»Der er folk som mig, der er der ’by choice’. Og så er der alle dem, som bare er desperate. Og som er villige til at løbe en meget stor risiko for at få en historie.«
Sådan sagde journalist Nagieb Khaja, da han mandag på Fagfestival i Odense deltog i en paneldebat om, hvornår sikkerhed er mediets ansvar, og hvornår det er ens eget ansvar som freelancejournalist i krigs- og konfliktzoner. Bag debatten stod International Media Support, der netop arbejder med lokale journalisters sikkerhed.
Som netop freelancejournalist i blandt andet Syrien, Afghanistan og Gaza har Nagieb Khaja ofte selv haft spørgsmålet tæt inde på livet. I 2007 blev han tilbageholdt af afghanske myndigheder i flere dage, fordi han havde interviewet talebanfolk, og i 2008 blev han og en fotograf kidnappet af talebanere under en opgave for TV 2.
»Jeg forbereder mig altid meget grundigt, inden jeg går ind. Nogle gange går der måneder og års forberedelser forud, og jeg har altid både en plan A, B og C. Men nogle gange går det bare galt alligevel,« fortalte Nagieb Khaja.
Ændret politik efter Foley og Sotloff
Og han er langtfra den eneste journalist, som de seneste år er faldet i hænderne på de forkerte, mens de har rapporteret fra et af verdens brændpunkter.
I panelet sad også den unge danske fotograf Daniel Rye, som tidligere på året blev løsladt efter 13 måneder som gidsel i Syrien. Daniel Ryes deltagelse i panelet var dog betinget af, at der ikke måtte citeres fra hans del af oplægget.
Daniel Rye og Nagieb Khaja slap begge fri fra deres gidseltagere – men det forgangne år har også budt på flere mere ulykkelige udgange på lignende situationer. De to amerikanske freelancejournalister James Foley og Steven Sotloff fik begge skåret halsen over på Youtube-videoer offentliggjort af den fundamentalistiske oprørsgruppe Islamisk Stat, efter at de havde siddet som gidsel.
Episoderne har fået blandt andet nyhedsbureauet AFP til at annoncere, at de fremover ikke vil acceptere arbejde fra journalister, der arbejder freelance i krigszoner, som nyhedsbureauet opfatter som for farlige.
DR: Ikke råd til træning til freelancere
I panelet sad også Thomas Falbe, redaktionschef i DR Nyheder Udland. Han fortalte, at man i DR næsten kun bruger egne ansatte journalister til opgaver i krigs- og konfliktzoner:
»9 ud af 10 gange siger jeg nej, når en freelancer for eksempel ringer fra Damaskus eller Bekar-dalen og tilbyder en historie. Og når vi siger ja, bruger vi kun folk, som har dokumenteret, at de har erfaring fra konfliktzoner. Vi sender ikke den yngste og mest ivrige,« sagde Thomas Falbe.
Én af grundene til, at DR kun sjældent siger ja tak til historier fra freelancere i krigszoner, er, at de ikke har fået den forudgående træning, fortalte Thomas Falbe.
»Alle reportere og kamerafolk, som vi gerne vil sende til konfliktzoner, skal i sikkerheds- og gidseltræning inden. Ligesom de også skal have kursus i førstehjælp, og de skal udfylde formularer i tilfælde af en gidselsituation. Vi sender ikke freelancere på de her kurser. Det er simpelthen for dyrt – derfor bruger vi vores egne folk,« sagde han.
Channel 4: Freelancere får samme forsikring
Rob Hodge, udlandsredaktør på Channel 4 News, deltog også i paneldebatten på Fagfestivalen. Han fortalte, at freelancere i krigs- og konflikzoner meget ofte pitcher historier til ham, og det er heller ikke sjældent, at han siger ja.
Men han understregede, at freelancerne bliver udvalgt meget nøje, og at de altid får den samme forsikring og beskyttelse som de fastansatte journalister:
»Fra det øjeblik, vi har sagt ja til en historie, behandler vi freelance-reporteren fuldstændigt som en del af vores nyhedsteam. Han får den samme forsikring, den samme støtte osv. som de fastansatte. Og frekvensen af min kontakt med reporteren, når han først har krydset grænsen, er den samme. Vi sigter mod at give freelancerne de samme rettigheder og den samme respekt som alle andre,« sagde Rob Hodge.
Opdateret 14/11 kl. 11.57: Det er tilføjet, at International Media Support stod bag debatten.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
»Fra det øjeblik, vi har sagt ja til en historie, behandler vi freelance-reporteren fuldstændigt, som en del af vores nyhedsteam. Han får den samme forsikring, den samme støtte osv. Som de fastansatte"
Hold da mund, hvor kan DR lære noget her!