search

10 år er gået – intet er som før

Jyllands-Postens publicering af 12 tegninger i september 2005 ændrede alting for dansk presse. Tegner Kurt Westergaard forudså, at ingen ville trykke tegningerne på årsdagen. Her er tre centrale nedslag: Begyndelsen. De personlige konsekvenser. Og de redaktionelle overvejelser

BEGYNDELSEN Det hele startede mandag den 19. september 2005. I Jyllands-Postens hovedsæde i Viby holder weekend-redaktionen sit ugentlige møde. Forfatteren Kåre Bluitgen har om fredagen fortalt danske journalister, at tre tegnere ikke ville lægge navn til illustrationer af hans børnebog om profeten Muhammed.

»Hvad ville der ske, hvis vi skriver til samtlige medlemmer af Danske Bladtegnere og beder dem lave en tegning af Muhammed?« spørger en erfaren journalist.

Meget foregår tilfældigt på et dagblad, og idéen havde måske lidt en stille død, hvis ikke en redaktionssekretær havde bragt den videre til chefredaktør Jørn Mikkelsen. Chefredaktøren ringer til avisens afdeling på Kongens Nytorv i København, hvor kulturredaktør Flemming Rose straks er fyr og flamme.

LÆS HELE AFDÆKNINGEN AF BEGYNDELSEN HER

 

PERSONLIGE KONSEKVENSER Det er en forårsdag i maj 2011. Journalist Else Boelskifte, Jyllands-Posten, sidder ved et højt bord i en mørk krog af Det Kongelige Bibliotek.

På bordet foran hende ligger en lap papir med en række datoer noteret. Det er mærkedagene i forløbet om trusler og angrebsforsøg mod hendes arbejdsplads.

Angsten har forfulgt medarbejderne i JP/Politikens Hus i de mere end fem år, avisen har været mål for radikaliserede muslimers vrede. Flere er stoppet på avisen, andre forbyder deres børn at komme der.

LÆS HELE BERETNINGEN OM DE PERSONLIGE KONSEKVENSER HER

 

REDAKTIONELLE OVERVEJELSER I maj 2015 spåede Kurt Westergaard om, hvordan medierne ville markere 10 årsdagen den 30. september. Journalisten skrev:

”Danske aviser vil uden tvivl give megen spalteplads til at markere denne begivenhed. Men af frygt for attentater vil de ikke bringe de tegninger, som det hele handler om. Sådan lyder vurderingen fra tegneren Kurt Westergaard, der stod bag den mest omstridte tegning, som forestiller Muhammed med en bombe i sin turban."

»Der er stor angst og frygt hos medierne. Den angst kan jeg godt forstå. Mit bud er desværre, at der slet ikke kommer nogen tegninger af Muhammed, når de oprindelige tegninger har 10 års jubilæum til efteråret. Det er en meget trist udvikling og et problem for ytringsfriheden,« siger Kurt Westergaard til Journalisten.

Hos Jyllands-Posten ville chefredaktør Jørn Mikkelsen hverken af- eller bekræfte Kurt Westergaards hypotese.

"Det udtaler vi os ikke om på forhånd," skrev Jørn Mikkelsen i en mail til Journalisten om avisens planer for dækningen af jubilæet.

Hos chefredaktørerne for nogle af landets andre store dagblade kunne man i maj 2015 heller ikke hverken aflive eller bekræfte Kurt Westergaards spådom.

"Vi har ikke besluttet os for, hvordan vi vil dække årsdagen, så jeg har ikke noget at bidrage med pt," skrev Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, i en mail.

Nogenlunde samme besked kommer fra dagbladet Information.

"Vi har endnu ikke taget stilling til en eventuel markering," skrev chefredaktør Christian Jensen.

LÆS HELE HISTORIEN OM REDAKTIONELLE OVERVEJELSER I 2015

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen