Krænkelseskulturen har taget overhånd. Derfor er satiretegninger særligt vigtige.

Det mener Philip Ytournel, der er bladtegner hos Politiken. I går, søndag, holdt han oplæg til dette års Fagfestival om, hvordan han får sine idéer til den gode satiretegning, og hvad en god satiretegning er. Journalisten mødte ham efterfølgende til en snak.

Philip Ytournel vandt i år prisen for Årets Bladtegning for en tegneserie om en regering, der havde svært ved at holde sine valgløfter, illustreret ved, at statsminister Lars Løkke og hans regeringskompagnoner fik serveret kameler til middag af DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

Tegningen gør grin med politikerne. Og det er netop den latterliggørelse, der er så vigtig for, at en satiretegning er vellykket, hvis man spørger den prisvindende satiretegner.

”Satiretegningen må jo gerne være krænkende. Ellers er det til tider bare en kedelig tegning,” siger han.

Satiretegninger er særligt vigtige i disse år, hvor krænkelseskulturen ifølge Philip Ytournel kun er blevet mere udbredt.

Han henviser blandt andet til, at universitetsstuderende fik besked på ikke at tage sombrero og mexicansk udklædning på til fest, fordi det angiveligt skulle være synd for mexicanere.

”Hvis man ikke engang må klæde sig ud længere, hvor er vi så? Der er altså behov for, at der bliver lavet sjov med sådan nogle regler. Og der er satiretegninger oplagte,” siger han.

Læserne får også hug

Den typiske satiretegning gør grin med politikerne, fortæller han. Og den påpeger dobbeltmoral og hykleri.

”Det har for eksempel været oplagt at gøre grin med Niko Grünfeld og Carolina Magdalene Maier fra Alternativet,” siger han.

Niko Grünfeld trak sig som kultur- og fritidsborgmester efter flere uheldige sager, og siden er det kommet frem, at Carolina Magdalene Maier har været en flittig passager på flyture – selv om hun taler for, at man skal begrænse sit flyforbrug.

Men det er ikke kun magthavere, der kan finde sig selv illustreret i Philip Ytournels tegninger i Politiken. Det kan avisens læsere også.

”De, der læser Politiken og føler sig så rigtige og fede, er sjove at gøre grin med. De skal lige slappe lidt af. Hvornår fløj de mon selv sidst til Thailand? Det kan ikke passe, at det kun er politikerne, der skal være genstand for kritik.”

Han fortæller, at det ofte bliver modtaget positivt hos læserne, når de får et slag over nallerne i hans tegninger. Til gengæld kan det give lidt modstand på redaktionen.

”Nogle gange synes journalisterne, jeg gør for meget grin med læserne,” siger han.

Det skete for eksempel, efter at Politiken havde lavet en kampagne, hvor de inviterede sig selv hjem til læserne. Det gjorde Philip Ytournel efterfølgende grin med i avisen:

Illustration: Philip Ytournel/Politiken/Bragt den 13.10.2017

”Det var der nogle journalister, der ikke syntes, jeg skulle have gjort. Men de skal altså ikke bestemme, hvad jeg skal tegne,” siger han.

Undgår at tage stilling

Det er vigtigt for Politiken-bladtegneren, at hans tegninger ikke bliver for partiske. Han forklarer, at det særligt skyldes, at diskussioner på nettet er skingre og unuancerede. Og hvis hans tegninger så bliver delt af den ene part i en debat, bliver han en del af en mudderkastning, han ikke har lyst til.

”Så vil jeg hellere pege lidt fra sidelinjen i stedet for at tage klar stilling,” siger han.

Derfor er der også emner, hvor tegneren er ekstra opmærksom på, at han får gjort grin med flere forskellige synspunkter i debatten. Det gælder for eksempel, når der debatteres feminisme og Muhammed-tegninger.

”Der bliver det tit så sort/hvidt og et råbekor, som jeg gerne vil undgå at være en del af. Jeg prøver derfor på ikke at vise, hvilket hold i debatten jeg holder med,” siger han.

Gælder det også politisk? Hvis du har lavet en tegning af Lars Løkke og regeringen, der spiser kameler – er det så venstrefløjen, der skal gøres grin med næste gang, så du ikke bekender kulør?

”Nej, ikke nødvendigvis. For det er altid mest naturligt at gå til dem, der har magten,” siger han.

Kan man gøre grin med eget politisk ståsted?

Men faktisk havde bladtegneren skrupler, da Helle Thorning overtog regeringsmagten.

”Jeg var spændt på, om jeg kunne gøre grin med dem på samme måde, fordi de lå tættere på mig rent politisk,” siger han.

”Jeg var nervøs for, at jeg for ofte ville tænke, at regeringens udspil lød meget fornuftige. For så er det svært at lave satire. Men heldigvis dummede den regering sig også virkelig meget. Det er, som om at når man får magten, sker det helt automatisk, at man begynder at lave en masse åndssvage ting.”

Eksempler på skæve streger

Journalisten har bedt bladtegneren give et par eksempler på tegninger, der ikke fungerede, som han havde håbet.

Illustration: Philip Ytournel/Politiken/Bragt den 22.1.2016

”Jeg lavede nogle tegninger til bagsiden af forskellige mennesker, der taler Volapyk-sprog. Jeg synes selv, det var vildt sjovt at lave noget, som jeg ikke selv kunne forstå,” siger han.

”Men folk forstod dem overhovedet ikke,” siger han.

Jeg forstår den heller ikke. Hvad var meningen med tegningen?

”Det ved jeg heller ikke selv. Jeg tror bare, jeg syntes, det var sjovt at lege med satiretegningen. Jeg laver hele tiden tegninger med pointer, så det var sjovt at lave en tegning, hvor jeg ikke selv forstod pointen. Men det var måske et mere navlepillende projekt end noget, der vedkom folk.”

Illustration: Philip Ytournel/Politiken/Bragt den 6.5.2018

”Lars Løkke vil gerne have Touren til Danmark, så jeg tegner ham med cykeltøj på, sponsoreret af fiskerne og af Zornig. Det skal henvise til hans sager om støtte til fiskerne og historien om, at Venstre betalte for hans tøj i sin tid. Og de betalte taxa ture.”

”Teksten til tegningen lød: ’Løkke er ren’. Det, syntes jeg, var sjovt at skrive, for han er jo tydeligvis dopet – sponsoreret i overført betydning – og beskidt og sovset ind i alle mulige sager.”

”Jeg troede, det ville blive et hit, men det var det ikke. Måske er det, fordi tegningen er fortænkt, måske er der noget med udførelsen. Og måske havde det været nemmere at forstå og aflæse tegningen, hvis der kun var én sponsor og én sag, som klæbede til ham.” 

Præciseret 6/11 klokken 11.25: Philip Ytournel var citeret for, at satiretegninger skal være krænkende for at være gode. Det har han ønsket at præcisere til, at satiretegninger godt må være krænkende, men ikke altid skal være det for at være gode.