I 1970 bladrede den 41-årige japaner Sumiteru Taniguchi i det nyeste nummer af det populære billed-ugeblad Asahigraph.

Pludselig så han et farvebillede af sig selv. Motivet var grufuldt:

Sumiteru Taniguchi var 9. august 1945 på arbejde som et 16-årigt cykelbud, da amerikanerne smed atombomben over Nagasaki – tre dage efter den første atombombe over Hiroshima længere mod nordøst.

Billedet er vel at mærke taget af en amerikansk soldat, seks måneder efter at bomben faldt.

Indtil dette øjeblik havde han kun set et sort/hvid foto af sig selv fra dengang.

Foto blev hemmelig-stemplet

Sumiteru Taniguchi har fortalt sin historie til den amerikanske forfatter Susan Southard i bogen 'Nagasaki, Life after Nuclear War', der er udkommet i juli måned.

”Det er bemærkelsesværdigt,” skriver Susan Southard i sin bog, ”at dette og andre fotografier i den særlige Asahigraph-udgave i 1970 var de første farvefotografier af Hiroshima eller Nagasaki efter bomberne, som nogen sinde blev set i Japan.”

Det amerikanske militær optog i månederne efter atombomberne ellers en lang række fotografier og film af konsekvenserne i de to ramte byer.

Men optagelserne blev ifølge websiden raeson.com hemmelig-stemplet og låst inde helt frem til firserne – bortset fra de farvebilleder, som det i 1970 lykkedes Asahigraph at få tilladelse til at offentliggøre.

Den forbudte historie

Censuren er blevet påvist og problematiseret flere gange.

"Filmoptagelser af et japansk filmhold i 1945 blev censureret af de amerikanske besættelsesstyrker, af den amerikanske regering efter besættelsen, af et japansk filmselskab og af den japanske regering, og de blev først offentliggjort i 1968 i USA og 1970 i Japan. Amerikanske og japanske myndigheder holdt dengang af hver sine grunde det store tab af menneskeliv på grund af bomberne og de overlevendes fysiske lidelser uden for synsvidde," skriver Laura Hein og Mark Selden, amerikanske Japan-forskere, i bogen 'Living with the Bomb' fra 1997.

"På grund af pressereglerne ("The Press Code") kunne vi ikke skrive frit. Jeg gemte mine rapporter om Nagasaki i håb om, at jeg en dag ville blive i stand til at offentliggøre dem," har Hideo Matsuno, journalist på nyhedsbureauet Domei, forklaret til den svenske journalist Monica Braw.

Hendes bog 'The Atomic Bomb Suppressed' – udkom i 1991.

USA: Bomben reddede liv

Det var en anden historie, der skulle fortælles dengang.

I USA blev det til en fortælling om, at atombomberne havde været nødvendige for at tvinge en umenneskelig horde af fanatiske japanere til at overgive sig.

Atombomberne reddede en kvart million unge amerikanske soldaters liv, hed det. Det var også, hvad jeg lærte i historietimerne i skolen i Danmark i tresserne.

Pressen sluppet fri

Først i halvtredserne kom der flere nuancer på historien om atombomberne.

Ved syvårsdagen for Nagasaki-bomben i august 1952 bragte billed-ugebladet Asahigraph en billedserie med sort-hvide fotografier af de sår og sygdomme, de overlevende var blevet bragt ind på sygehusene med.

Disse første billeder fik ifølge Atsuko Shigesawa betydning for historieskrivningen.

”Det var lige efter afslutningen af besættelsen (Den amerikanske besættelse af Japan varede fra krigsafslutningen i 1945 til San Francisco-fredsaftalen i 1952, red.)”, skriver hun i en e-mail til denne artikels forfatter.

”Der er ingen tvivl om, at de i høj grad bidrog til at oplyse offentligheden om, hvad en atombombe kan gøre.”

Sumiteru Taniguchi lever stadig. Hans historie indgår i en bog med øjenvidnebetragtninger fra Nagasaki efter atombomben af den amerikanske forfatter Susan Southard, som udkommer på dansk på forlaget Pressto i 2016. Denne artikels forfatter medvirker som oversætter ved bogprojektet.