”Jeg har det godt. Jeg lever et godt samliv med PET,” siger den 83-årige bladtegner Kurt Westergaard.

Journalisten kontakter ham i anledning af Danske Bladtegneres 85 års jubilæum, der afholdes i eftermiddag i København. Her vil udlændige- og integrationsminister Inger Støjberg i en tale fokusere på ”kampen for ytringsfriheden”. Journalisten bragte tidligere i dag et interview med ministeren, hvor hun fortæller, at Muhammedtegningerne har været med til at definere hende som person og politiker.

Muhammedtegningerne har også defineret Kurt Westergaard, som de fleste fik en holdning til, da han tegnede profeten Muhammed med en bombe i turbanen i 2005. Siden har han levet under konstant PET-beskyttelse.

Kurt Westergaard er forhindret i at deltage i dagens arrangement. Journalisten tog en snak med ham for at høre, hvordan det går.

”Jeg er altid i PET’s selskab”

Kurt Westergaard fortæller, at han – takket være PET – føler sig tryg i dag, selv om han lever under en konstant trussel. Og selv om han blev angrebet med kniv og økse i sit hjem i 2010.

”PET-folkene kan jeg ikke rose nok. De er, hvad sikkerhed angår, topprofessionelle. Samtidig har de nogle sociale kvaliteter. Og det gør, at alt går så godt. Sådan oplever min familie det også – og dem, der ellers kommer i berøring med os. For jeg er altid i PET’s selskab. De sidder ikke ved min seng. Men når jeg er uden for huset, så er de der,” siger Kurt Westergaard.

”Deres opgave er først og fremmest at være præventive, så der ikke sker noget. Og der er heldigvis ikke sket noget,” pointerer han.

Tæt på at gå galt

Det var dog lige ved at gå galt dengang i 2010, hvor en ung mand brød ind i hans bolig og gik til angreb med økse og kniv.

Men Kurt Westergaard fulgte PET’s anvisninger og klarede derfor frisag, forklarer han. Barnebarnet, der fulgte angrebet med øjnene fra sofaen – hvor hun lå med et brækket ben – slap også uden skader eller traumer, siger Kurt Westergaard.

”Hun var kæk og modig og råbte til den indtrængende: ’Du er en tyv, gå din vej.’ Hun tog det i stiv arm,” husker han.

Et anderledes liv

Selv om Kurt Westergaard er tryg i dag, ser hans liv radikalt anderledes ud, end det ville have gjort, hvis han ikke havde tegnet profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

”Der er ikke nogen blade, der vil bruge, hvad jeg laver mere. Jeg tror ikke, man vil risikere, at jeg provokerer på en eller anden måde. Og det kan jeg sådan set godt forstå,” siger han.

”Der er aldrig nogen, der har spurgt mig om noget i den retning de sidste mange år,” forklarer Kur Westergaard, der stadig tegner dagligt.

Han har dog heller ikke selv været særligt aktiv for at få tegninger publiceret siden Muhammedkrisen, forklarer han.

”Jeg tror ikke, det nytter noget at henvende sig,” vurderer han.

”Det gør heller ikke så meget,” forklarer han. Og han har ”fuld forståelse for”, at medierne ikke har stået i kø for at genoptrykke Muhammedtegningerne. I stedet glæder han sig over, at mange stadig har tegningen for det indre blik.

Nægter at sige undskyld

Kurt Westergaard kommer ikke til at sige undskyld for bombe-tegningen, siger han – selv om han ofte bliver bedt om det. Det er for eksempel sket, når han har holdt foredrag på universiteter i USA, hvor der har været muslimske studerende blandt publikum, oplyser han.

Han bruger en del tid på at rejse rundt i verden og fortælle om ytringsfriheden i Danmark.

”Det har været en terapi. Hvis du er udsat for noget, der kan give et traume, så tror jeg, du skal snakke om det. Du skal ikke lukke dig om det. Og det har været min opskrift,” siger han.

Modsat ordene, så er tegningerne i dag mest noget, han holder for sig selv – hvis man ser bort fra enkelte udstillinger. Han har det godt med at holde tegne-aktiviteten ved lige i privaten, siger han.

”Og der er jo så ikke nogen deadline,” som han siger det.

Vil ikke råde andre

Kurt Westergaard, alt i alt: Ville du have ladet være med at lave tegningerne, hvis du havde kendt til følgevirkningerne?

”Ja, det er et godt spørgsmål. Jeg har tænkt over det, men har opgivet det. Det er jo sket.”

”Jeg er ikke blevet traumatiseret, og det er, fordi jeg har været åben omkring det og har fortalt historien,” siger han.

Hvad vil du råde andre bladtegnere, der gerne vil tegne profeten Muhammed, til at gøre?

”Det tør jeg ikke give nogen råd om. Det må man overveje med sig selv.”

”Men den der friktion mellem to kulturer, hvor den ene står for total ytringsfrihed, tror jeg, ville være kommet alligevel, selv om vi ikke havde lavet tegningerne. Tegningerne har været en katalysator, som har fremmet en proces og en uundgåelig friktion mellem de to kulturer,” mener han.

Diskussioner skal ikke ende med en begravelse

Kurt Westergaard fortæller, at han har forsøgt at gå i dialog med en række muslimske talsmænd. Han har kun fået enkelte svar. For eksempel har han været i dialog med den politiske aktivist Ahmed Akkari og digteren Yaya Hassan. Han luner sig dog ved en kommentar, han fik fra en imam efter et foredrag i USA.

”Bagefter var der en imam, der kom hen og sagde: 'Der er ingen diskussioner, der skal ende med en begravelse. Vi skal lære at snakke ordentligt sammen.' Det var jeg meget tilfreds med,” fortæller han.

Kurt Westergaard, er der overhovedet noget at fejre i dag?

”Jeg synes, bladtegningen er ved at få en vis renæssance. Politiken bruger fantastisk mange tegninger. Jyllands-Posten gør det også. Bladtegningen skal nok bestå,” siger den 83-årige tegner.

Han forudser, at islam-kritikken ikke kommer til at forstumme i medierne.

”Jeg håber så, at det hele kommer til at foregå på et vist urbant plan,” siger han.