#fag10: Måden, vi arbejder på som journalister og kommunikatører, vil ændre sig fundamentalt på grund af fem mega trends. Det mener den digitale trendsætter og redaktør Ben Hammersley. Læs her hvordan.

Han var den første internet-reporter for The Times, og han er krediteret som manden, der opfandt ordet podcasting i en artikel i The Guardian. I det hele taget går redaktøren af britiske Wired, Ben Hammersley, for at være en af de digitale frontfigurer.

Og ikke uden grund. Senest blev netop Wired kåret som årets magasinudgivelse. Og samtidig er Ben Hammersley digitalchef for SIX Creative.

På årets fagfestival ridsede han i et hastigt onemanshow de 5 megatrends op, som han mener lige nu i disse år ændrer måden, vi kommunikerer og arbejder på. Og som for altid vil rykke ved medieverdenen.

Og lad os starte med at stille de fem hovedtrends op i overskrifter:

1. Først og fremmest, så lever vi nu i en såkaldt 'Post-digital geopolitics' æra
2. Vi står foran et opgør mellem 'community & copyright'
3. Alt medieforbrug er 'målbart' i den digitale tidsalder – og det skal vi indrette os efter
4. Den unge generation ønsker arbejde med mening – 'work not jobs'
5. Og endelig er der behovet for at tænke i multiple platforms

Altså et pænt miks af trends, der ifølge Wired-redaktøren tilsammen gør, at vi bliver nødt til at forstå, at "plejer" er død, og at vi alle skal indrette vores tankesæt på ny.

Og lad os så tage tendenserne en for en.

1) Post Digital Politics. Godt 20 år efter Berlin-murens fald har vi erkendt, at verden ikke længere er så sort/hvid. Det er en masse grå toner, mener Hammersley. Og med internettets fremvækst og muligheden for konstant at kommunikere med alverden, så giver gammeldags begreber som nationale stater, nationalt forsvar og national sikkerhed ikke længere mening.
De unge ser på verden i et helt andet perspektiv.
Mens vi for 100 år siden – eller bare 50 år siden – delte verden op i dem og os og definerede omverdenen ud fra, hvor langt væk de befandt sig på den anden side af den nationale grænse, så definerer vi ikke længere vores verden efter fysiske grænser. Eller fysiske afstande.
Det er interesser, der styrer vores fællesskab. Og alt er tilgængeligt konstant – uanset hvor på kloden vi befinder os.
Det gælder også alt medieindhold.
Derfor nytter det ikke at sætte barrierer op eller forsøge at begrænse udbredelse. I stedet skal man tænke post-digitalt, når det gælder geopolitik. Al Qaeda giver jo gså fanden i grænser. Og har man en businessmodel, der er afhængig af fysiske grænser, så kan man godt glemme det. For man vil blive angrebet fra alle sider.
Omvendt vil man også blive elsket fra alle steder i verden, hvis man har noget godt at tilbyde.

2) The battle between community & copyright.
Nuvel, det er sagt før – men derfor bliver det ikke mindre vigtigt eller relevant. Og ifølge Ben Hammersley så kan mediebranchen godt glemme alt om copyright. Det nytter ikke noget.
Godt nok er der mange medieselskaber, der i øjeblikket indfører mikrobetaling eller sætter betalingsvægge op på nettet, men man kan ikke længere kontrollere og styre indholdet på nettet.
For enten vil folk bare ignorere dig og gå et andet sted hen, eller de vil bryde ind, kopiere og bruge dit indhold alligevel.
Så det virker altså ikke at sætte begrænsninger op.
I stedet skal man se omvendt på udviklingen og være glad for, at folk rent faktisk er vilde med at læse dine historie, se dine billeder og høre dit budskab, mener Hammersley. Og er dit indhold godt, så slip det fri, og folk vil elske dig for det. Vi står alligevel foran en af de største kriser i medierne.
Og man må forstå, at man ikke kan styre eller kontrollere et samfund.

3) Measurable new media. En af de største forskelle mellem den gamle verden og den nye medieverden er, at alt nu er målbart. Det handler ikke om den enkelte gadget, nettet eller hvor lækkert det hele ser ud. Det handler om, at medieforbruget i den gamle medieverden var det fuldstændigt umuligt at måle og veje. Men det kan vi nu. Og tilmed i en uhyggelig detaljeret grad.
Hidtil har man kunnet slippe af sted med at bilde annoncører ind, at ens magasin måske havde 25.000 læsere. Man fortalte blot, vi har 25.000 læsere, som elsker os, og så solgte man annoncer derefter. Det var så fuldstændigt opdigtet. De 25.000 læsere passede ikke, men man sagde det bare – og mediabureauerne og annoncørerne troede på det.
Det kan man ikke mere, for nu registreres alle klik på nettet, og man kan måle alt. Og når først annoncørerne opdager det, så bryder det hele sammen.
Mit gæt er, at det sker i begyndelsen af det nye år.

4) Work – not jobs. De fleste ældre journalister og kommunikatører elsker deres job. De elsker trygheden, stabiliteten og det lange perspektiv. Men snart går alle de gamle baby-boomers på pension, og så kommer den nye generation på banen. Og de tænker allerede helt anderledes, mener Ben Hammersley.
De ønsker i hvert fald ikke et liv som den gamle generation. Og det er der en klar grund til: For de har nemlig set, hvordan alle de ellers så højt respekterede og eftertragtede virksomheder og industrier er gået på røven. Først musikindustrien, så rejseindustrien og nu også mediebranchen. Så hvorfor overhovedet arbejde for nogen? Og hvor verden for nogle år siden forandrede sig hver 18. måned, så er vi nu nede på et halvt år. Derfor har de unge opgivet tanken om at blive ansat. De vil derfor ikke have et job – men derimod arbejde. Og for virksomheder betyder det, at de skal kunne stille med nogle yderste interessante arbejdsbetingelser, masser af 'cool stuff' og ikke mindst interessante projekter. De unge går efter spændende projekter, hvor de selv kan lære noget.
På de gammeldags arbejdspladser vil det føre til regulær borgerkrig. En krig mellem dem, der stadig har 30 år tilbage på arbejdsmarkedet, og dem, der har 3 år tilbage. De sidste vil dø sammen med deres arbejdsplads – hvis den overhovedet overlever så længe.
Det er selvfølgelig ikke sådan, at hele verden flytter sig samtidigt. Men tendensen indtræffer over alt i verden.
Og husk så lige på, at internettet kun har eksisteret i godt 700 weekender. Det er ikke længere siden, at vores verden egentlig var ganske normal.
Men fordi alle de gamle forretningsmodeller falder fra hinanden, så vil det her blive en grundlæggende tendens om nogle få år.

5) Multiple platforms. Fremvæksten af nye medieplatforme har udviklet sig til lidt af et mareridt for de fleste journalister og 'storytellers'. Og der kommer hele tiden nye til. I dag er det ikke længere nok at versionere en historie til blot avisen og nettet og så måske også lidt tv. Den skal ud på mobil, iPad, Twitter, Flickr, Facebook, Outdoor, Busser, talende robotter, Hologrammer og måske snart også som implantater.
Og i en tidsalder, hvor man bliver fulgt døgnet rundt, fordi der altid er nogen et-eller-andet-sted-i-verden, der tjekker ind på nettet, så gælder det i fremtiden om kun at fortælle sin historie én gang for alle. Og så ellers sørge for at tilføje alle elementer på en og samme tid.
Vi orker simpelthen ikke længere multiple platforms. Der er INGEN, der har tid til at skrive og formidle den samme historie på 100 forskellige måder. Derfor kun én gang.
Og hvem skal så betale for hele gildet?
Det vil stadig være annoncer og nye former for sponsorships. Det kan også være produkter, der selv laver deres eget redaktionelle indhold. Nogle af de største magasinbrands i Storbritannien – med flest læsere – er lavet af virksomheder, der oprindeligt ikke var i medieindustrien. Eksempelvis Sky Magazine.
Og da folk ikke længere vil betale for indhold, så gælder det om at få dem til at betale for services – tjenester – knyttet til indholdet.
Og husk så: Det skal give mening for folk, understreger Ben Hammersley, der drilsk beder de forsamlede på Fagfestival om at overveje, om de hører til den gruppe, der blot venter på at gå på pension – eller om de hører til den gruppe, der venter på, at de andre gør det.

Man kan følge Ben Hammersley på adskillige websites. Blandt andet her på hans hjemmeside eller på Twitter.

PS: Deltag i debatten herunder. Fortæl os, hvordan du tror, de 5 trends vil ændre din hverdag?