”En ny journalistisk guldalder?”
Sådan lød titlen på en konference, som Publicistklubben torsdag holdt i Pressen under Politikens Hus. Og spørgsmålstegnet i titlen var vigtigt, lod Publicistklubbens formand, Jacob Mollerup, salen forstå:
»Det her er også en mental øvelse for at få lidt optimisme ind i branchen,« sagde han fra talerstolen.
Umiddelbart var der da heller ikke guld og grønne skove over hele linjen, da medieforsker Peter Bro fra Syddansk Universitet (SDU) fremlagde dagens tilløbsstykke: Resultaterne af en undersøgelse af mediernes tilstand i Danmark anno 2015.
Rapporten – der bygger på svar fra et panel af 107 redaktører, mediechefer, journalister, kommunikatører og andre, der på anden vis er en del af mediebranchen – er lavet af forskere ved SDU’s Center for Journalistik på vegne af Publicistklubben. De kalder den selv for ’Nyhedsmediernes tilstandsrapport 2015’.
»Når man har et hus og skal have lavet en tilstandsrapport, får man fat i nogle sagkyndige. Det har vi også gjort her. Og der er altså nogle mediesagkyndige, som ikke nødvendigvis er enige i, at det er en guldalder for journalistikken,« sagde Peter Bro.
Selvcensur og ytringsfrihed er ikke et problem
Panelet af mediesagkyndige var blandt andet blevet bedt om at vurdere de største udfordringer for de publicistiske medier ud af en liste på 12 mulige.
På listen optrådte blandt andet højaktuelle emner som selvcensur og begrænsning af mediernes ytringsfrihed. Men – overraskende måske – mener kun otte procent af panelets deltagere, at selvcensur og pres på ytringsfriheden er en af mediernes største udfordringer.
Til gengæld er der overvældende enighed om, at problemet med at få brugerne til at betale for de publicistiske mediers indhold er nyhedsmediernes allerstørste udfordring.
67 procent af mediepanelets deltagere har krydset det emne af på listen over udfordringer, og 77 procent af respondenterne har enten erklæret sig ’meget enig’ eller ’overvejende enig’ i udsagnet om, at udfordringerne med at få folk til at betale for journalistikken kan svække den offentlige debat i Danmark.
»Det er den hovedudfordring, som panelet for alvor ser. Og panelet er altså meget enige i, at de etablerede medier ikke kan undværes i den offentlige debat. Vi kan ikke bare overlade den til free agents som bloggere og freelancere,« sagde Peter Bro.
Du kan se fordelingen af svar på de fire udfordringer, som de mediesagkyndige selv vurderer som branchens største, i visualiseringerne herunder.
Udefrakommende problemer
Én af Peter Bros konklusioner på rapporten var, at mange af de udfordringer, som panelet selv mener er de største for deres branche, handler om forhold, der presser medierne udefra.
»Noget af det kendetegnende er, at de allerstørste udfordringer er ting, vi ikke selv kan gøre noget ved,« sagde Peter Bro.
Det gælder ikke kun problemerne med at få publikum til at betale for indholdet, men også pres fra de sociale medier, fra lovgivningen og fra mediestøttens indretning. På en delt andenplads over publicismens største udfordringer kommer sociale mediers udfordring af de gamle medier.
»Rigtig mange er enige om, at de sociale medier er en hæmsko for at skabe et fælles rum for debatten. De svækker nyhedsmediernes betydning som forum for den offentlige debat,« sagde Peter Bro.
Det fik efter fremlæggelsen af rapportens resultater Informations direktør, Mette Davidsen-Nielsen, som i dagens anledning var blevet bedt om at være opponent, til at rejse et centralt spørgsmål:
»Kan man på baggrund af det her sige, at vi, som er i den her branche, ser os selv som uundværlige – men vi er ikke skyld i vores egne problemer, så vi kan ikke gøre så meget ved dem?« lød det.
Uenighed om kvalitet
Generelt har der været tale om et ganske enigt panel af mediemennesker, understregede Peter Bro. Kun på spørgsmålet om, hvorvidt den journalistiske kvalitet er under pres, deler vandene sig for alvor.
I undersøgelsen erklærede 43 procent af respondenterne sig enten ’meget enig’ eller ’overvejende enig’ i, at kvaliteten af journalistikken i de danske nyhedsmedier er blevet ringere de seneste år. 42 procent erklærede sig på den anden side enten ’meget uenig’ eller ’overvejende uenig’ i udsagnet.
Flere i salen anførte dog, at det ikke giver meget mening at spørge så bredt til kvaliteten i de danske medier. Én af dem var Otto Lerche fra Zetland, der også agerede opponent på rapporten.
»Noget af det, folk tit siger, når man beder dem om at vurdere kvaliteten, er, at der er et hurtigt spor og et langsomt spor. Det hurtige spor er nettet, og det langsomme spor er alle dem, der nomineres til Cavling-prisen. Og mens det sidste går godt, går det første måske mindre godt,« sagde han.
Online-kvaliteten er ringere
Samme pointe bliver bekræftet i ’Nyhedsmediernes tilstandsrapport 2015’. Et lille flertal på 51 procent erklærer sig enten ’meget enig’ eller ’overvejende enig’ i et udsagn om, at online-nyhederne fra de danske nyhedsmedier generelt er af ringere kvalitet end de øvrige nyheder i aviser, tv og radio.
Sammen med mediepanelets oplevelse af, at de sociale medier er en konkurrent til de publicistiske medier, fik det Mette Davidsen-Nielsen til at spørge til panelets aldersgennemsnit. Svaret lød, at det ligger lige omkring de 50 år. Samtidig er 73 procent af de mediesagkyndige i undersøgelsen mænd, mens 53 procent sidder i lederstillinger.
»Man kan måske også se det sådan, at de her resultater er et udtryk for de mediesagkyndiges frygt for nye medier,« lød det herefter fra en deltager i salen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der er godt nok ikke stor forskel på to af de tre blålige farver.
Og det ville være noget smartere, hvis 'enig-farverne' alle var blålige i istedet for, at 'Meget enig' er blå, og 'Overvejende enig' er grå, mens 'Hverken enig el. uenig' også er blålig.
At bruge infogr.am er selvfølgelig gratis og hurtigt, men det ville klæde fagbladet Journalisten i stedet for dette halvfabrikata at bruge noget 'rigtig' grafik. Hvem ved - måske tilmed lavet af en rigtig grafiker.