search

Journalistisk faktatjek er den nye trend

PolitiFact, Detektor og nu også FaktaMeter. Overalt i medieverdenen satses der nu på faktatjek som en selvstændig journalistisk disciplin. Det er resultatet af, at den politiske debat er blevet teknokratisk, siger ekspert til Journalisten.dk. 

PolitiFact, Detektor og nu også FaktaMeter. Overalt i medieverdenen satses der nu på faktatjek som en selvstændig journalistisk disciplin. Det er resultatet af, at den politiske debat er blevet teknokratisk, siger ekspert til Journalisten.dk. 

I går lancerede Jyllands-Posten deres nye side FaktaMeter, der skal efterprøve politikernes udsagn. Og allerede nu kan man gå ind og tjekke Nick Hækkerups udsagn om, at Danmark har mistet 200.000 private jobs; eller Søren Krarups udsagn om, at børn ikke tager skade af, at deres forældre er fætre og kusiner. Begge er i øvrigt blevet stemplet som usande af Jyllands-Posten.

Men FaktaMeter er blot det seneste eksempel på medier, der skræller alt unødig formidling fra for alene at tjekke fakta. Bølgen startede som så meget andet i USA – avisen St. Petersburg Times startede i 2007 deres side PolitiFact.com, der blandt andet holder styr på, hvor mange valgløfter præsident Barack Obama indtil videre har opfyldt. Siden fulgte BBC-programmet "More or Less".

Og Danmark følger med på trenden. Først kom P1-programmet "Detektor", hvor værten Thomas Buch-Andersen hver uge følger op på udsagn i den offentlige debat og tjekker deres substans. Derudover er der bachelorprojektet Polmonitor fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der også tjekker politikernes udsagn.

Johannes Andersen, lektor på Aalborg Universitet og ekspert i politisk kommunikation, mener, at faktatjek-bølgen er resultatet af en ny form for politisk kommunikation, hvor man har bevæget sig væk fra ideologier og utopi.

»Politik er blevet en teknokratisk kunst,« siger han til Journalisten.dk.

»Man snakker ikke ideologi længere, man snakker om konkrete løsninger. Politikere er blevet til håndværkere, der skal skrue løsninger sammen. Medierne derimod tjekker virkeligheden og tjekker, om politikerne har tjek på virkeligheden,« siger Johannes Andersen.

Mens medierne har svært ved at gøre andet end at referere en politikers ideologiske udsagn, er det noget helt andet, når for eksempel tidligere undervisningsminister Tina Nedergaard påstår, at Danmark har verdens dyreste folkeskole (det har vi ikke, ifølge Jyllands-Postens FaktaMeter). Når de politiske diskussioner er så konkrete, er det også nemmere og mere relevant for medierne at tjekke udsagn.

»Medierne laver det, der hedder kildeidentifikation – de tjekker politikernes kilder. På den måde har medierne til en vis grad overtaget videnskabelige arbejdsmetoder. Man ser det også på meningsmålinger, der engang udelukkende var et videnskabeligt redskab,« siger Johannes Andersen.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen