Presser danske satiretegnere læsernes forestillinger og overbevisninger?

Eller bekræfter de bare læsernes verdensbillede?

Ifølge forsker i satiretegninger Hannibal Munk fra RUC er tilfældet det sidste. Han har skrevet en ph.d , hvor han har undersøgt samtlige satiretegninger i valgkampe siden 1924 i fem aviser: Berlingske, Jyllands-Posten, Politiken, Land og Folk og Socialdemokraten/Aktuelt.

”De er kritiske. Men de er kun kritiske rettet mod det, læserne er modstandere over for. Dem, som læserne ikke identificerer sig med. De prædiker til koret,” siger han og opfordrer satiretegneren til i større grad at kigge ud over deres egen redaktionelle næsetip.

Han peger på et citat fra satiretegner Roald Als’, der blandt andet tegner for Politiken, hjemmeside. Her står der som en af Roald Als’ opgaver: “At vælte den til enhver tid siddende regering”.

”Det, Roald Als skriver, er selvfølgelig også for sjov. Men jeg vil godt prikke lidt til det. For hvis man siger det længe nok, vil det for nogen stoppe med at være for sjov.”

Undtagelsen frem for reglen

Ifølge Hannibal Munk går den konklusion imod den opfattelse, danske satiretegnere har af sig selv og deres rolle.

”Satiretegnerne har igennem historien opbygget en opfattelse af, at de bør udfordre folks verdensbillede. Det er det, mange tror, de gør. Men det er det ikke altid. Der er dog også en stor styrke i at fastholde fællesskaber i de samfundsgrupper, de tegner til, og en stor styrke i at kunne vise samfundet ud fra læsernes forestillinger,” siger han.

Hannibal Munk understreger, at der er eksempler på, at satiretegnerne også udfordrer læsernes forståelse af verden – men det er undtagelsen snarere end reglen.

”Jeg tegner også med en enormt bred pensel. Jeg har kigget på langt over 2.000 tegninger. Generelt bekræfter de læsernes politiske holdninger på de aviser, de tegner for. Men der er enormt mange nuancer,” siger han.

Uenig satiretegner

Satiretegner Roald Als er uenig med Hannibal Munks konklusion.

”Jeg tænker, at han skulle have et originalt synspunkt til sin afhandling, og det har han fået,” siger han.

”Han har som mange andre en forestilling om, at vi på Politiken bekræfter avisens synspunkter – som om vi får at vide, hvad vi skal lave af vores chefer. Det er forkert,” siger Roald Als.

Han mener, at hans tegninger netop viser, at han først og fremmest er magtkritisk.

”Det er planen med det. Det er jo vores job. Vi skal være kritiske over for magten, lige meget hvem de er,” siger Roald Als.

Roald Als vil ikke afvise, at der historisk har været en pointe i, at avisernes satiretegnere har været klart præget af avisernes politiske udgangspunkt.

”I gamle dage var aviserne jo partiaviser. Så det kan da godt være,” siger han.

Men han mener ikke, det gør sig gældende i dag.

”Jeg har under Tøger Seidenfaden også tegnet tegninger, der gik imod hans holdninger til EU op til EU-valget. Men jeg har måske tegnet 10.000 tegninger. Der kan man både finde ting, der bekræfter og afkræfter hans tese,” siger Roald Als.

En ting vil han dog gerne medgive. Det er ikke kun for sjov, det med at vælte regeringer:

”Der er nogle regeringer, der er sværere at vælte end andre. Schlüter sad i 10 år, men jeg prøvede ihærdigt i alle 10 år. Det kan godt være, han har ret i, at vores indflydelse ikke er lige så stor, som vi gør den til.”

Må gerne provokere mere

En mand, der i mange år har haft fingeren på pulsen, når det kommer til dansk satiretegning, er Lars Refn. Han var frem til marts i år formand for Danske Bladtegnere – en specialforening i Dansk Journalistforbund.

Er han enig i Hannibal Munks konklusion?

”Jeg tænker, at det generelt set nok er rigtigt,” siger Lars Refn.

”Bladtegnerne arbejder i et redaktionelt miljø, hvor man er inviteret ind for at bekræfte læserne. Men man skal selvfølgelig også give det noget kant,” siger han.

Han mener også, at der internationalt set er steder, hvor satiretegningen er grovere end i Danmark.

”Da de i Frankrig så Muhammed-tegningerne, sagde de: Herregud, er det bare det. De levede slet ikke op til grovheden i deres tradition. De går et langt stykke længere ud til kanten,” siger han.

Hvordan kunne bladtegnerne bredt set blive bedre til at udfordre læserne?

”Satire må gerne være med til at flytte hegnspæle. Vi er blevet kaldt demokratiet og ytringsfrihedens fodfolk. Vi træder på minerne. Der kan vi godt oftere være de første, der tester et emne af,” siger Lars Refn.