DR bør afholde sig fra at vise billeder af døde børn i nyhedsudsendelsen klokken 21. På det tidspunkt er der nemlig stadig børn, der kan være oppe og risikere at se billederne på tv. Det siger den nyudnævnt børne- og socialminister for De Konservative, Mai Mercado.

Indslaget handler om, at mange familier er fanget i den irakiske by Mosul – heriblandt mange børn. De har valget mellem at flygte og risikere at blive fanget i krydsild eller at blive og risikere at blive ramt af bomber. Inden indslaget kommer på, siger vært Kåre Quist: »Jeg skal advare mod meget stærke billeder.«

Men derfor kan børn stadig komme til at se de voldsomme billeder, siger Mai Mercado.

»Det er forældrenes ansvar, at børn ikke ser krig. Det er der ingen tvivl om. Jeg synes, det er helt okay at vise krig, og nyhedsdækningen skal afspejle det, der sker i verden, men det var meget voldsomme billeder. Da jeg sad og så det, tænkte jeg, at klokken 21 kan der sagtens være børn, der ikke er kommet i seng endnu, eller som er stået op igen, fordi de ikke kunne falde til ro,« siger hun.

Ministeren ønsker ikke at censurere

Hun understreger, at hun ikke ønsker at censurere, hvad medierne bringer, men at det var unødvendigt at gå så langt.

»Man kan godt vise krigens rædsler, uden at det kommer helt ind i stuerne.«

I indslaget fortæller korrespondent Puk Damsgaard, hvordan fire børn er blevet ramt af en granat i Mosul, mens de legede i deres have. Tre af børnene overlever angrebet og bliver sendt til behandling på et hospital uden for Mosul. Deres søster, en pige på to år, er død.

Pigens far står med hende i armene, kysser hende og græder. Militærlæger pakker liget ind i folie. Herefter ser man det nu indpakkede lig, der ligger alene på et bord. Nu klippes der til børn, der griner og leger, og Puk Damsgaard, der fortæller, at 600.000 børn lever og leger i Mosul i dag.

Ulrik Haagerup, nyhedsdirektør i DR, anerkender, at indslaget fra Mosul var meget voldsomt. Han mener dog stadig, det var berettiget at vise den døde pige og farens sorg.

»I Mosul er der rigtig mange civile ofre, og den historie skal vi fortælle.«

Kan man ikke vise krig uden at vise døde toårige?

»Jo, det kan man godt, men en meget stor del af historien i Mosul er, at det er civile, som er fanget i byen. Det er risikofyldt for dem at flygte og risikofyldt for dem at blive. Uanset hvad de gør, er de fangede, og det er det, verden skal se. Det er det, den danske offentlighed skal forstå.«

Børnene er ikke genkendelige

Han mener, at reportagen i langt højere grad viser et billede af den sorg, krig medfører, end den viser et dødt barn.

»Vi viser ikke børn, der er genkendelige. Vi viser en far, der holder sit døde barn i armene, fordi det er et billede på den sorg og gru, som den krig medfører. Historien er hans sorg, og det er svært at vise den fortvivlelse, der er i civilbefolkningen, uden også at vise, hvad de er fortvivlede over. Vi advarer om det inden, og vi kommer aldrig til at vise billeder af døde børn som underholdning,« siger han.