search

Modejournalist: Farkrop er en medieand

Mandekroppe med topmave bliver aldrig trendy, siger modejournalist Chris Pedersen. Modelbureau har aldrig hørt om farkroppen. Danmarks nye farkrop-ekspert: »Jeg tror, det bliver en trend, fordi vi taler om det som en trend«

Den er blevet kaldt hot, trendy og ”det nye kropsideal for mænd”. Farkroppen er ifølge medier over hele verden kommet på mode. Fra New York Times til en leder i Viborgs Folkeblad. Farkroppen er blevet eftertragtet og smart. Eller er den?

Modejournalist, vært og tilrettelægger på DRK Chris Pedersen afviser kategorisk, at farkroppen er en trend:

”At en mand ikke ligger under for Hollywood-idealet er jo ikke en tendens. Det er bare en mand,” forklarer han per mail.

Det er ikke nok, at farkroppe i medierne omtales som hotte, mener han.

”Nej, farkroppen er ikke en 'trendy' krop. Og det bliver den aldrig,” forklarer Chris Pedersen, der kalder farkrop en medieand.

Han ser i øjeblikket en vækst i netop denne type historier, hvor et enkelt eksempel bliver gjort til en trend med eksperters hjælp. I løbet af ingen tid havner de på forsiden af avisernes kulturtillæg.

”For nylig var det historien om, at det er moderne for kvinder at være store,” forklarer han.

Modelbureau har aldrig hørt om det

På et af Danmarks største modelbureauer 2PM, har de slet ikke hørt, at farkrop angiveligt skulle være noget af det hotteste, mænd kan have lige nu.

”Er det en god eller dårlig krop? Jeg har aldrig hørt om det,” skriver direktør Peter Damgaard fra 2PM i en mail til Journalisten.

Og 2PM har ifølge Peter Damgaard heller ikke planer om at finde modeller med farkrop, der kan tilfredsstille den angiveligt store efterspørgsel:

”Jeg tror ikke, det bliver noget, jeg kommer til at kigge efter,” forklarer han. 

Trends kræver kritisk masse

Chris Pedersen siger, at hvis en trend skal kaldes en trend, kræver det en kritisk masse, som sættes i forbindelse med produktet eller livsstilen.

”Hipster-typen var jo en reel mandetype, det samme var den metroseksuelle mand. De kunne ses på gaden og afkodes i forbrugsmønstre rundt omkring,” forklarer han.

Han siger, at i forhold til modeindustrien kræver det desuden, at modehuse, trendsettere eller magasiner tager typen til sig og fejrer den.

Euromans chefredaktør, Kasper Steenbach, ønsker ikke at udtale sig om emnet farkrop.

På Femina, der fra tid til anden kårer verdens mest lækre mænd, siger chefredaktør Camilla Kjems, at Femina sætter pris på mænd, der går mere op i nærvær end maratonløb og proteinkure.

”Dét er noget, vi kvinder kan lide,” skriver Camilla Kjems.

Men mænd med farkroppe – dad bod – kommer ikke til at optræde som fotomodeller, spår hun.

”Det varer nok længe (hvis nogensinde), før vi ser en dad bod i en reklame for boxershorts.”

Chris Pedersen undrer sig over den manglende dokumentation af ”trenden”.

”Lad os være helt skarpe her. Der er blevet taget et foto af Leonardo DiCaprio i bar overkrop på en strand. Det gør ham ikke til fortaler for noget som helst,” forklarer Chris Pedersen. 

Danmarks farkrop-ekspert

På telefon fanger Journalisten torsdag eftermiddag ernæringsrådgiver – og Danmarks nye ekspert i farkroppe – Per Brændgaard på vej til DR-Byen. Han skal båndes til 'Aftenshowet' på DR1 om farkrop.

Per Brændgaard hørte om farkroppen første gang, fem minutter før BT ringede til ham 8. maj for at spørge, hvordan man får en sund farkrop.

»Jeg synes, det lød fornuftigt med et opgør med jagten på den perfekte krop. Og så er jeg efterhånden blevet til ekspert i farkroppen,« siger han.

Medierne skriver meget om farkroppen, men er farkrop overhovedet en trend?

»Er det ikke det samme – at det, der skaber trends, er, at mange journalister kaster sig over og skriver om det?« spørger Per Brændgaard.

»Det er i hvert fald et budskab, som mange gerne vil høre.«

Det er en modtrend

Per Brændgaard siger, at folk med almindelige kroppe i stigende grad deler deres billeder på sociale medier. Og når han skriver om farkroppen, drukner han i likes og positive tilkendegivelser.

»Jeg tror, det bliver en trend, fordi vi taler om det som en trend,« siger han.

Folk i modebranchen ser det ikke som en trend. Hvad siger du til det?

»Jeg tror heller ikke, at modebranchen vil tage det til sig. Det er mere en modtrend, hvor folk er trætte af dyrkelsen af den perfekte krop.«

Tror du, farkrop kan blive lige så stor som hipster-manden og den metroseksuelle mand?

»Ja, det er et ønske om, at det normale kan være ok. Og det normale vil nok aldrig være det, der hitter i modebranchen, fordi den lever af de mere ekstreme.«

Hvis vi kigger frem i tiden, hvordan vil du så med sikkerhed kunne se beviserne for, at farkroppen blev en trend og ikke bare et viralt hit?

»Ja, det er et godt spørgsmål… Jeg tænker, at man primært vil kunne se det i måden, man har dialog omkring de her ting og et opgør med den forherligelse, der i mange år har været af det modsatte af farkroppen. Jeg håber, det rodfæster sig,« siger Per Brændgaard.

Opfundet af 19-årig

Skriverierne om farkoppen begyndte, da den 19-årige universitetsstuderende Mackenzie Pearson fra Clemson University den 30. april 2015 skrev et blogindlæg om ’dad bod’.

Mackenzie Pearson skrev, at kvinder ikke gider mænd med for mange muskler.

”Ingen gider kramme en sten.”

I Norge har ph.d-studerende i informations- og medievidenskap ved Universitetet i Bergen Magnus Hoem Iversen skrevet om pappakroppen, som den kaldes deroppe:

”En historie bliver ikke sand, fordi én kilde påstår det i en studenteravis i USA. Og den bliver ikke mere sand af, at internationale medier kaster sig over den, i nogle tilfælde på en meget ukritisk måde.”

Per Brændgaard siger, at en 19-årig amerikansk studerende kan sætte dagsordenen med et enkelt ny ord, fordi hun rammer plet.

»Vi er trætte af at høre om træning og sixpacks. Det skaber et journalistisk behov for at sige det modsatte,« siger han.

Kommentarer
1
Kasper Frank
22.05.15 12:15
Facebook er uhyggelig.. Netop
Facebook er uhyggelig.. Netop som jeg har afleveret en artikel om far-kroppen, dukker denne artikel op i mit feed..
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen