Som beskrevet i Journalisten i en række artikler, arbejder både journalistiske og teknologiske faktatjekkere på højtryk for at bremse de falske nyheder, der florerer i den offentlige debat.

Men noget tyder på, at vejen mod et mere faktabaseret nyhedsforbrug også skal banes af mediebrugerne selv.

I januar lagde Facebook-stifter Mark Zuckerberg eksempelvis op til, at brugerne af det sociale medie fremover skal bidrage til at stoppe problemet ved at vurdere forskellige mediers troværdighed i løbende spørgeskemaundersøgelser. Hvordan brugerne konkret skal verificere medieindholdet på Facebook, står dog endnu ikke helt klart.

At lade brugerne sikre en faktabaseret nyhedsstrøm er også vejen frem ifølge Wikipedia-stifteren Jimmy Wales. Sidste år lancerede han det nye medie WikiTribune, som efter eget udsagn laver evidensbaseret journalistik.

”Nyhedsbranchen er gået i stykker, men vi har fundet en måde at reparere den på,” proklamerede Jimmy Wales i en lanceringsvideo, hvor han også kritiserede reklamefinansierede sociale medier som Facebook for at være designet til at ”få folk til at klikke for enhver pris, hvilket bekræfter deres bias og kun viser dem det, de vil se”. [quote:0]

Fælles visdom kan udviske bias

Tanken bag det reklamefri, crowdfunding-finansierede WikiTribune er, at et hold af professionelle journalister undersøger og rapporterer nyheder, mens en større skare af frivillige bidragsydere løbende læser korrektur, foretager faktatjek og tilføjer kilder til artiklerne i samarbejde med journalisterne. De frivillige bidragsydere kan også selv oprette artikler.

Konceptet minder således på flere områder om den måde, Wikipedia fungerer på. Tidligere har en undersøgelse fra Harvard Business Review konkluderet, at jo flere gange en artikel bliver revideret på Wikipedia, desto mindre bias vil den indeholde.

”I fællesskab udviser folk altså en visdom, der udvisker deres bias,” forklarer professor Feng Zhu til Harvard Business Reviews hjemmeside.

Hos WikiTribune er det målet at skabe en lignende dynamik – nu gælder det bare journalistisk indhold i stedet for encyklopædisk information.

Ledende redaktør Peter Bale forklarer til Journalisten, at WikiTribunes metode kan hjælpe med at undgå clickbait-fælder og misinformation.

”Vores måde at rapportere på med tydelige kildehenvisninger kan skabe journalistik af højeste kvalitet,” mener han.

Brugere minder journalister om neutralitet

Peter Bale har stået for at samle WikiTribune-holdet, som indtil videre består af 12 yngre journalister, der ifølge redaktøren alle sætter traditionelle journalistiske dyder som neutralitet og objektivitet i højsædet.

“Det er vigtigt for os at skabe en anerkendelse af den omhu, arbejdet med kildeangivelser kræver, og af det faktum, at vi skriver på en objektiv måde og ikke laver kommentarer eller holdningsjournalistik,” pointerer redaktøren og giver en statusrapport efter de første fem måneder:

“Indtil videre er procentdelen af folk, som bidrager med at oprette artikler, relativt lille, men det har set godt ud, hvad angår redigeringer og forslag til det stilistiske, og brugerne har diskuteret konceptet på højt niveau i vores Talk-sektioner,” siger Peter Bale.

Gennemgår man WikiTribunes artikler, er det tydeligt, at mediet beskæftiger sig med især amerikansk politik og større globale tendenshistorier som Finlands velfærdssystem og fremtiden for kryptovalutaer.

Hvordan sikrer I, at jeres journalister og bidragsydere ikke bliver subjektive i deres dækning og i deres løbende faktatjek?

“Vi har en meget klar tjekliste for vores ansatte journalister om, hvad de skal bruge deres tid på: Komplekse historier, emner, hvor der hersker mange forskellige synspunkter, samt historier med en bred betydning og interesse ud over de åbenlyse lande. Vores hold har klare retningslinjer for at undgå kommenterende indhold, og vores brugere holder os oppe på det,” siger Peter Bale.

Lang vej til målstregen

WikiTribunes tilgang er imidlertid blevet mødt af skepsis fra flere kanter. I The Atlantic stiller skribenten Adrienne Lafrance eksempelvis spørgsmålstegn ved følgende scenarie:

“Forestil dig, at en journalist fra WikiTribune citerer en politiker, som efterfølgende beslutter sig for at tage sit udsagn tilbage. Hvad stopper denne politiker fra at logge på WikiTribune og selv revidere artiklen til sin egen fordel?”.

Der er også skepsis at spore hos Alexios Mantzarlis, lederen af Poynter Institutes International Fact-Checking Network, som fagbladet Journalisten har talt med.

Han mener ikke, at modellen med at lade brugerne lave faktatjek og kildehenvisninger vil virke, før WikiTribune har bredt sig ud over hele verden. Og at nå dertil er ikke ligetil, påpeger han.

“Du kan mobilisere folkemængden, men du er stadig nødt til at lave en hulens masse redigering ovenfra, så konceptet bliver først effektivt, når du har skaleret op til et niveau, der minder om Wikipedias. Før det når dertil, er du bedst tjent med at gøre det alene,” siger Alexios Mantzarlis, der selv har erfaring med et af de største crowd-baserede faktatjekforsøg nogensinde, FackCheckEU, der lod borgere faktatjekke EU-politikeres påstande op til Europa-Parlamentsvalget i 2014.

Vi er nødt til at lytte mere

Efter cirka et halvt år i luften som pilotprojekt har de fleste WikiTribune-artikler sjældent mere end 5-10 bidrag fra brugerne. Til sammenligning er præsident Trumps Wikipedia-side blevet redigeret mere end 23.000 gange – et gennemsnit på seks redigeringer per dag – og siden har over 600 fodnoter. [quote:1]

Derudover har et mediehus som The New York Times en stab på over 1.300 journalister, faktatjekkere og redaktører, mens WikiTribune i skrivende stund blot har 12 ansatte journalister.

Disse forhold gør Alexios Mantzarlis pessimistisk på vegne af det nye medie og dets evidensbaserede journalistik.

“Jeg har ikke set modellen bevise sig selv endnu, og for mig ser det ud, som om WikiTribune stadig opererer med mere klassiske journalistiske metoder, men jeg kan tage fejl,” siger han.

Redaktør Peter Bale forklarer, at WikiTribune i de kommende måneder vil arbejde på at aktivere flere brugere til både at læse og deltage på siden.

“Det er et stort skridt for den almindelige borger at gå fra at være læser til at være bidragsyder, og vi vil gerne skabe gode rammer for dette. Udfordringen handler om, hvorvidt den generelle befolkning er villig til at blive aktive deltagere i kampen for at forbedre kvaliteten af nyheder. Et vigtigt princip, der gælder for alle nyhedsmedier, er, at vi er nødt til at lytte mere,” slutter Peter Bale.