I en fælles udtalelse tager undervisere og forskere på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i Aarhus skarp afstand fra, at ledelsen har valgt at opsige deres arbejdstidsaftale, den såkaldte Norm- og vilkåraftale.
”Vi er enige om at tage skarp afstand til opsigelsen, som vi finder både utidig og udokumenteret – og et udtryk for mistillid, der forringer både trivslen og det gode samarbejde, som er hele grundlaget for højskolen,” lyder det blandt andet i udtalelsen, som kan læses i fuld længde under artiklen her.
Til Journalisten forklarer skolens tillidsmand, Martin Vestergaard, at Norm- og vilkåraftalen udstikker retningslinjerne for undervisernes arbejdstid. Den slår fast, at en del af deres arbejdstid er reserveret til aktiviteter som at gå på konferencer, læse fagbøger og udveksle viden med hinanden. Ifølge ham drejer det sig om 15 procent af arbejdstiden.
»De her 15 procent af vores arbejdstid er ikke en fri tid, hvor man som underviser bare kan gøre, som det passer en. Men aftalen slår fast, at det er en tid, som vi ikke skal redegøre for i minutter. Det bygger på en tillid mellem ledelsen og medarbejdere om, at man stoler på, at medarbejderne er engagerede og gør, hvad de skal. Men den tillid bliver fjernet nu, føler mange. Og det provokerer folk,« siger Martin Vestergaard.
Rektor: Ingen sidder og triller tommelfingre
Martin Vestergaard understreger, at han som tillidsmand ikke har været inde over udarbejdelsen af den kritiske udtalelse fra medarbejderne. Men han forklarer, at mange af kollegerne ser opsigelsen som et udtryk for, at ledelsen ikke forstår, hvordan de arbejder.
»Der er simpelthen ingen her i huset, som arbejder for lidt. Men mange føler, at ledelsen har en idé om, at når de ikke kan gøre vores selvtilrettelagte tid op, så må det være, fordi det ikke er effektiv arbejdstid. De tror, det er spildtid, hvis hvert minut ikke er gjort op i et regneark,« siger Martin Vestergaard.
Men den udlægning afviser rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jens Otto Kjær Hansen. Han understreger, at opsigelsen absolut ikke er et udtryk for manglende tillid til medarbejderne.
»Det er vitterligt mit indtryk, at skolen her er befolket af dybt engagerede og begejstrede undervisere, der nærmest bruger alle deres vågne timer på at gøre det godt. Så det er på ingen måde noget med, at vi har den opfattelse, at vi i dag mister hverken 15 eller 25 procent af arbejdstiden, fordi de sidder derude og triller tommelfingre,« slår han fast.
Fremover skal det aftales individuelt
Jens Otto Kjær Hansen forklarer, at ledelsen derimod opsiger Norm- og Vilkåraftalen for at gøre op med en rigid tænkning, som ifølge ham har været uhensigtsmæssig.
»Problemet er, at nogen har tolket aftalen sådan, at i de i x-antal procent af deres arbejdstid har en velerhvervet ret til, at ingen kan forlange, hvad de bruger deres tid til. Og det er den tolkning, vi gerne vil gøre op med. For hensigten med aftalen har aldrig været at sige, at en del af arbejdstiden er ”privat tid”, som ledelsen ikke kan blande sig i,« siger han.
Fremover skal den enkelte underviser i stedet aftale med sin nærmeste leder, hvordan arbejdstiden tilrettelægges, forklarer han.
»Det kan sagtens være, at nogen har opgavetyper, som kræver, at de har 25 procent udefineret tid for overhovedet kan løse deres opgaver ordentligt. Men det er en fuldstændig individuel ting, og derfor kan vi ikke operere under en regel, der tolkes sådan, at en del af arbejdstiden forlods er disponeret,« siger Jens Otto Kjær Hansen.
Så en underviser kan sagtens aftale med sin nærmeste leder, at vedkommende fortsat har 15 procent af sin arbejdstid, som der ikke skal redegøres for i minutter?
»Svaret er på en måde ja. Men det skal bare ikke opfattes på den måde, at nogen så får en 15 procents-regel, mens andre ikke gør. Det er noget, der skal aftales i dialog med den enkelte,« siger han.
Det vil æde tid, gejst og motivation
Skolens tillidsmand, Martin Vestergaard, forventer, at den nye model hurtigt vil vise sig at blive en bagdel for ledelsen.
»De håber at få mere styr på vores tid, men i virkeligheden vil de åbne op for et bureaukrati og detailregulering. For de ting, vi har lavet i de 15 procent af vores arbejdstid, skal jo fortsat laves – det skal bare registreres på en anden måde nu. De åbner for en Pandoras Æske, hvor alt pludselig skal registreres og forhandles individuelt,« siger han.
Men I kommer fortsat til at kunne gå på de kurser og læse de bøger, som er nødvendige, hvis jeres leder er enig i det. Så hvad er problemet?
»Problemet er, at man jo ikke ved, om ens leder vil anerkende de ting, man selv vurderer som nødvendige. Det her vil æde en masse tid, men også en masse af den gejst og motivation, som der ligger i at være selvtilrettelagt. Sådan opfatter mange af mine kolleger det.«
Til det svarer Jens Otto Kjær Hansen:
»Det er i hvert fald ikke meningen eller håbet. Vi vil bare afløse rigide regler med dialog.«
»En symbolpræget uenighed«
Selv om undervisere og forskere på DMJX i deres fælles udtalelse til ledelsen beskriver opsigelsen af arbejdstidsaftalen som ”en unødvendig provokation”, så mener rektor Jens Otto Kjær Hansen dybest set ikke, at uenigheden er så stor.
»Hvis vi som skole modarbejdede, at vores undervisere kan tilegne sig ny viden, så ville vi da have et stort problem. Det er da også i vores interesse. Så i virkeligheden er det nok meget en symbolpræget uenighed,« siger han.
Men de skriver direkte, at de ser opsigelsen som et udtryk for mistillid. Kan du forstå det?
»Dybest set synes jeg ikke på nogen måde, at der er belæg for den tolkning. Men jeg tager det da alvorligt, at den findes,« siger Jens Otto Kjær Hansen.
Læs medarbejdernes fælles udtalelse her:
"Til rektoratet
Vi har på et møde d.d. blandt undervisere og forskere på Campus Vest diskuteret ledelsens ensidige opsigelse af Norm- og vilkåraftalen.
Vi er enige om at tage skarp afstand til opsigelsen, som vi finder både utidig og udokumenteret – og et udtryk for mistillid, der forringer både trivslen og det gode samarbejde, som er hele grundlaget for højskolen.
Timing
Opsigelsen af aftalen sker to dage efter, at vi har været gennem en omfattende fyrings- og fratrædelsesrunde, hvor vi har måttet sige farvel til 20 kolleger.
Vi har i hele perioden op til fyringsrunden arbejdet loyalt med den daglige drift og løst vores opgaver. Derfor opleves det som en unødvendig provokation, at ledelsen nu opsiger vores arbejdstidsaftale, inden vi har fået tid til at arbejde med, hvordan vi skal løse opgaverne og tilrettelægge arbejdet med færre kolleger
Argumentation for aftalen
Ledelsen begrunder opsigelsen med, at aftalen har været en ”hæmsko i forhold til dels at fastholde kvaliteten og omfanget af vores undervisning og vidensproduktion, dels at igangsætte og følge nye udviklings- og vækstspor.”
Den version af virkeligheden kan vi ikke genkende.
Vi mangler konkrete eksempler på, at aftalen – eller vi medarbejdere – har hindret udvikling og vidensproduktion. Vores tillidsfolk har forgæves efterspurgt sådanne eksempler.
Vi mener tværtimod, vi som medarbejdere i høj grad har udviklet både undervisning, viden og nye projekter, og at en fleksibel aftale er et godt grundlag for at komme endnu videre. Det ville være passende, om ledelsen også gav sig selv og den nye ledelsesstruktur lov til at vise sin værdi.
Fremtidigt samarbejde
Norm- og vilkåraftalen er under tre år gammel, og den var resultatet af årelange forhandlinger. Ledelsen opsiger den, endnu før den for alvor er blevet indarbejdet. Dermed underkender ledelsen sin egen forhandling, og for os ses det som ødelæggende for det gode samarbejde.
Ved at foretage et så drastisk skridt sætter man – efter vores mening – ikke alene spørgsmålstegn ved de tidligere forhandlinger, man underkender selve samarbejdssystemet på skolen.
Vi opfordrer derfor til, at ledelsen trækker opsigelsen tilbage og fortsætter forhandlingerne med vores tillidsrepræsentanter."
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Jan
Dialog er vejen frem, men jeg foreslår vi tager den direkte frem for over medier. Dog vil jeg her gerne citere hvad afslutningen er i mit svarbrev til ovenfor gengivne udtalelse fra medarbejderne: "...vi vil meget gerne fortsætte drøftelserne med tillidsrepræsentanterne i forsøg på at finde en fælles forståelse, som kan bevare hovedidéerne i retningslinjerne, men samtidig ikke reducerer højskolens muligheder for at klare de kommende års udfordringer".
Et par af Jens Ottos citater kalder på en opklarende kommentar.
Jens Otto:
»Problemet er, at nogen har tolket aftalen sådan, at i de i x-antal procent af deres arbejdstid har en velerhvervet ret til, at ingen kan forlange, hvad de bruger deres tid til. Og det er den tolkning, vi gerne vil gøre op med."
Kommentar: Vi tillidsfolk på DMJX har gentagne gange efterlyst eksemler på disse "nogen", der opfatter en del af arbejdstiden som helt deres egen private tid.
De eksempler har vi - endnu - ikke fået.
Jens Otto:
"Vi vil bare afløse rigide regler med dialog.«".
Kommentar: Aftalen er netop ikke rigid men i tekst og ånd funderet på gensidig tillid og villighed til fleksibilitet. På den måde udnytter vi bedst vores samlede ressourcer. Og der er mange eksempler på, at medarbejdere har taget en ekstra tørn, ydet lidt ekstra ud over aftalt norm i perioder, når der (evt akut) har været brug for det.
Summasummarum: Vi medarbejdere kan ikke genkende billedet af, at det skulle være arbejdstidsaftalen, der står i vejen for den indsats, som dagligdagen og fremtiden på DMJX forudsætter.