Manden bag nyhedskriterierne: I har misforstået mig

Mange journalister er skolet i nyhedskriterierne bag forkortelsen VISA-K. Men ifølge ophavsmanden til kriterierne var de aldrig ment som en guide – de var en advarsel. Ulrik Haagerup har interviewet ham og fortæller her, hvordan den 88-årige forsker hævder at være blevet misforstået i 50 år
  • Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix
    Johan Galtung skrev i 1965 en artikel om nyhedskriterier, der senere har inspireret til VISA-K. Men han mener, han er blevet misforstået.
18.01.2019 · 10:05

Journaliststuderende er de seneste 50 år blevet oplært i en misforståelse. I hvert fald hvis de har lært, at en god nyhed helst skal indeholde kriterierne bag forkortelsen VISA-K: Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Aktualitet og Konflikt.

Det fortæller Ulrik Haagerup, der er tidligere nyhedsdirektør i DR og stifter af Constructive Institute. Han har nemlig talt med manden, der i 1965 skrev den artikel, der senere er blevet henvist til som inspiration og dokumentation for, at en god nyhed skal indeholde de nævnte kriterier.

Manden er den 88-årige norske professor og forsker Johan Galtung. Og han hævder at være blevet misforstået i over 50 år.

Nyhedskriterierne var en advarsel

Johan Galtung står i dag på scenen i Geneve til en konference for konstruktiv journalistik, arrangeret af Constructive Institute. På forhånd er har Ulrik Haagerup interviewet ham til en artikel, der i dag er publiceret i The Guardian

Ulrik Haagerup fortæller, at han har interviewet Johan Galtung, fordi han ville undersøge, hvorfor medierne ”filtrerer virkeligheden på en måde, så folk tror, verden er værre, end den er”.

”Hvis man ser på journalistuddannelserne – både i Danmark og rundt omkring i verden – så kan man jo se, at studerende nærmest dumper, hvis de ikke de vinkler en historie på en konflikt,” siger Ulrik Haagerup.

Han kiggede derfor i lærebøgerne om de fem nyhedskriterier. Her opdagede han, at bøgerne leder tilbage til en artikel fra 1965 skrevet af de to norske forskere Johan Galtung og Mari Holmboe Ruge.

Da Ulrik Haagerup derefter læste artiklen, blev han virkelig overrasket, fortæller han.

”Det er fuldstændig rigtigt, at Galtung og Ruge lavede en undersøgelse af nogle nyhedsmedier og kiggede på, hvad der dengang skulle til for, at noget blev en nyhed,” siger han.

Igennem undersøgelsen kom de to forskere frem til 12 nyhedskriterier. Kriterier, der altså har været inspirationen til de fem, vi kender i dag, fortæller Ulrik Haagerup.

”Men hvis man læser artiklen til ende, skriver de, at det er en advarsel. Hvis man bliver ved at arbejde ud fra de kriterier, ender det galt, og folk får et fuldstændig skævvredet billede af virkeligheden,” siger han.

Har følt sig ignoreret

Ulrik Haagerup tog til Spanien og mødte den norske forsker. I mødet gjorde Johan Galtung det klart, at journalister nu i omkring 50 år har misforstået intentionen med hans undersøgelse og artikel fra 1965.

I artiklen i The Guardian citerer Ulrik Haagerup professoren for at sige:

“Vores arbejde fra de tidlige 1960’ere var ment som en advarsel mod konsekvenserne af den måde, nyhedsmedier filtrerede verden på. Men mediebranchen i den vestlige verden troede, jeg beskrev, hvordan man burde gøre, I stedet for, hvad der bliver gjort.”

Johan Galtung prøvede at advare mod at fokusere så meget på negativitet i nyhedsbilledet, fortæller Ulrik Haagerup.

Ulrik Haagerup: Hvorfor har Johan Galtung ikke i løbet af de 50 år sagt, at han er blevet misforstået?

”Det siger han også, han har gjort. Men han arbejdede på Colombia, og her blev han opfattet som marxist. Og når man siger noget som marxist i USA, er man ikke nødvendigvis foran på point. Han siger, han har følt sig ignoreret,” siger Ulrik Haagerup.

Du har selv været nyhedschef på DR i 10 år. Får det her dig til at tænke over, hvordan du selv har været med til at lave nyhedsjournalistik?

”Jeg har altid haft en intuitiv følelse af, at der var noget galt. Vi siger, vi vil give et retvisende billede af verden, men er den TV AVISEN, vi laver, et udtryk for en ambition om at gøre folk klogere på verden? Eller er det ud fra det journalistiske synspunkt, at en god historie er en dårlig historie?”

Han påpeger dog, at han selv i mange år har arbejdet ud fra en mere konstruktiv tilgang til journalistikken.

God journalistik behøver ikke indeholde konflikt

Johan Galtungs pointe om, at medierne fokuserer for meget på det negative, falder godt i tråd med Ulrik Haagerups egen dagsorden på Constructive Institute. Han mener også, medierne har et for negativt fokus.

”Det er ikke andet end vejsidebomber, dårligt vejr og politikere, der skændes,” siger han.

Men hvis det skal beskrives, at der er en vejsidebombe, vil den nyhed vel være negativ?

”Ja. Vi skal selvfølgelig ikke lege Nordkorea, male himlen blå og ignorere vejsidebomben. Men vi behøver ikke beskrive samtlige vejsidebomber, samtlige orkaner, konflikter og voldelige episoder. Folk tror jo, at verden er blevet mere og mere usikker og præget af krig og kriminalitet. Det er den ikke,” siger Ulrik Haagerup.

Ifølge Ulrik Haagerup kan historien om de misforståede nyhedskriterier give anledning til nytænkning på journalistuddannelserne. Han mener, paletten bør udvides, så god journalistik ikke nødvendigvis skal indeholde et konfliktelement.

”Vi er nødt til at spørge os selv, hvad det er, vi laver, og om vi kunne gøre tingene lidt anderledes. Vi skal selvfølgelig ikke gå på kompromis med journalistiske værdier som fairness, kontrol af magthavere osv. Men journalistik burde også kunne handle om i morgen og handle om inspiration,” siger han.

Kommentar

18/01/2019 - 13:52

Lasse Lindquist

Spændende læsning. Og generelt et spændende projekt, som Haagerup arbejder med. Det er et godt indspil i journalistikken på udbudssiden.

Samtidig hæfter jeg mig også ved, at det umiddelbart virker som en meget udbudsorienteret tilgang i en tid, hvor reklame- og kommunikationsfolk som jeg selv er enormt optaget af efterspørgselssiden - forbrugerens perspektiv og virkelighed.

Det er ikke fordi, at Constructive Institute nødvendigvis skal rykke både udbud og efterspørgsel.

Men hvis vi laver en præmis om, at konfliktorienteret journalistik er junkfood, så er det måske også interessant at finde ud af, hvordan vi får forbrugerne med på vognen.

Det kunne måske godt blive svært bare at dukke op med et stykke kogt broccoli efter 40 år med Whopper-meals :D

18/01/2019 - 15:57

Morten K. Thomsen

Ironisk nok er denne artikel væsentlig, fuld af identifikation, indeholder et element af sensation og spiller på en underliggende konflikt. Om den også er aktuel, kan diskuteres - men det er bestemt relevant, spændende og tankevækkende læsning!

18/01/2019 - 16:40

Flemming Sørensen

Ovenstående indlæg er noget semi-intellektualiseret fims i en nutid, hvor bloggere, fake news, infomercials, nyhedsrobotter, reklamer og spam generelt overfylder mediebilledet.
Det er et langt større problem, at kun ganske få mediehuse har råd til at drive rigtig journalistik, hvor der er tid til at grave i bankernes hvidvaskninger, politiets dækken over sig selv og politikernes gnaven ben. Alt for ofte ser vi den samme nyheds-leverpostej blive klemt ud, fordi medierne selvbestøver og er dovne.
Men kig lige på listen over kandidaterne til Cavlingprisen. Dét er journalistik!

18/01/2019 - 18:24

Thomas Pallesen

Det var godt nok en gammel nyhed! At Galtungs 12 spekulative nyhedskriterier fra 1965 ikke er lavet som en anvisning til journalister, men derimod er (hurtigt) bud på egenskaber, der gør udenrigsnyheder interessevækkende, har været kendt siden - ja, 1965. I Danmark har journalistundervisere som Mogens Mejlby senere brugt begrebet "nyhedskriterier" i lærebøger, men vel at mærke ikke Galtung og Ruges 12 kriterier. I stedet har man i Danmark identificeret VISA+K, der er anderledes end Galtungs og Ruges kriterier. Og som man kan læse i en anden artikel på journalisten.dk, er det da heller ikke noget, der fylder meget på journalistuddannelserne.

19/01/2019 - 10:05

Dorthe Meyer

Hvor er det dejligt at journalist-standen nu får mulighed for at rydde op i deres formidling. Har for længe siden råbt vagt i gevær ved oplysninger om at medierne forskruer virkeligheden til at være mere ond og brutal end den virkelig er og til at pirre vores indre svinehund. Det er medierne som puster til det had der florere blandt befolkninger rundt omkring i verden og også her i landet. Se bare Berlingske og JP's mikrofonholderi for Støjberg & Co. Hvor mange læsere sidder der ikke rundt omkring, der lapper de holdninger i sig, uanset at der er mennesker af kød og blod bag deres fjendebilleder: DE FREMMEDE! Det allestedsnærværende had der florerer nu bland os stammer fra medierne! Så det er på høje tide, at nyhedskriteriet bliver ændret til også at indeholde gode nyheder og konstruktive løsninger!

20/01/2019 - 18:23

Helge Kvam

Klart nogle interessante pointer. Jeg vil nu gerne understrege, at vores studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ikke nødvendigvis dumper, hvis de ikke vinkler på konflikt. Jeg har adskillige eksempler på beståede studerende, der har vinklet på løsning af et problem.

20/01/2019 - 23:11

Niels Peter B. Nielsen

Jamen så byt da Konflikt-K-et i VISA-K ud med Konstruktivitet som kriterie. Så læsere en gang imellem kan få lyst til at gå et skridt fremad i stedet for at skubbes et skridt tilbage.

21/01/2019 - 08:39

Jesper Bech Pedersen

Til Dorthe Meyer - Så du havde hellere set de danske medier tie om faktiske forhold, som det er sket i Sverige? I stedet for "at puste til hadet" så skal medierne lukke øjnene?

21/01/2019 - 10:53

Mikkel Linnemann

Da jeg i 2010 begyndte på tredje semester (DMJx) og havde nyhedsforløb med Asbjørn Sloth på den internationale linje, var det med udgangspunkt i Galtung og Ruges originale artikel - netop som en advarsel mod den sensationelle og overfladiske udenrigsjournalistik. Så helt misforstået er Galtung altså ikke.

24/01/2019 - 14:37

Dorthe Meyer

@Jesper Bech Pedersen. Hvor læser du at jeg mener det du påstår???

Seneste jobopslag

Pressemedarbejder

Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Ansøgningsfrist: 07.03

Kommunikationsrådgiver og oversætter

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 13.03

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientklager
Ansøgningsfrist: 15.03

Kommunikationskonsulent med markedsføringsgen

Dansk Håndbold Forbund
Ansøgningsfrist: 10.03

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02