Redaktionschef Jesper Nørgaard har holdt øje med arbejdsflowet hos medarbejdere. ”Det handler om at udvise interesse," siger han. Andre kalder det overvågning. Illustration: Mikkel Henssel
Forestil dig, at din chef kan se, hvor lang tid du bruger på en arbejdsopgave, hvornår du åbner dit arbejdsdokument, og hvornår du lukker det igen. Og forestil dig så, at han ikke lige har fortalt det til dig. Du finder først ud af det til et møde med chefen, hvor chefen spørger, hvorfor en opgave tager den tid, den tager.
Det var netop, hvad nogle af medarbejderne på Printcentralen i Esbjerg opdagede, da de var til samtale med chefen sidste år.
”Der er flere, der har oplevet at komme til en-til-en-samtaler og blive konfronteret med, hvor længe vi har været om at layoute en side, og hvornår noget er blevet godkendt,” siger Lone.
Lone hedder egentlig ikke Lone, men hun ønsker at være anonym af frygt for, at det kan have konsekvenser for hendes job at stå fem ved navn.
Hun siger, at hun ikke ligger i krig med cheferne.
”Det er bare en lidt ubehagelig fornemmelse af overvågning, der får nakkehårene til at stritte.”
Tillidsrepræsentant på JydskeVestkysten Steffen Lilmoës bekræfter, at overvågningen har fundet sted. Han ved ikke, hvor meget ledelsen kan se.
”Men de kan se, hvor meget man arbejder på en side, hvornår man starter på den, og hvornår man er færdig,” siger han.
Printcentralen i Esbjerg hører under Jysk Fynske Medier, og det er her, aviserne og ugeaviserne produceres.
Chefen: Det handler om arbejdsflow
Redaktionschef på Printcentralen Jesper Nørgaard har kigget med i arbejdsflowet hos de medarbejdere, han har haft de såkaldte en til en-samtaler med. Det drejer sig om små 20 medarbejdere, siger han.
I sommer gik medarbejderne fra at være ni til syv på aftenholdet, og nogle medarbejdere følte, det var blevet for travlt. Jesper Nørgaard ville undersøge, om arbejdsgangen kunne forbedres – for eksempel om medarbejderne havde noget at gå i gang med, når de mødte på arbejde eller havde for travlt op til deadline.
”Vi er nødt til at tilrettelægge arbejdet, så det kører bedst muligt. Det nytter ikke, at vi har tidspunkter på dagen, hvor vi venter på, at nogen gør noget, og andre tidspunkter, hvor vi har for travlt,” siger Jesper Nørgaard.
I Printcentralens redaktionelle system kan man se, hvornår dokumenter er åbnet og lukket, og hvornår de er sendt til layout. Men medarbejderne vidste ikke, at ledelsen ville gå ind og se på deres arbejdsflow i løbet af en specifik dag. Steffen Lilmoës kritiserer, at han som tillidsrepræsentant ikke var blevet orienteret.
”Hvis man bliver overvåget på denne her måde, så skal man have det at vide,” siger han.
”Det er ren og skær effektivisering for at se, om der kan puttes flere sider ind et sted, så vi kan være færre medarbejdere.”
Lone, medarbejder, Printcentralen
Blev I frataget muligheden for at sige fra over for det her?
”Ja, det gjorde vi jo, for det var jo sket, da vi hørte om det.”
Lone ser det som et klart eksempel på, at ledelsen vil effektivisere hende og kollegernes arbejde.
”Det er ren og skær effektivisering for at se, om der kan puttes flere sider ind et sted, så vi kan være færre medarbejdere. Jeg synes, det er ubehageligt, blandt andet på grund af de fyringsrunder, som vi jo næsten har flere af om året,” siger hun.
Hun er bekymret for, at ledelsen går tilbage i systemet og henter data, som de kan bruge til at effektivisere yderligere.
”Hvis de havde tillid til, at alle gjorde deres ypperste, så ville der jo ikke være nogen grund til at kigge os over skulderen,” siger hun.
Og der er ikke noget at sige til, at Lone synes, det er ubehageligt. At overvåge sine medarbejderes arbejdstid hører nemlig slet ikke til i den teknologiske tidsalder, fortæller arbejdspsykolog Einar Baldvin Baldursson. Han er ekspert i arbejds- og organisationspsykologi.
”Når du bliver overvåget, bliver kreativitet, opfindsomhed og fleksibilitet reduceret til næsten ingenting.”
Einar Baldvin Baldursson, arbejdspsykolog
”Det, du beskriver, er en metode, der hører industrisamfundet til. Når du bliver overvåget, bliver kreativitet, opfindsomhed og fleksibilitet reduceret til næsten ingenting,” siger Einar Baldvin Baldursson.
Han fortæller, at når medarbejderne ovenikøbet bliver konfronteret med resultaterne af overvågningen til et møde, risikerer de at blive stressede og bange.
”Stress med frygt er noget af det mest sundhedsskadelige. Det betyder, at man kan vinke farvel til alt, hvad der hedder arbejdsglæde, selvstændig motivation og ansvar. Så det er en rigtig dårlig metode på alle måder,” siger Einar Baldvin Baldursson.
Han fortæller, at når medarbejderne oplever, at chefen holder øje med dem, føler de sig umyndiggjort og mister loyalitet over for arbejdspladsen. Det kan betyde, at arbejdspladsen får sværere ved at holde på medarbejderne.
”For hvordan kan du være loyal over for en arbejdsplads, hvor du mistænkeliggøres?” spørger han.
Alle kan se med – også medarbejderne
Ifølge arbejdspsykolog Einar Baldvin Baldursson mister medarbejdere loyalitet over for arbejdspladsen, hvis de oplever, at chefen holder øje med dem. Illustration: Mikkel Henssel
Redaktionschef Jesper Nørgaard siger, at han har tillid til sine medarbejdere. Han fortæller, at det, Lone og Steffen Lilmoës kalder overvågning, i virkeligheden bare skal forhindre flaskehalse, hvor layouterne har for meget eller for lidt at give sig til.
”Jeg synes, det handler om at udvise interesse. Det skal være sådan, at der er et fint, stabilt arbejdsflow igennem en arbejdsdag, så vi ikke spilder tiden på at vente,” siger han.
Hvis det handler om at udvise interesse, kan man så ikke bare spørge medarbejderne, om der er tidspunkter på deres dag, hvor tingene hober sig op, og der kommer flaskehalse, så de har brug for mere tid?
”Jo, men det er som regel meget nemmere at tale ud fra et konkret eksempel. Det var ikke for at sige ”de sidder garanteret med benene oppe på bordet og laver ikke en skid”. Nej, tværtimod var det, fordi vi har skåret ned og skulle se, om tingene stadig hang fornuftigt sammen,” siger han.
45 år gammel aftale holder stadig
I 1975 aftalte DJ og Danske Mediers Arbejdsgiverforening, at skærmterminalerne ikke må bruges til ”tidsstudier” eller ”præstationssmåling” – medmindre chefen på forhånd har lavet en aftale med tillidsrepræsentanten og medarbejderne. Og selv om aftalen har 45 år på bagen, gælder den endnu, fortæller forhandlingschef i DJ Claus Iwersen.
”Den er skrevet i 1975, og den kan virke meget altmodisch, men det er den gældende tekst,” siger han.
Claus Iwersen understreger, at han udtaler sig generelt og ikke om den specifikke sag om Printcentralen.
”Hvis man foreholder medarbejderne noget, man har studeret sig til uden deres viden, så er man på kant med denne aftale og kommer til at overtræde den,” siger han.
En metode, der hører industrisamfundet til
Jesper Nørgaard siger, at han ikke vil forholde sig til, om ledelsen har overtrådt nogen aftaler.
”Det har været forholdsvist åbent, at det her er muligt og er brugt af medarbejdere selv. Det er noget, systemet har kunnet al den tid, vi har haft det,” siger han.
Men er vi enige om, at der ikke har været en lokal aftale mellem dig og tillidsrepræsentanten om, at du må lave tidsstudier af medarbejderne?
”Det er fuldstændigt korrekt, ligesom der heller ikke er nogen aftale om, at de selv kigger i det,” siger Jesper Nørgaard.
Konfronteret med, at DJ ser det som et brud på en aftale, siger Jesper Nørgaard:
”Det tror jeg ikke lige, jeg har nogen kommentarer til.”
Jesper Nørgaard forstår ikke, at det kan have været en ubehagelig oplevelse for nogle medarbejdere.
Han tager det dog til efterretning.
”Det gør ingen forskel for mig, om det havde været sagt på forhånd. Så hvis nogen har opfattet det på en anden måde, end det var tænkt, så vil det da være en meget lille ting at gøre,” siger han.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Underligt den producerende del af Danmarks befolkning der har levet med dette system i generationer, aldrig er blevet nævnt i vores kritiske landsdækkende presse...
Ikke underligt vore forkælede skoleunger (også ...) får et chok når de møder virkeligheden udenfor deres komfortable skatteyderfinansierede rammer.