Det ser næsten ud, som om cykelrytteren befinder sig under vand. Foran ham flyder tykke, grønne streger, og da de passerer ham, suser de rundt om ham og bliver blå og lilla.

Hans trøje er gul. Måske er det rytteren i den gule trøje, som føreren af cykelløbet Tour de France må bære? Måske er det en anden? Det er svært at sige. Det er heller ikke pointen. Slet ikke.

”Det er det, billeder kan. Det er det, kunst kan. Du kan snakke om ting ved siden af virkeligheden. Der er strukturer og skeletter og bevægelser. Der er ingen portrætlighed. Jeg skildrer ikke folk. Det er et billedfænomen. Jeg hiver dem over i min verden.”

Sådan siger Erik A. Frandsen, kunstneren bag billedet. Det er malet med farvekridt til artiklen ”Flugten fremad”, som cykeleksperten Brian Nygaard skrev for Weekendavisen under Tour de France.

Det er et af flere billeder, Erik A. Frandsen har lavet for Weekendavisen om cykling. En sport, han for et år siden ikke kendte meget til.

”Det er udfordrende ad helvede til. Men det holder jo én væk fra gadehjørnerne. Haha.”

Én af Erik A. Frandsens mange illustrationer fra Tour de France, hvor en rytter, måske den førende, suser igennem et impressionistisk landskab. Illustration: Erik A. Frandsen

Og sådan så billedet ud på forsiden af Weekendavisens kultursektion:

Om cykling og frihed i @weekendavisen i dag. Med tegninger af Erik A. Frandsen.https://t.co/qGzElHtnVb pic.twitter.com/laHJQdUjLh

— Brian Nygaard (@nygaardbn) July 26, 2019

Troede først, det var helt skidt

Det hele begyndte ved et tilfælde.

På et besøg hos Jørgen Leth i Haiti blev Erik A. Frandsen inspireret af landets energi, fattigdom og livsglæde. Han tegnede med kridt, det var billeder mættet af umiddelbare indtryk, og Brian Nygaard så dem. Derefter spurgte han maleren, om ikke han ville med til Italien og tegne til en artikel om endagsløbet Lombardiet Rundt.

Det var i efteråret 2018.

”Jeg sagde, vi gør det sgu. Jeg har aldrig set et cykelløb i levende live. Og jeg har aldrig lavet sportsbilleder før. Jeg bliver helt vildt fanget af det. Det viser sig, at det går meget hurtigt, de suser forbi, og så er den ged barberet. Bagefter går man på bar og ser resten af løbet,” siger han.

Det indtryk, bevægelserne, sætter sig i hans første billeder til artiklen Løvfaldsløbet, nogle af rytterne er endda blot hvide silhuetter. Og så er der også i artiklen et maleri af et kapel, som rytterne passerer i løbet, her er farverne røde og orange, efterårets dybe udtryk.

”De er lavet i et hug på én dag. Jeg tegnede de første i mit lille atelier ved Como. Det er meget simpelt, det hele er håndholdt,” siger han.

”Jeg troede, det første, jeg havde lavet, var helt ude i hampen. Jeg skrev til Brian: ”Hvad fanden, kan det bruges til noget?” Men det åbnede et nyt rum for mig.”

Billede fra Erik A. Frandsens første opgave fra Weekendavisen – malet med farvekridt efter cykelløbet Lombardiet Rundt. Illustration: Erik A. Frandsen

Nødt til at overleve

Weekendavisen og skribenten blev så glade for dem, at Nygaard og Frandsen snart var på vejen igen. I foråret 2019 fulgte de etapeløbet Giro d’Italia i tre uger – både for at dække løbet, men også for at skrive en bog.

”Min fascination ligger i skønheden,” siger Erik A. Frandsen.

”Det er en refleksion, jeg har fået efterfølgende. Der er en uvillet skønhed i den måde, de agerer på som klump. De er så afhængige af ikke at styrte, ikke at køre ind i hinanden. De har ikke fået deres synkronitet som synkronsvømmere. Den kommer af overlevelse. Af ønsket om at komme først. Det sætter jeg meget højt.”

En frigørelse

Sportsbillederne har også givet Erik A. Frandsen en praktisk udfordring – et benspænd, om man vil. Han skal arbejde hurtigere, mere umiddelbart, og med en klar ramme.

”Under Giro d’Italia blev det endnu mere konfrontatorisk, mere presserende. Jeg stod undervejs og tegnede det,” siger han.

Det gav et andet udtryk?

”Ja, for hastigheden er anderledes. Det er ikke et konstrueret oliemaleri. Det er lige på og hårdt. Jeg er 62 år gammel, og det er som en frigørelse for mig. Når jeg er gået i gang med sådan en tegning, kan jeg ikke skifte hest halvvejs. Du må køre igennem. Det er en ny arbejdsdisciplin for mig.”

Erik A. Frandsens eget valg som det bedste billede, han malede under Giro d’Italia i foråret: En henslængt cykel med løbsnummer på. Illustration: Erik A. Frandsen

Blod drivende ned ad ansigtet

Den arbejdsdisciplin ramte ham også under Tour de France. Her skulle han slet ikke have malet til Weekendavisen.

Men da han så første etape, hvor den danske cykelrytter Jakob Fuglsang styrtede og kom i mål med blod drivende ned ad ansigtet, tog fanden så at sige ved Erik A. Frandsen igen.

”Det er en luftballet. Så du styrtet? Neeeej, mand. Så prøvede jeg at tegne det. Jeg prøver at digte mig ind i rytterne. De er ikke croquismodeller. De har investeret deres liv i det, og så står de på snuden på første etape. Det er alt for dem. Du bliver berørt af det og reagerer. Vi kan relatere til det i vores eget liv,” siger han.

”Det er det, der gør, at jeg gider stå op om morgenen og gøre det. En gang til og en gang til. Og hver gang skulle billedet gøre noget andet end i går. Flugten fremad kan jeg rigtigt godt arbejde med.” 

Flere af Erik A. Frandsens billeder blev også bragt af Weekendavisen under Tour de France. Men han tegnede meget mere, end avisen kunne bruge.

”Faktisk tegnede jeg cirka 60 billeder. Det bliver til en udstilling, der åbner den 16. august på galleri Hans Alf,” siger han.

Men nu ved Erik A. Frandsen faktisk ikke, om dét med cykelbillederne allerede er forbi.

”Brian snakker også meget om, at vi skal lave noget næste år. Men lad os se, hvor vi er der.”

Maleri af kapellet Santaurio Madonna del Ghisallo, en af cykelsportens store tråde til religion. Illustration: Erik A. Frandsen