Den 25. marts bragte Berlingske i den trykte avis satireartiklen ”RokokoPosten: CEPOS: Lad overflødige mennesker dø”.

Artiklen omtalte en fiktiv pressemeddelelse fra tænketanken CEPOS, som vurderer de potentielle effekter af corona, herunder en mulig samfundsøkonomisk fordel ved ”overflødige menneskers bortgang”.

En person klagede til Pressenævnet, da vedkommende som folkepensionist mente at være udsat for ”krænkelse og manglende respekt” ved indirekte at blive omtalt som et ”overflødigt menneske”.

Klageren anmodede Pressenævnet om at tage sagen op af egen drift. Det kan nævnet blandt andet gøre i sager, hvor ”der er sket krænkelse af minoriteter eller en anden ubestemt kreds af personer, og hvor der ikke er omtale af konkrete personer, der kan klage til nævnet”.

Men det har Pressenævnet afvist i en kendelse fra 6. maj. Syv ud af otte nævnsmedlemmer mente ikke, at sagen er ”væsentlig og principiel nok” til at blive taget op til behandling af egen drift.

Deklaration er en principiel sag

Eneste fortaler for at tage sagen op var Lene Sarup, journalist og tillidsrepræsentant hos Jysk Fynske Medier. Hun mener, sagen er principiel, fordi den handler om manglende deklaration af satire.

”Det er meget vigtigt, at man ved, om det er nyheder eller satire, man læser. Det mener Berlingske jo også, for på nettet ligger RokokoPosten deklareret som satire. Det gør det bare ikke i Berlingeren,” siger hun og tilføjer:

”Det, synes jeg, er vigtigt i en tid, hvor vi taler fake news og misinformation. Det kan synes som en lille sag, men deklaration er ikke en lille sag.”

Mener du, der burde være udtalt kritik for, at artiklen ikke var deklareret som satire, hvis I tog sagen op?

”Det vil jeg ikke tage stilling til på forhånd. Jeg synes ikke nødvendigvis, at vi kun skal tage sager op af egen drift for at give kritik. Det vigtige er at tage sager op for at drøfte og forbedre tingene, hvis nødvendigt,” siger Lene Sarup.

Glad for, at, nævnet ikke agerer smagsdommer

Ifølge Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, er det en smagssag, hvor firkantet satire skal deklareres.

”Derfor er jeg glad for, at Pressenævnet har valgt ikke at påtage sig en smagsdommerrolle, hvad det angår,” skriver han til Journalisten.

Han synes især, det er relevant med tydelig mærkning af satire på nettet, hvor fake news og reelle nyheder eksisterer side om side på måder, der kan være svære at gennemskue.

”Derfor deklarerer vi digitalt Rokokoposten tydeligere, ligesom vi gør med debatindlæg. Derimod tror jeg ikke, nogen af Berlingskes papirlæsere er i tvivl om, at Rokokoposten, et satireformat, der har eksisteret i mange år, er satire,” skriver han.

Lene Sarup lægger vægt på, at man netop skal vide, at RokokoPosten er satire, for at forstå det.

”Og det er vel nemt nok lige at gøre det ekstra og sætte et stempel i den grå bjælke i bunden, hvor der står satire,” siger hun.

Tror du ikke, at meget få mennesker faktisk misforstår det som en ægte nyhed?

”Det kan sagtens være. Men hvor mange skal vi op på, før vi ved, om det er et problem eller ej? Det handler om deklarationen, og den mangler. Det var det principielle for mig,” siger Lene Sarup.