”Bladtegnerne har været med til at skrive danmarkshistorie og har været med til at definere os som det frie, moderne samfund, vi er. Og Muhammed-tegningerne og de implikationer, de har haft for Danmark, har været med til at definere mig som politiker og person.”
Sådan siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der i eftermiddag – over for en række fremtrædende danske bladtegnere – vil slå et slag for kampen for ytringsfriheden. Det sker i en tale til Danske Bladtegneres 85-års jubilæum i København.
”Det er en stor ære at blive tegnet af dem,” fortæller ministeren, der de seneste år har stået model til adskillige karikaturtegninger. Ofte karikeret som skurk eller som en kynisk person.
En væg fyldt med karikaturtegninger
Trods en ofte kritisk undertone fortæller Inger Støjberg, at hun derhjemme har en hel væg med karikaturtegninger af sig selv.
”Jeg begyndte at tænke, om det var lidt selvsmagende – en ’Wall of fame’. Men en veninde sagde så, at det i stedet var en ’Wall of shame’,” siger hun.
Men uanset hvordan de skal tolkes, er hun stadig glad for tegningerne.
”Det, jeg synes karakteriserer en dygtig bladtegner, er, at vi kan skændes og diskutere, og vi kan være utroligt uenige – og så kan de ofte med få streger ramme hele debatten ind, så vi alle sænker skuldrene lidt og kan grine lidt efterfølgende,” fortæller hun.
”Jeg er stærkt begejstret for en spids pen. Om det er i skrift eller i tegning. Det, mener jeg, er to sider af samme sag,” siger Inger Støjberg.
Støjberg: Tegning i 2015 gik over stregen
Men det er ikke altid, Inger Støjberg tager tegninger med et smil. Navnlig en tegning fra 2015, mener hun, ramte uden for skiven.
”Jeg er ikke sådan en, der føler mig krænket. Men jeg synes, den efterhånden meget omdiskuterede tegning med det døde flygtningebarn gik over stregen,” siger hun.
Hun henviser til en tegning af bladtegner Anne-Marie Steen Petersen. På tegningen er Inger Støjberg i gang med at tænde lysene på et juletræ. Som julepynt hænger en død flygtning i en galge.
”Det, man siger der, er, at jeg godter mig over, at der er børn, der dør på vej over Middelhavet. Og det gør jeg selvsagt ikke. Det er tragisk, hver gang det sker. Det må ikke ske. Og det er derfor, vi kæmper mod menneskesmugling,” siger Inger Støjberg.
”Hun (tegneren, red.) har fuldstændigt lov til at kritisere og tegne, og det er fint nok for mig. Men så må man så også bare forvente, at der kommer et modsvar. Jeg synes, at det var at gå over stregen, og så svarede jeg igen.”
Inger Støjberg svarede blandt andet igen med et foto, hvor hun står foran et juletræ – men i stedet for en død flygtning hang der et rødt hjerte på træet.
”Jeg kender hende overhovedet ikke”
Journalisten kontakter Anne-Marie Steen Petersen, der altså står bag tegningen fra 2015. Hun er ikke enig i, at den gik over stregen.
”Tegningen er ikke ude efter hende som person. Jeg kender hende overhovedet ikke. Tegningen er ude efter regeringens politik. Og hun er minister for det her foretagende,” siger Anne-Marie Steen Petersen.
OK at blive udstillet som hærværkskvinde
Journalisten forelægger tre andre karikatur-tegninger for ministeren, der også fremstiller hende i et lidet flatterende lys. Det er disse tre:
Illustration: Roald Als
Illustration: Mette Dreyer
Illustration: Jon Skræntskov
Inger Støjberg, de her tre tegninger: Rammer de plet, eller rammer de ved siden af?
”Jeg synes, de kan noget på hver deres måde. Og en af de ting, jeg vil sige i min tale, er, at man altid kan se, hvad det er for en bladtegner, der har tegnet dem. Jeg kan for eksempel se, at en af dem er tegnet af Roald Als. Når jeg ser en streg fra en tegner, er jeg meget hurtigt klar over, hvem det er. Det, synes jeg, har en enorm charme.”
”Den kan noget på en eller anden måde”
”Hvis man tager de tre forskellige tegninger, så kan man sige, at den umiddelbart groveste er den om smykkeloven. Men ved du hvad: Den kan noget på en eller anden måde. Den får sagt mere, end en politiker kunne sige på en halv time. Og den får det alligevel sagt med et glimt i øjet,” siger Inger Støjberg.
”Det er selvfølgelig sat totalt på spidsen og taget ud af en virkelighed, der ikke er der. Men den rammer jo debatten fuldstændigt – og nogle af de elementer, der var i debatten om smykkeloven. Den trækker tråde til østrigsk politik på en meget spids, men også meget humoristisk måde.”
Inger Støjberg understreger, at, hun ikke mener, der skal være andre grænser for ytringsfriheden ”end de meget vide grænser, vi har i lovgivningen”.
”Men så må man også forvente, at man får igen,” siger hun.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Den tegning der rammer bedst kan Støjberg ikke lide - at kalde sig integrationsminister er noget af en tilsnigelse !
Inger Støjberg er eminent til at lave PR for sig selv. Det må man give hende.
Det sagt, har jeg som indvandrer kun afsky tilovers for hende. Hun og Pia Kjærsgaard og Martin Henriksen er utrolig destruktive i forhold til integration og trivsel af indvandrerne i det danske samfund.
De fleste danskere er ikke enige med deres udtalelser, der er også beregnet på at skabe overskrifter. Men man rammes altid af det alligevel og det ved jeg gælder for mange indvandrere, der altid og hver dag gør deres bedste for at være gode danske borgere.
Jeg kan tale for mig selv og de indvandrere, som jeg har snakket med. Selv er jeg vokset op i en meget racedelt Sydstatsmiljø i USA i 1960'erne, hvor min familie blev diskrimineret. Mange andre af de, der er enten 2. gen eller 1. gen indvandrere til Danmark har haft lignende oplevelser af at være forfulgt, udsat for Hate Crimes og Hadesprog i deres ungdom og opvækst. Både i udlandet og i Danmark.
Jeg ser frem til den dag, hvor Folketinget vedtager en lov mod hadeforbrydelser mangen til den, som er gældende i Sverige. Så kommer mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer til at enten holde op med at bruge hadesprog eller blive dømt for det.
Jeg er vokset op omgivet af mennesker, der flygtede til USA fra Europa eller overlevede KZ lejre. Jeg har nære venner, der har kæmpet for at integrere sydstaterne i USA i 1960'erne, og som har betalt en høj pris for deres indsats. Det ville være en hån mod dem og det, de har gennemlevet hvis jeg valgte at overhøre en racistisk bemærkning eller en racistisk gerning. Jeg mener, at det er vores allesammens pligt at sige fra overfor Hverdagsrascisme.