»De journaliststuderende er langt dygtigere i dag, end vi var. Jeg tror ikke, jeg kunne passe et job på min egen newsdesk i dag.«

Ordene kommer fra Jonas Kuld Rathje, chefredaktør på gratisavisen Metroxpress.

Sammen med Per Mikael Jensen, blandt andet tidligere direktør for TV 2 og nuværende formand for netmediet Altinget, og Jakob Nielsen, redaktionschef på netavisen på Politiken, skulle han på Folkemødets første dag give karakterer til den fjerde statsmagt midt i en omstillingstid. Det foregik foran et fyldt Geelmuyden Kiese-telt på molen i Allinge. 

Udgangspunktet var formuleret med stor skepsis:

”Politik handler mere om at være kendt fra medierne end om holdninger og resultater. Medierne taber læsere og har færre penge til kritisk journalistik,” lød det pessimistiske oplæg.

Intet af det blev direkte dementeret. Men panelet fandt sin optimisme andre steder:

»Når jeg læser avisen fra 1986, hvor jeg startede på Politiken, bliver jeg skamfuld. Journalisterne er blevet meget bedre. Det, jeg lavede dengang …,« sagde Per Mikael Jensen.

Drukner i mængden

Sammenfattende synes de tre erfarne mediefolk, at gamle og nye medier – set under et – i dag leverer langt bedre, grundigere og mere læseværdig journalistik end for 20-30 år siden.

Men kvaliteten drukner i kvantiteten.

»Det primære problem er, at der er så megen journalistik og så mange informationer i omløb på nettet, at det ikke er sikkert, at læserne opdager det,« sagde Per Mikael Jensen.

Han sammenfattede:

»Der er kommet ufatteligt meget indhold af høj kvalitet, men får folk øje på det?«

Mindre magt til gammelmedierne

De tre chefer er, trods de generelt opløftende signaler, enige om, at medierne har fået mindre magt – de gamle medier vel at mærke.

»I  en periode, hvor de taber læsere, seere og lyttere, kan man ikke sige, at de har fået mere magt,« sagde Per Mikael Jensen og fortsatte:

»Men med de nye medier medregnet er magten steget.«

Magt forstået som mediernes mulighed for at udfordre magthaverne.

Politikens Jakob Nielsen var tydeligvis lidt nervøs ved tanken om at skulle repræsentere de gamle medier. Han sagde det på denne måde:

»Hvem er nye, og hvem er de traditionelle? Jeg vil ikke være de traditionelle. Vi øver os også på Snapchat. Politiken var engang en eliteavis, i dag rammer vi mange flere, og det har givet os en stor magt.«

Han eksemplificerede:

»Før gav vi high five på avisen, når vi fik indkaldt til et samråd på Christiansborg. Men flytter det noget? I dag kan vi ramme folk lige i maven, så det går rent ind. Hvad angår magt, ser det godt ud.«

Mere magt til politikerne

Mediecheferne er enige om, at selv om journalistikken er blevet bedre, og medierne samlet er stærkere, så har politikerne også fået øget mulighed for selv at sætte dagsordenen.

»Før havde medierne monopol på, hvad der måtte udkomme. Men det bestemmer politikerne i dag selv på egne medier,« sagde Jonas Kuld Rathje.

Jakob Nielsen supplerede:

»Lars Løkke Rasmussen er lige så stor på Facebook som Politiken. Han er blevet sit eget medie. Han sender live fra Folkemødet og alle ministerudnævnelser er kommet ud via Facebook.«

Jakob Nielsen påpegede også, at politikerne – for eksempel med hjælp fra rådgivere – i langt højere grad svarer igen:

»Politikerne er meget mere offensive i forhold til at angribe journalistens troværdighed, og de har fået de sociale medier at gøre det på.«

Godt for danskerne

Per Mikael Jensen understregede, at medierne i dag kører 24/7, og at kontakten mellem borgere og folkevalgte er mangedoblet.

»Det er jo fantastisk, at man klokken 23.00 kan tale direkte med politikere på sociale medier. Jeg har fulgt Lars Løkkes debat på Twitter og Facebook. I dag er kontakten 1-1 mellem befolkning og politikere. Det er en utrolig styrke.«

Jonas Kuld Rathje påpegede, at langt flere synspunkter nu vendes med folket.

»Der er færre synspunkter, der bliver undertrykt,« konkluderede han.

Og Jakob Nielsen mente parallelt, at det er blevet sværere for politikerne at gemme sig, trods spindoktorer:

»Hvis en politiker sidder og opdaterer på Facebook, er det svært samtidig at gemme sig bag en sekretær og ikke have tid, når en journalist ringer.«

Hastigheden ned

Ifølge cheferne er tendensen flere steder, at tempoet nu skal sættes ned. Netmedierne Føljeton og Zetland har ligefrem lanceret sig på ikke at være hurtige, men på at levere overblik og mere fordøjet stof.

Nu følger Politiken med.

»Hvor mange kræfter skal vi bruge på at lave hurtige nyheder?« spurgte Jakob Nielsen – og svarede selv:

»Vi skal bruge færre kræfter på det ligegyldige og mere på det, der giver værdi. Jeg tror, det bringer os et godt sted hen.«

Og så er der jo det med pengene – forretningsmodellen. Også her er der nytænkning på vej.

»Vi bliver nødt til for eksempel at samarbejde med fonde, men uden at miste vores uafhængighed,« sagde Jakob Nielsen.