Grafisk ekspert: Enhedslistens nye logo er mere upersonligt

Enhedslisten har i denne uge præsenteret partiets nye logo. Ifølge partiet skal det grafiske udtryk favne mere bredt, og det er på sin vis lykkedes, mener Journalistens grafiske anmelder Ole Munk. Han kalder det nye udtryk for mindre rebelsk og mere upersonligt
  • Peter Hove Olesen / Polfoto
    ”Med den nye grafiske linie er der blevet større visuel forskel på Enhedslisten og SF, og det er vel positivt. Før havde de begge to et lidt uhøjtideligt, rebelsk præg," forklarer anmelder Ole Munk.
11.01.2017 · 11:11

I denne uge præsenterede Enhedslisten sit nye logo og grafiske udtryk. Partiet er gået fra at være Folketingets mindste for få år siden til nu at være det fjerdestørste. Derfor har partiet haft fokus på at få et grafisk udtryk, som favner mere bredt.

»Hvor vi måske tidligere var sådan lidt et storbyparti, har vi i dag en langt mere sammensat og mangfoldig medlemsskare. Og vi er blevet et parti, som giver stemme til en meget bred gruppe mennesker fra alle egne af landet,« sagde Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, mandag til Altinget og tilføjede:

»Den mangfoldighed og udvikling har vi forsøgt at udtrykke med vores nye grafiske identitet.«

Designkonsulent Ole Munk mener til dels, at det er lykkedes at favne mere bredt med det nye logos grafiske udtryk. Han kalder det mindre ”rebelsk” og mere ”anonymt” og ”upersonligt” end det gamle.

Enhedslisten nye logo

 

Enhedslistens gamle logo

 

Mere anonymt udtryk

”Ø'et, er blevet mere anonymt, dels fordi taleboblen er væk, og dels fordi den nye skrift er meget mere generisk end den gamle. Før var Ø'et genkendeligt – nu er det bare et Ø. Men partiet mener jo hele navnet, når de omtaler det nye logo, og der er ændringen stor. Nu skrives navnet konsekvent med hvide versaler i en rød boks,” skriver Ole Munk i en mail til Journalisten.

Han er til daglig designkonsulent i bureauet Ribergård & Munk og ekstern lektor på DMJX samtidig med, at han tre dage om ugen passer et job som designchef på Kristeligt Dagblad.

Hvordan adskiller det nye logo sig fra det gamle logo i forhold til signalværdien?

”Taleboblen tror jeg tiltalte mange med sin lidt ungdommelige stil. Det nye Ø tror jeg ikke har ret meget signalværdi, fordi det er så generisk. Navnetrækket med den hvide skrift i den røde boks bliver til gengæld mere karakteristisk og genkendeligt end det gamle. Så måske er den største forandring, at signalværdien flytter fra Ø'et til hele navnet,” mener Ole Munk.

Han er for øjeblikket på ferie i Sri Lanka, og derfor har Journalisten interviewet ham om Enhedslistens nye grafiske udtryk over mail.   

Giver større visuel forskel på SF og Enhedslisten

Hvad er vellykket, og hvad er mindre vellykket?

”Med den nye grafiske linje er der blevet større visuel forskel på Enhedslisten og SF, og det er vel positivt. Før havde de begge to et lidt uhøjtideligt, rebelsk præg. Det er måske det, Pernille Skipper beskriver som storbyagtigt. Enhedslistens nye skrift virker umiddelbart mere upersonlig, især hvad angår versalerne. Men de store forskelle i bogstavbredderne giver skriften et lidt "quirky", uharmonisk præg, som jeg umiddelbart ikke er så vild med, men som måske på langt sigt kan blive en styrke i kraft af, at det er genkendeligt,” skriver Ole Munk.

Mener du, at det nye logo lever op til partiets egen ambition om at favne mere bredt?

”Eftersom Ø'et er blevet så anonymt, kan det næppe støde nogen fra sig. Det kunne det gamle Ø i taleboblen måske, omend jeg ikke er sikker. Det nye navnetræk minder mig umiddelbart om gamle venstreorienterede tidsskrifter som eksempelvis avisen ’København’ og ’Politisk Revy’. Om det favner mere bredt end taleboblen, er svært at sige ud fra de første eksempler, som jeg synes er præget af en vis grafisk usikkerhed – en inkonsekvens, som muligvis er tilsigtet, men som umiddelbart ikke virker overbevisende,” skriver Ole Munk.

Du kan her se en video på Facebook, hvor designerne bag partiets nye logo fortæller om tankerne bag det grafiske udtryk.

Kommentar

Seneste nyheder

27.04.2017 · 09:50

Magasinet Atlas truet af lukning

Jørgen Skadhede
27.04.2017 · 08:52

Gymnasielærerforening bag falsk MX-forside

Lasse Højsgaard

Seneste jobopslag

Region Syddanmark søger videojournalist (VJ)

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 29.05

Writer/redaktør, dansk nyhedskanal (barselsvikariat)

Novo Nordisk
Ansøgningsfrist: 04.05

Kommunikationsmedarbejder til ambitiøs kommune med vokseværk

Silkeborg Kommune
Ansøgningsfrist: 14.05

Kommunikationskonsulent

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 07.05

Stærke TV-journalister til Kontant

DR
Ansøgningsfrist: 09.05

Kommunikations- og marketingansvarlig

Rønne Havn
Ansøgningsfrist: 23.05

Kommunikationsmedarbejder (deltidsstilling)

Danmarks Cykle Union
Ansøgningsfrist: 08.05

Dynamisk net-medarbejder til Skive Folkeblad

Skive Folkeblad
Ansøgningsfrist: 10.05

SoMe Manager til TV2 Nord

TV 2 Nord
Ansøgningsfrist: 18.05

Journalistuddannet højskolelærer søges

Hadsten Højskole
Ansøgningsfrist: 03.05

DR Vejret søger vejrværter

DR
Ansøgningsfrist: 28.04