En hyklerisk Politiken-læser tegnet af Philip Ytournel: "På bagsiden er der en masse flyannoncer. Der udstiller jeg Politikens læsere som dem, der har det fedt med at have den rigtige mening, men alligevel læser en avis finansieret af flyannoncer og selv rejser med fly," siger han. – Illustration bragt 1. september 2018. Philip Ytournel/Politiken
”Jeg er enormt optaget af at udfordre mine læseres verdensbillede.”
Sådan siger Philip Ytournel, satiretegner på Politiken. Han er uenig med forsker Hannibal Munk fra RUC, der i går på journalisten.dk fortalte, at danske satiretegnere slet ikke udfordrer deres læsere lige så meget, som de tror.
Hannibal Munk peger blandt andet på Philip Ytournel specifikt som et eksempel på en tegner, der netop understøtter læsernes verdensbillede.
”Man ser, at avisernes tegnere agiterer for en specifik holdning, mens andre holdninger bliver forbigået. I satiretegningen fra Philip Ytournel kritiserer han magten hele vejen rundt,” siger han og nævner en tegning, hvor Ytournel udstiller Folketingets partier som klimahyklere.
Men det er også et eksempel på en tegning, der ifølge forskeren går helt i tråd med holdningerne til klima og politikere hos mange af Politikens læsere.
#dkpol #fv19 pic.twitter.com/iOg1kaXpgW
— ytournel (@ytournel) May 14, 2019
Slår mod Politikens læsere
Philip Ytournel modtog tirsdag Politikens Hørup-pris. Den går normalt til en skrivende medarbejder på avisen.
”Han er hårdtslående. Han er konfronterende. Han udstiller hykleriet,” lød begrundelsen fra chefredaktør Christian Jensen.
Tegneren fik også prisen for at udstille Politiken og Politikens egne læsere.
”Jeg tegnede på et tidspunkt en Politiken-kernelæser, som sidder og læser om, at Politiken vil være en klimaavis og forandre verden. På bagsiden er der en masse flyannoncer. Der udstiller jeg Politikens læsere som dem, der har det fedt med at have den rigtige mening, men alligevel læser en avis finansieret af flyannoncer og selv rejser med fly,” fortæller Philip Ytournel.
”Det hjælper ikke på miljøet at have den rette mening, men det føles godt i maven.”
Det er en af grundene til, at Philip Ytournel ikke helt køber Hannibal Munks pointe.
”Derfor synes jeg ikke, Hannibal har ret i, at jeg ikke udfordrer læserne. Det er sandt, at jeg ikke gør det i alle mine tegninger. Men han cherrypicker.”
Det med at tegne en Politiken-læser til Politiken-læsere – er det ikke meget navlepillende?
”Hvis man har en læserskare på 300.000 og piller dem i navlen, så synes jeg, det er helt fint. Hvis der er fem mennesker, så er der tale om reelt navlepilleri, men det er det ikke med så mange mennesker.”
#dkmedier pic.twitter.com/doK41pybxm
— ytournel (@ytournel) September 1, 2018
Grov er ikke altid vejen frem
Philip Ytournel mener, at forskeren i for høj grad ser på, om tegningerne er meget provokerende. Han mener, at tegnere sagtens kan udfordre læsernes verdensbillede subtilt.
”Men jeg gør det på en anden måde, end han tænker på. Det har aldrig været min dagsorden at være grov.”
”Når man er grov og råber meget højt, holder folk op med at lytte. Jeg tænker tit på en sætning fra Lars Von Trier, som sagde, at en film skal være som en sten i skoen. Det skal en god bladtegning også.”
Derudover afviger hans egen stil fra en del andre bladtegnere.
”En klassisk bladtegning består af en tegning, hvor nogen gør noget, men i en tegneserie kan man lave et forløb, hvor der bliver holdt pinlige pauser. Du har tiden med som element. Det er ikke én statisk tegning.”
Underklassen er fraværende
Hannibal Munk har også et andet kritikpunkt mod blandt andre Philip Ytournel og Politikens tegninger:
Underklassen fylder meget lidt i forhold til, hvordan samfundet udvikler sig.
”Vi ser det nogle gange hos Politiken, men det bliver ikke visualiseret meget. Underklassen forsvinder i tegningerne: Der er meget, der viser, at uligheden i samfundet er steget. Så det kan ikke være, fordi underklassen er forsvundet, men fordi mange aviser ikke har så mange læsere i den sociale, kulturelle og økonomiske klasse,” siger Hannibal Munk.
Netop den pointe anerkender Philip Ytournel.
”Det beskæftiger vi os overhovedet ikke med. Med jævne mellemrum tegner jeg om kvindekamp og sexisme. Og nogle gange har jeg bagefter spurgt mig selv: Hvad tænker ’Linda fra grillen i Esbjerg’ – for nu at bruge en kliché – om det? Betyder det overhovedet noget for hende? Jeg ved det ikke. Vi anskuer tingene fra Rådhuspladsen.”
Er det svært at tegne det?
”Det handler meget om, at jeg tegner, hvad vi skriver om i avisen. Når jeg ikke læser noget om underklassen, så tegner jeg den ikke,” siger han og tilføjer:
”Men jeg kan også hurtigt komme til at bekræfte læsernes forestillinger, når jeg tegner dem. Når vi tegner satiretegninger, karikerer vi, og så bliver det unuanceret. Det er meget svært.”
#dkmedier #dkpol #fv19 pic.twitter.com/Wpv4sXK5Gy
— ytournel (@ytournel) May 8, 2019
Philip Ytournel er også ofte mediekritisk i sine tegninger – her et eksempel, hvor han skyder mod de politiske kommentatorer.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Den, der ikke forholder sig til alvoren med lidt humoristisk distance, og som heller ikke kan se alvoren i humoren, har ikke forstået nogen af delene. Sådan kunne man sige. Det kan man ikke mere.
Balancen, kravet om at forblive på det subtile og nuancerede niveau er helt umulig at opretholde i den situation, som vi befinder os i.
Medierne har mistet deres eksistensberettigelse, i og med deres kamp for at overleve på sygdommens betingelser.
Arten med dens foretrukne livsstil er sit eget største problem.
Lars Von Trier er ikke bare en sten i skoen.
https://politiken.dk/debat/laeserbreve/art5400127/Den-lille-bl%C3%A5-planet-universets-%C3%B8je-filmen-Melancholia-og-andre-f%C3%A6nomener
Mennesket, arten og en livsstil har sejret ad h.. til: https://gylle.dk/mennesket/