Jonathan Shapiro kan stadig huske, hvordan han plejede at tegne sjove streger på væggene i sin fængselscelle. Hvordan han på bizar vis fik ros af fængselsvagterne for dem. Og hvordan det aldrig slog ham, at han skulle stoppe med at tegne, da han blev fængslet for sine aktivistiske tegninger under apartheid. Dertil var han for aktivistisk i sit hjerte. Faktisk var han aktivist, før han blev satiretegner. Han ville ændre verden. Måske er det endda lykkedes ham.
Fredag gæstede han DMJX i København for at fortælle om sine kampe med magten. Sine kampe for at ændre verden ved at være sjov og bidende skarp.
Jonathan Shapiro er det, som en af deltagerne ved Masterclassen på DMJX kalder “en rockstjerne“ i satireverdenen.
Den sydafrikanske tegner, der normalt bare går under kunstnernavnet Zapiro, er en af Sydafrikas mest berømte satiretegnere, og én af hans tegninger er af Buzzfeed blevet udnævnt til en af dem, der har haft størst indflydelse på verden.
Fredag gæstede han DMJX i København for at fortælle om sine kampe med magten. Sine kampe for at ændre verden ved at være sjov og bidende skarp.
Han indtog scenen i en grønblomstret skjorte og fortalte med levende hænder, der foldede sig ind i sig selv, så ud igen, mens han åbnede sit hoved op.
“Jeg har mange steder talt om at være satiretegner under apartheid. Apartheid endte for et halvt århundrede siden. Det vil jeg ikke fokusere på. Det var en stor del af min satiretegning og at være en aktivist; at vise mine politiske tanker,” sagde han.
Derefter blændede den første af hans udvalgte tegninger op på lærredet bag ham: En tegning af Nelson Mandela lavet som et klistermærke til den bil, han kørte rundt i på den militærbase, hvor han var blevet tvunget til at udføre militærtjeneste. Under apartheid.
“Den første pamflet, jeg lavede, da jeg startede som aktivistisk tegner, blev forbudt. Med en af dem i hånden kunne du komme i fængsel,” siger han.
Kampen med Sydafrikas præsident
For Jonathan Shapiro er der ingen tvivl om, at satiretegningen er vigtig. Det har den altid været.
“De kan krystallisere problemer hurtigt og kraftfuldt. De kan danne forbindelser på en måde, næsten ingen andre udtryksformer kan. Måden, aviserne har været under pres på, har ikke svækket det strålende lys, en stærk satiretegning er. Selv demokratiske myndigheder forstår, at der bliver holdt øje med dem, når de ser en stærk satiretegning,” siger han.
Han har altid brugt satiretegningen til at krystallisere problemer og budskaber. Og han har altid gjort det meget åbent og med stort politisk fokus. Særligt korruption og hykleri fylder meget i hans tegninger. Det aktivistiske hjerte banker derudad.
En af hans mest berømte tegninger, hvis ikke den mest berømte, viser en mand, det ikke ville være for meget at kalde hans fjende: Den tidligere sydafrikanske præsident Jacob Zuma.
Med henvisning til en retssag om en voldtægt, som Zuma blev frikendt for, tegnede Shapiro Zuma med bukserne på vej ned, mens retfærdighedens gudinde lå foran ham. Hun blev fastholdt af fire store, sydafrikanske organisationer, der alle offentligt havde erklæret deres støtte til Jacob Zuma.
Jacob Zuma sagsøgte Jonathan Shapiro for tegningen. Over fire millioner kroner lød erstatningskravet på.
“Her blev jeg set på som fjenden, de gjorde mig til en skurk. Det var utroligt skræmmende. Der var millioner, der så på, mens de sagde på direkte tv, at jeg var den egentlige voldtægtsmand,” siger Jonathan Shapiro
Det var anden gang, præsidenten sagsøgte satiretegneren for hans tegninger. Første gang var også efter en tegning, der henledte opmærksomheden på voldtægtssagen. Under afhøringer havde Zuma sagt, at han tog et bad, efter at han havde haft sex med den anklagende kvinde, så han kunne mindske risikoen for at blive HIV-smittet. En kommentar, Shapiro gjorde tykt grin med ved at tegne ham under en bruser, hvor han vaskede risikoen væk.
Her krævede præsidenten over otte millioner kroner. Men han droppede begge søgsmål efter offentlig krig med advokaterne fra den avis, der havde trykt dem.
Her Jonathan Shapiros tegning af “Lady Justice“, som Jacob Zuma sagsøgte ham for. Illustration: Zapiro
Stor frihed har hjulpet ham
Jonathan Shapiro har efter apartheid oplevet, at han havde stor frihed til at få publiceret sine satiriske tegninger.
“Jeg har været i stand til at være meget kritisk over for den nye struktur. Vi har meget frihed. Mange andre ville ikke kunne publicere det, jeg publicerer i de store medier, i mange andre lande,” siger han.
Derfor har han, lige siden Jacob Zuma tog magten i 2009, kunnet kritisere ham massivt igennem tegninger. Hvilket han har gjort. Gentagne gange.
Han har også tegnet mere håbefulde ting som en smilende Nelson Mandela, der efter sin løsladelse står op som en strålende sol over Sydafrika. Men det er et fragment af hans politiske portefølje, der også tæller Donald Trump, tegninger i forbindelse med terrorangrebet på Charlie Hebdo og af den sydafrikanske magtelite.
Apartheid er længe siden. Men selv om det som emne ikke optager Jonathan Shapiro længere, er det stadig det, der har formet ham. Tiden i en celle, tiden, hvor man skulle frygte for, om ens familie blev smidt i fængsel uden rettergang.
“I dag ser jeg mig selv mere som tegner end som aktivist. Men det er et mindre skifte. Det startede omvendt for mig. Og selv nu er jeg til dels stadig aktivist. De principper og den politik, der rystede mig under apartheid, guider mig stadig,” siger han.
Jonathan Shapiro er i dag satiretegner for store, sydafrikanske aviser som Mail & Guardian og Sunday Times. Hans tegninger bliver bragt flere gange om ugen.
Jacob Zuma trådte tilbage som præsident for Sydafrika efter politisk pres og massive beskyldninger om korruption i begyndelsen af 2018.
Nelson Mandela burde måske aldrig være kommet ud af sin celle? Illustration: Zapiro
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Rigtig god artikel og meget inspirerende at høre om Shapiro og hans mod og karriere som både aktivist og tegner. Fantastisk hvad tegninger kan!