagerup.

Han kiggede derfor i lærebøgerne om de fem nyhedskriterier. Her opdagede han, at bøgerne leder tilbage til en artikel fra 1965 skrevet af de to norske forskere Johan Galtung og Mari Holmboe Ruge.

Da Ulrik Haagerup derefter læste artiklen, blev han virkelig overrasket, fortæller han.

”Det er fuldstændig rigtigt, at Galtung og Ruge lavede en undersøgelse af nogle nyhedsmedier og kiggede på, hvad der dengang skulle til for, at noget blev en nyhed,” siger han.

Igennem undersøgelsen kom de to forskere frem til 12 nyhedskriterier. Kriterier, der altså har været inspirationen til de fem, vi kender i dag, fortæller Ulrik Haagerup.

”Men hvis man læser artiklen til ende, skriver de, at det er en advarsel. Hvis man bliver ved at arbejde ud fra de kriterier, ender det galt, og folk får et fuldstændig skævvredet billede af virkeligheden,” siger han.

Har følt sig ignoreret

Ulrik Haagerup tog til Spanien og mødte den norske forsker. I mødet gjorde Johan Galtung det klart, at journalister nu i omkring 50 år har misforstået intentionen med hans undersøgelse og artikel fra 1965.

I artiklen i The Guardian citerer Ulrik Haagerup professoren for at sige:

“Vores arbejde fra de tidlige 1960’ere var ment som en advarsel mod konsekvenserne af den måde, nyhedsmedier filtrerede verden på. Men mediebranchen i den vestlige verden troede, jeg beskrev, hvordan man burde gøre, I stedet for, hvad der bliver gjort.”

Johan Galtung prøvede at advare mod at fokusere så meget på negativitet i nyhedsbilledet, fortæller Ulrik Haagerup.

Ulrik Haagerup: Hvorfor har Johan Galtung ikke i løbet af de 50 år sagt, at han er blevet misforstået?

”Det siger han også, han har gjort. Men han arbejdede på Colombia, og her blev han opfattet som marxist. Og når man siger noget som marxist i USA, er man ikke nødvendigvis foran på point. Han siger, han har følt sig ignoreret,” siger Ulrik Haagerup.

Du har selv været nyhedschef på DR i 10 år. Får det her dig til at tænke over, hvordan du selv har været med til at lave nyhedsjournalistik?

”Jeg har altid haft en intuitiv følelse af, at der var noget galt. Vi siger, vi vil give et retvisende billede af verden, men er den TV AVISEN, vi laver, et udtryk for en ambition om at gøre folk klogere på verden? Eller er det ud fra det journalistiske synspunkt, at en god historie er en dårlig historie?”

Han påpeger dog, at han selv i mange år har arbejdet ud fra en mere konstruktiv tilgang til journalistikken.

God journalistik behøver ikke indeholde konflikt

Johan Galtungs pointe om, at medierne fokuserer for meget på det negative, falder godt i tråd med Ulrik Haagerups egen dagsorden på Constructive Institute. Han mener også, medierne har et for negativt fokus.

”Det er ikke andet end vejsidebomber, dårligt vejr og politikere, der skændes,” siger han.

Men hvis det skal beskrives, at der er en vejsidebombe, vil den nyhed vel være negativ?

”Ja. Vi skal selvfølgelig ikke lege Nordkorea, male himlen blå og ignorere vejsidebomben. Men vi behøver ikke beskrive samtlige vejsidebomber, samtlige orkaner, konflikter og voldelige episoder. Folk tror jo, at verden er blevet mere og mere usikker og præget af krig og kriminalitet. Det er den ikke,” siger Ulrik Haagerup.

Ifølge Ulrik Haagerup kan historien om de misforståede nyhedskriterier give anledning til nytænkning på journalistuddannelserne. Han mener, paletten bør udvides, så god journalistik ikke nødvendigvis skal indeholde et konfliktelement.

”Vi er nødt til at spørge os selv, hvad det er, vi laver, og om vi kunne gøre tingene lidt anderledes. Vi skal selvfølgelig ikke gå på kompromis med journalistiske værdier som fairness, kontrol af magthavere osv. Men journalistik burde også kunne handle om i morgen og handle om inspiration,” siger han.