Journalister producerer flere nyheder end nogensinde før. Det medfører flere ligegyldige historier, men der er ikke noget, der tyder på, at fejlene er blevet flere, eller at etikken er faldende, mener Bjarne Schilling, læsernes redaktør på Politiken
"Nyhedsstrømmen fører ligegyldigheder med sig som aldrig før," skriver Politikens læserredaktør, Bjarne Schilling på politiken.dk. Alligevel var journalistikken ikke bedre i gamle dage, mener han.
Politiken har netop åbnet et omfattende digitalt artikelarkiv, så abonnenter nu kan læse alle avisens udgaver helt tilbage til 1884 på nettet og ved selvsyn tjekke kvaliteten af fortidens journalistik.
"I masser af artikler havde vi fx ikke fundet det nødvendigt at høre alle parter i en sag, og den politiske journalistik var ofte fuldstændig ukritisk", skriver Bjarne Schilling.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.