search

Freja Wedenborg: DJ skal være ”ekstremt synlig” i kamp for demokratiet

VALG I DJ. Masseovervågning er en af de ting, Freja Wedenborg vil kæmpe imod, hvis hun bliver genvalgt til DJ’s hovedbestyrelse: ”Det er del af en tendens, der er rigtig bekymrende”. Hun går til valg på at kæmpe for demokratiske rettigheder

En af de ting, der bringer kampgejsten op i Freja Wedenborg, er de danske teleselskabers journalføring over, hvor vores mobiltelefoner befinder sig.

”Min vigtigste mærkesag er forsvaret for vores demokratiske rettigheder. De er under angreb. Det bliver lettere og lettere for magthavere at følge med i, hvad vi gør. Og det bliver sværere og sværere for os at følge med i, hvad magthaverne laver,” siger hun.

Freja Wedenborg er journalist og forfatter og genopstiller til hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund (DJ) til forbundets delegeretmøde 28.-29. april i Kolding. Hun har været medlem af hovedbestyrelsen siden 2017.

”Rigtig bekymrende”

Ifølge dansk lovgivning skal teleselskaberne registrere, hvor vores telefoner befinder sig, og hvem vi ringer til – selv om det ifølge EU er ulovligt. Myndigheder kan med en dommerkendelse få adgang til oplysningerne. En dommerkendelse kræver, at der er mistanke om kriminalitet — det kunne for eksempel dreje sig om udlevering af oplysninger, der er underlagt tavshedspligt.

”Det er del af en tendens, der er rigtig bekymrende,” siger Freja Wedenborg.

”Hvis jeg vil mødes med en kilde fra forsvaret, som vil fortælle, at der foregik noget ulovligt under Irak-krigen, så bryder han sin tavshedspligt og gør noget ulovligt. Og jeg kan risikere at foretage mig noget ulovligt ved at lytte til ham,” siger hun.

Og dermed kan reglerne være med til at bremse vigtige oplysninger, vurderer hun.

Freja Wedenborg ser simultant en tendens til, at politikerne lukker sig om sig selv, og nævner offentlighedsloven som ”det mest tydelige eksempel”.

Hun mener, at DJ skal være ”en ekstremt synlig stemme” i kampen for det, hun beskriver som ”demokratiske rettigheder”.

Mere lobbyarbejde og aktivisme

Men hvordan skal forbundet komme masseovervågning og politisk lukkethed til livs?

Lobbyarbejde og aktivisme skal gå hånd i hånd, mener Wedenborg.

”Dialog med myndigheder, politikere og interesseorganisationer: Det er super vigtigt,” siger hun.

Hun understreger, at lobbyarbejdet allerede er i fuld gang og nævner – som eksempel – et EU-direktiv om forretningshemmeligheder, der skulle omsættes til dansk lovgivning. Direktivet kunne gøre whistleblowing strafbart. Men forbundet var i 2017 og 2018 med til at få indført en undtagelse for whistleblowers og journalister i den danske implementering.

Resultatet er, at det stadig er lovligt at afsløre for eksempel ulovligheder i en virksomhed, hvis det har offentlighedens interesse – også selv om virksomheden betragter det som forretningshemmeligt.

Forbundet har også andre værktøjer til rådighed, pointerer Freja Wedenborg. Såsom samarbejde med andre fagforbund og organisationer om at præge den offentlige dagsorden.

”Kæmpe problem at blive kaldt luder i sin indbakke”

Freja Wedenborg er også optaget af kampen mod digital chikane – altså, det fænomen, at pressionsgrupper angriber eksempelvis journalister på nettet.

”Det er et kæmpe problem for dem, det går ud over. Det er et kæmpe problem at blive kaldt luder i sin indbakke. Det er også et problem for den demokratiske debat – fordi det betyder, at der er emner og kilder, man afholder sig fra at dække kritisk. Det er så ubehageligt at gøre det, at man holder op med det,” siger Freja Wedenborg.

Forbundet holdt arrangement om emnet 8. marts i år, og Freja Wedenborg har skrevet om emnet her.

”Det er et stadig mere presserende problem, i takt med kravet om, at journalister skal blive mere synlige på sociale medier og markedsføre os selv. Jo mere synlige vi bliver, desto mere sårbare bliver vi for de her trolde,” siger Freja Wedenborg.

Hendes bekymring går især på ”politiske grupperinger, der har det som strategi at lave hadefulde hetz-kampagner mod journalister”.

På vej med selvforsvarsgruppe

Freja Wedenborg er i gang med at lave en digital selvforsvarsgruppe i regi af Dansk Journalistforbund. Her skal medlemmerne lære at forsvare sig mod digital chikane.

Hun har også andre mærkesager – for eksempel mener hun, at forbundet skal skabe mere solidaritet mellem faggrupper.

Hvis nogle af hendes mærkesager fører til merudgifter for forbundet, foreslår hun at spare på mødeforplejning og forbundets tilstedeværelse til Folkemødet på Bornholm. Selvforsvarsgruppen bliver dog stort set gratis, siger hun.

”Den koster kun det, det koster at købe kage. Jeg skal ikke have penge. Det er aktivisme,” fortæller hun.

K-folk skal kunne dyrke deres faglighed

Der er debat i forbundet om, hvordan forbundet bliver bedre til at fastholde og tiltrække kommunikatører.

Freja Wedenborg nævner, at det ikke er hendes spidskompetence, og at ”hvis jeg skulle lave en strategi, ville jeg starte med at spørge kommunikatørerne”.

Hun siger dog:

”Jeg tror, svaret ligger i at dyrke vores forskellige fagligheder.”

Hun nævner, at journalistikken dyrkes på for eksempel Fagfestival – ”og der skal vi finde en måde at dyrke kommunikations-faglighederne på,” mener hun.

”Men om det skal være et event, et medie, et hus eller en kursusrække, dét ved jeg ikke.”

Og så hører hun til den fløj, det mener, at forbundet skal have et nyt navn for bedre at omfavne alle faggrupper.

”Jeg tror ikke, der er nogen vej uden om,” siger hun.

Hun siger dog, det er vigtigt at sikre en ”reel og god inddragelse blandt medlemmerne” i processen.

”Vi må ikke tage en beslutning om et nyt navn, der kun holder i 10 år,” advarer hun.

Frejas syn på freelance-boomet

Da Fagenes Fremtid – en gruppe af branchefolk under Dansk Journalistforbund – i marts kortlagde en række udfordringer i medie- og kommunikationsbranchen, berettede de om ”et boom i freelancere og selvstændige”.

Omtrent hvert fjerde DJ-medlem er i dag freelancer eller selvstændig. Og spørgsmålet er, hvad et forbund skal gøre for denne type af medlemmer.

Freja Wedenborg:

”Jeg mener, at DJ skal arbejde benhårdt for at styrke solidariteten mellem freelancere og fastansatte. Fastansatte skal forstå, at når freelancere bliver presset på lønnen, så bliver de også presset. Og gøre det til en fælles kamp.”

”Det er sindssygt vigtigt. For det handler ikke kun om freelancere. Det handler om hele arbejdsmarkedet,” vurderer hun.

Hun mener også, at forbundet skal sætte ind med mere rådgivning.

”Hvis ikke du har en arbejdsgiver, der kan give dig de ting, du har brug for – for eksempel rådgivning i forbindelse med chikane – så skal du have en fagforening i ryggen, der kan gøre det. Det sikkerhedsnet, vi kender fra det etablerede arbejdsmarked, eroderer jo,” siger Freja Wedenborg.

Bekymret for visuelle medlemmer

I Fagenes Fremtid-gruppens rapport ’De visuelle fags fremtid’ kan man læse resultatet af en ikke-repræsentativ spørgeundersøgelse blandt medlemmerne. To af tre visuelle medlemmer er meget enige eller enige i udsagnet: ”Mit fag er udfordret af, at andre faggrupper erobrer de redskaber og kompetencer, jeg besidder.”

Freja Wedenborg siger om tendensen:

”Jeg mener, det er problematisk, hvis en arbejdsplads fyrer fotografer, fordi de kan få de skrivende journalister til at tage billeder i stedet.”

”Det handler om at styrke solidariteten. Tag for eksempel sagen med Berlingske Media (outsourcede sidste år layout af Berlingske og B.T. til bureauet Wunderkind, red.). Der handler det jo om at forklare folk, hvorfor det er et problem, når der kommer det her pres. Og – lidt aktivistisk – sige til de ansatte inde på Berlingske: ’Det skal I ikke finde jer i.’ Og være bolværk – sætte foden ned,” mener Freja Wedenborg.

”Fedt” at være i HB

Journalisten spørger Freja Wedenborg, hvad hun synes om at være med i hovedbestyrelsen.

”Jeg synes, det er fedt. Jeg synes, vi har truffet nogle ret store beslutninger,” siger hun.

Hun nævner ”musketereden” ved OK18-forhandlingerne som eksempel. Og så synes hun, det har været meningsfuldt at arbejde med massefyringerne hos DR og Berlingske Media.

”Det synes jeg er sindssygt spændende og en stor ære. Der føler jeg virkelig: ’Wow, det giver mening, det her,’” fortæller hun.

Jeg har talt med andre kandidater, som synes, det er tungt eller trægt at deltage i hovedbestyrelsens arbejde. Synes du også det?

”Det synes jeg ikke. Vi er jo et kollektiv. Man kan ikke få alle de ting igennem, man kommer med,” siger hun.

”Jeg synes, jeg får sindssygt meget ud af, at vi sidder med så mange forskellige baggrunde,” fortæller Freja Wedenborg.

Hun er især fascineret af kredsen af observatører til hovedbestyrelsesmøderne.

”Når de blander sig i diskussionerne, føler jeg virkelig: Wow, hvor har vi mange forskellige fagligheder,” siger hun.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen