I dag kan alle interesserede på b.dk læse Berlingskes første redaktionelle regnskab for 2013.
»Regnskabet skal øge transparensen. Ligesom da vi introducerede ’Bag om historien’. Vi tror på, det giver større troværdighed,« siger chefredaktør på Berlingske Jens Grund og henviser til de faktabokse, der fortæller, hvordan en historie i Berlingske er blevet til.
Som Journalisten beskrev i går, viser to nye målinger, at netop mediernes troværdighed er i bund. I den forbindelse udtalte professor Mark Blach-Ørsten, at forskningen generelt peger på, at mere transparens i medierne ville være godt for mediernes troværdighed.
Jens Grund fortæller, at man blandt andet kan læse om Berlingskes strategi for avisen og nettet i 2013 i regnskabet.
»Vi har for eksempel haft fokus på at skabe et mere magasin-lignende præg, kaldet newszine, hvor vi går i dybden med nogle historier. Et andet fokusområde for 2013 har været værdidebatter. Dem har vi gerne villet skabe nogle flere af, og det har vi så eksempler på,« fortæller Jens Grund.
Fejl på bordet
Ud over eksempler på de strategiske tanker indeholder regnskabet også eksempler på andre historier, som avisen er stolte af. Men der er også et afsnit, der hedder ’Det vi ikke er stolte af’.
»Her fortæller vi blandt andet, at vi sidste år fik kritik af Pressenævnet tre gange. Det er ikke godt nok, og det er vi kede af,« siger Jens Grund og tilføjer:
»Vi fortæller også, hvad vi ikke har gjort, og hvor vi ikke har været dygtige nok i vores dækning. Det gælder blandt andet naturkatastrofen i Filippinerne i efteråret. Der var vi for sent ude, og det fik ikke nok omtale i avisen.«
De ting er vigtige at lægge frem i en tid, hvor medierne kritiseres fra flere sider, mener Jens Grund.
»Det er vigtigt at stå fast på det, vi er dygtige til, men også lægge det frem, vi kan blive bedre til.«
Medier skal erkende fejl
Er der mangel på transparens i den danske mediebranche?
»Der findes jo 'Mennesker og Medier' på P1 og 'Presselogen' på TV 2, men jeg synes ikke altid, vi er gode nok til at snakke om vores fejl. Sidst jeg var i 'Presselogen', bekendte jeg en fejl, og der blev jeg efterfølgende spurgt, om de måtte bruge et videoklip af den bekendelse til Facebook, fordi det er så sjældent, folk vedgår deres fejl, sagde de,« siger Jens Grund.
Og det er ifølge ham et problem, hvis medierne ikke erkender fejl.
»Jeg kender ingen medier, som er fejlfri, og hvis nogen påstår, at de er det, så lyver de. Vi ved godt, vi ikke er fejlfri på Berlingske, men vi lægger til gengæld vores fejl frem, så man kan se dem,« siger Jens Grund.
Inspiration fra udlandet
Folkeskolen udgav et redaktionelt regnskab i februar i år. Hvorfor er Berlingske ikke kommet på banen før?
»Vi er først blevet opmærksomme på det nu. Jeg var ikke klar over, at Folkeskolen har gjort det. Egentlig blev vi inspirerede af Aftenposten. Det er den retning, vi gerne vil gå. Vi vil som mediehus forsøge at øge transparensen, og det her er en måde at gøre det på. Vi kunne sagtens have gjort det tidligere, hvis vi havde set inspirationen før,« siger Jens Grund.
Det er af praktiske årsager ikke alle Berlingskes historier fra 2013, der er med i regnskabet, men dem, der er med, er blevet udvalgt ud fra en rundspørge hos redaktørerne.
»De blev bedt om at sende deres højdepunkter og lavpunkter fra året. De tilbagemeldinger har vi så syet sammen. De historier, der er blevet sorteret fra, er, hvis der har været overlap,« forklarer Jens Grund.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
At markedsføre http://www.b.dk/nationalt/berlingskes-redaktionelle-regnskab-for-2013 som et skriv hvor Berlingske lægger sine fejl frem er nok festversionen.
Det skriv er skam spændende læsning men det er og bliver en lang hyldest af Berlingske og deres medarbejdere - det ligner en kok der anmelder sin egen restaurant.
Vi lader lige Jens Grund pudse sin glorie og så håber vi at der er nogle journalist studerende der gider forholde sig kritisk til Berlingske festskrift hvor de hylder sig selv og deres medarbejdere.
Det skriv egner sig bedst til at blive brugt som talepapir når chefen skal gøre medarbejderne glade og stolte over deres arbejde.
Amen
Når rubrikken lyder "Berlingske lægger sine fejl frem" så er det selvfølgelig fordi Berlingske lægger sine fejl åbent frem - Det kan du vel nok forstå Søren???
Berlingske kvajede sig blot 5 gange i 2013.
Én fejl i en Quiz
Én undervurdering af én katastrofe (ingen nævnt ingen glemt)
Ét forkert navn
Én uvederhæftig oplysning om kontakten til en virksomhed der blev hængt ud
Ét forsinket interview med digteren over dem alle
End ikke farisæerne kan måle sig med Berlingske. Og det er godt. For er man ren som sne så er der jo ikke nogen kritik at udsætte. Politiken har det med at dele priser ud til gud og hver mand. Det er lidt komisk at Bo Lidegaard skal tildele Lisbeth Knudsen årets pris for at være Danmarks mest fejlfrie medie. Spændende hvordan Jyllands-Posten dækker den overrækkelse.
Indhold i Berlingskes regnskab:
Selvros= 30.809 anslag / 90 procent
"Det er er vi ikke stolte af"= 3.176 anslag / 10 procent
Fokus i Journalistens rubrik og mellemrubrik:
Selvros= 10 procent
"Det er vi ikke stolte af"= 90 procent
^ ligger i fint i tråd med det, der synes at være et gennemgående tema i branchen. Vi elsker ros, men hader kritik, selvom vi selvfølgelig siger, vi elsker kritik, når vi bliver spurgt.
Meget morsomt at journalistikken om solceller fremstilles så rosenrødt i regnskabet.
Da Børsen afslørede, at Berlingske var hoppet på våbennedkasteren Niels Holcks fantasiprojekt om Danske Solhaver - der blev kaldt et "Nyt solprojekt vil sprænge alle rammer", blev der meget stille i Pile Stræde
http://www.business.dk/green/nyt-solprojekt-vil-spraenge-alle-rammer
http://www.business.dk/green/formand-det-her-er-ikke-en-lotteriseddel
http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/81274/artikel.html
Nå, den var der ikke plads til i det redaktionelle regnskab, men som der står:
"Solcellesagen er uhyre kompliceret, og derfor arbejdede journalisterne ihærdigt på netop at fremstille sagen så klart som muligt." Og det må siges at være rigtigt.
Flere