”Faktatjek tvinger os som politikere til at tænke os om, før vi åbner munden.”
Sådan siger Lasse P. N. Olsen, byrådsmedlem for Enhedslisten og rådmand for miljø- og energiforvaltningen i Aalborg Kommune.
Han har selv oplevet at få faktatjekket sine påstande af Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet. Det skete i november sidste år, efter at politikeren i et debatindlæg på netmediet Altinget havde argumenteret for, at det er muligt at tage toppen af trængslen i det nordjyske, hvis ansatte og skoleelever møder lidt forskudt.
Men på baggrund af interviews med tre trafikforskere vurderede TjekDets faktatjekkere, at udsagnet var uholdbart, og de gav det derfor prædikatet ”falsk, men …”.
Lasse P.N. Olsen svarer selv på kritikken i TjekDets artikel, men over for fagbladet Journalisten udtrykker han utilfredshed med, at han i den forbindelse kun blev præsenteret for to af de tre forskeres forklaringer – og ikke forklaringen fra den tredje forsker, som godt delvist kunne se potentialet ved politikerens forslag.
”Det lugter af sensationsjagt og sjuskeri. Hvis journalister laver faktatjek, er de nødt til selv at kunne leve op til samme standarder for hold i billetterne, som de forventer af dem, de tjekker,” siger han.
Lasse P. N. Olsen uddyber, at fakta efter hans mening sommetider er ”elastik i metermål” – for eksempel når to eksperter siger ét, og en anden noget andet.
”Det er vigtigt at kende genrens begrænsninger. Hvis der er tale om vurderinger, som kan være nok så fagligt funderede, er det ikke nødvendigvis fakta, og ansvaret for at gøre dette klart påhviler journalisterne. Det samme gælder i forhold til at gøre klart for seere og læsere, hvis der er modstridende faglige vurderinger,” påpeger han.
Som svar på kritikken fra Lasse P.N. Olsen skriver TjekDets redaktør, Thomas Hedin, i en mail:
”Grundlaget for artiklen er trafikforskere fra tre danske universiteter, der har forholdt sig til Lasse P.N. Olsens påstand. Og de siger enstemmigt, at “nogle få minutter” (ændret mødetid, red.) ikke vil gøre nogen forskel. Det synes jeg ikke er 'sjuskeri' at konkludere på baggrund af. Da vi kontakter Lasse Olsen, ændrer han sin påstand fra at dreje sig om “nogle få minutter” til i stedet at være op til en halv time. Hans ændring fremgår tydeligt af artiklen, men vi fastholder artiklens vinkel på de få minutter, fordi det jo er den påstand, der for længst er ude i det offentlige rum,” lyder det fra faktatjekmediets redaktør.
Må ikke have journalistisk vinkel
Også Alternativets Manu Sareen – tidligere minister for Det Radikale Venstre – har været ’udsat’ for TjekDets faktatjek.
I oktober sidste år skrev han på sin facebookside, at den danske stat ikke vil tillade medicinsk cannabis til at hjælpe syge mennesker, hvilket han senere sagsøgte staten for. Ifølge TjekDet var Manu Sareens påstand dog ”falsk”, fordi der i forvejen findes et lægemiddel baseret på cannabis, som er tilladt i Danmark. [quote:0]
Han fortæller, at han er blevet faktatjekket en del gange og altid har været glad for det.
”Jeg blev skuffet over TjekDet, da journalisten ikke lavede faktatjek, men havde en journalistisk vinkel. Det er problematisk, da et faktatjek bør tage alle facetter med og ikke have en specifik vinkel. Man bliver som læser snydt, da diskursen omkring et faktatjek er, at man kan stole 100 procent på et faktatjek,” lyder det fra Manu Sareen.
Episoden har fået ham til at se mere skeptisk på metoden.
”Jeg kan godt lide genren, men jeg er helt sikkert vågnet op af min naivitet og har tænkt, hvem mon skal tjekke et faktatjek? Ulempen ved genren er uden tvivl, hvis en journalist skal tjekke et emne, som vedkommende ikke kender til, hvilket i yderste konsekvens kan sætte spørgsmålstegn ved hele genren,” mener han.
Har påmindelsen om, at dine påstande kan blive faktatjekket, fået dig til at ændre den måde, du kommunikerer dine budskaber på – eller fået dig til at reflektere over, hvilken betydning fakta har i den offentlige debat?
”Jeg kan huske, at jeg i min ministertid ofte snakkede med pressemedarbejderne om risikoen for at blive faktatjekket. Jeg er ikke i tvivl om, at det fik os til at tjekke vores budskaber en ekstra gang. Jeg har dog ofte selv taget journalister i at sjuske med fakta, især når det handler om tal og statistikker,” siger Manu Sareen og nævner Pernille Vermund og Özlem Cekics nylige diskussion i medierne om indvandreres kriminalitetsfrekvens, som han kommenterede på sin facebookside.
Som svar på kritikken fra Manu Sareen skriver TjekDets redaktør, Thomas Hedin, i en mail:
”Ja, selvfølgelig vinkler vi, når vi skriver historier. Men det interessante her er jo, hvordan vi når frem til vores vinkel. Vi tager altid udgangspunkt i den offentlige debat og ikke mindst udsagn, der udløser en debat på de sociale medier. Vi tager så det konkrete udsagn og beder forskere eller dem, udsagnet handler om, om at forholde sig til det. Og her opstår vores vinkel. Er påstanden sand, skriver vi det. Er den falsk, bliver det historien,” lyder det fra redaktøren, som tilføjer:
”Vi ville meget gerne have talt med Manu Sareen og hørt hans syn på sagen. I første omgang var vi da også i dialog med ham, men han endte med ikke at besvare hverken mails eller opkald trods gentagne forsøg over omkring to uger,” konstaterer Thomas Hedin fra TjekDet.
Også pressen skal kigges efter i sømmene
Det er ikke kun politikere, der får deres påstande faktatjekket af TjekDets journalister. Også virksomheder, organisationer og medier er genstand for faktatjek – eksempelvis af deres kampagner.
Heriblandt netmediet Zetland, som i en tv-reklame sidste sommer hævdede, at ”to ud af tre danskere mener, at nyhedsstrømmen på nettet er problematisk”. Forskeren bag den rapport, Zetland henviste til, afviste dog over for TjekDet, at der var dokumentation for påstanden – og faktatjeksitet vurderede derfor udsagnet i tv-reklamen til at være ”falsk”.
Hos Zetland er chefredaktør Lea Korsgaard ærgerlig over bedømmelsen. [quote:1]
”Det var på ingen måde vores hensigt at stramme realiteterne i vores reklame, og kritikken af reklamen kunne formentlig være undgået, hvis vi havde sagt ”nyhedsstrømmen på de sociale medier” i stedet for ”nyhedsstrømmen på nettet”. Så gid vi havde gjort det,” skriver hun i en mail til Journalisten.
Lea Korsgaard tilføjer dog, at faktatjek er et vilkår – også for pressen.
”Sådan bør det være. Selvfølgelig skal pressen ikke – heller ikke Zetland – undtages fra at blive kigget efter i sømmene,” understreger chefredaktøren.
Alligevel er hun ikke entydigt begejstret for alle dele af faktatjekgenren.
”Den risikerer – i et øjensynligt nobelt anliggende – at bidrage til en generel syge i journalistikken,” siger Lea Korsgaard og uddyber, hvad hun mener med det udtryk:
”En overfokusering på uvigtige detaljer og en gennemført proportionsforvrængning af, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Jeg kan somme tider have oplevelsen af, at vi befinder os på faktatjekkets overdrev, hvor en hel del energi og ressourcer bliver brugt på at fange småfejl, fortalelser og misforståelser i det ene hjørne af journalistikken, mens der i det andet hjørne bliver bedrevet nyhedsjournalistik, som bidrager til den totale proportionsforvrængning og til et forkert virkelighedsbillede – uden at være i nærheden af et realitetstjek,” lyder det fra Zetlands chefredaktør.
Som svar på kritikken fra Lea Korsgaard skriver TjekDets redaktør, Thomas Hedin, i en mail:
”Det undrer mig, at Lea Korsgaard synes, det er en bagatel at bruge et forskningsresultat helt forkert i en reklame. Særligt når forskeren bag rapporten så entydigt tager afstand fra Zetlands formulering. Og det undrer mig endnu mere, at Lea Korsgaard taler om 'uvigtige detaljer', når tv-reklamen med den forkerte udlægning af forskningsresultatet kørte i mindst otte uger, og derfor er blevet set af rigtig mange.”
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Og så en lille korrektion, i forbindelsen med dækningen af situationen i Catalonien.
Man har gentagne gange, også i DRs nyhedsudsendelse kl. 18 30, påstået, at det var mindre end 50 %, der afgav stemme ved afstemningen d.1/10 2017. Det passer ikke.
Det har været fremme flere gang i både lavanquardia.com og Theguardian.uk at civilgarden, den spanske stats politi, inddrog og neutraliserede ca.700 000 stemmer. De bør indgå i opgørelsen over, hvor mange der stemte. Når de regnes med, kommer man over 3 millioner afgivne stemmer, og dermed mere end 50 %.
Det fakta. Men DR, det lille monarkis sandhedsvidne, misinformere desangående.
Det er ikke nogen tilfældighed. Det er bevidst misinformation af det danske folk.
Det er fakta, at tyskerne har anholdt den, som et demokratisk flertal i Catalonien anser for at være deres legitime leder. Der er folkeopstand i Barcelona.
Det er også et faktum, at det ikke er sådan, at det beskrives af de gamle medier.
Opmærksomheden omkring femstjernebevægelsen i Italien, som er stært EU-kritisk, mangler stort set også i de gamle medier.
Når man vælger at tjekke fakta, sådan som man gør på holdet, ledet af Lisbeth Knudsen, siger det noget om symbolikken, det som man foretrækker at fremstille som forkert.
Opmærksomheden bør i stedet rettes mod alt det, som man kunne have sagt, skrevet. Det siger alt om mediernes konstruerede, men ikke nødvendigvis konstruktive realitet.
Tjekdet-bevægelsen er led i hele den vestlige verdens gamle medieverdens kamp mod de nye medier, kampen om pladsen i lyset, brugerens opmærksomhed, som man i de gamle medier har levet af at fange med eget indhold, hvor de nye medier har vundet pladsen i lyset ved at formidle brugere og andre mediers skabelse af indhold.
Facebook og Google fylder alt for meget, har alt for meget magt. De bringer fake news, og det er stort set de nye mediers skyld, at fake news politikere, som Ukip i Storbritanien og Donald Trump i USA har fået deres vilje via et fake news misinformeret folk.
Den interne diskussion om hvorvidt der nu fifles med kontrollen, om den selektive omgang med kontrol ikke selv er af tvivlsom karakter ud i grænselandet mellem det sande og falske, ja den er da så vældigt interessant, især for de gamle medier selv. Den fylder også meget i vi andres opmærksomhed. I fylder skam meget, og har meget at sige, stadig væk.
Det, som jeg hele tiden prøver, og det er svært, er at sige noget om alt det, som gør, at det giver mening, det, som man eksplicit siger, altså i det hele taget. Det er alle de stiltiende betingelser for omgangen med referencer, der bærer betydningerne af referencerne. Alt det, der kunne siges, men som ikke bliver sagt, og som bestemmer informationsværdien af det, der siges, eksplicit.
Man kan også sige, at spillet på banen kun til dels afslører hvor banen er. Nogle gange så har banen flyttet sig, og spillerne render rundt, fuldt optaget af hinanden og det, som de tror er et reelt spil, hvor banen for længst er flyttet et helt andet sted hen. Den følelse har man selv, når man mange gange prøver på for alvor at tænke konteksten med i de konkrete nedslag af detaljer. Selvfølgelig er detaljerne valgt ud fra nogle kriterier, der er meget mere interessante, end detaljerne i sig selv. Kunsten at beskrive det afslører altid en spiller, der ikke selv befinder sig midt i orkanens øje. Her vil ingen professionel journalist stå. Det er nemlig det samme som at være taber. Så den diskussion om referencerammen har det svært i medierne. Den hører måske også til, netop her på journalisten.dk, i en metadiskurs.
Selvfølgelig har politikerne, som er blevet tjekket af tjekdet, ret i, at de punktvise nedslag og omgangen med baggrundsviden for kontrol af deres udsagn selv er udtryk for folkene bag tjekdets virkelighedsopfattelse. De spiller hele tiden ud fra den implicitte antagelse af, hvor banen ligger. Traditionen for at afgøre det, er del af selve spillet. Den mest effektive måde at flytte det hele på, banen, er at holde kæft omkring kriterierne for det forpligtende i detaljens informationsværdi, og så bare bruge magten over fladen til at skabe indhold andre steder. Det kræver fysisk magt over brugerfladen, noget som findes i direktionerne, redaktionerne, oppe fra ned.
Inden for videnskaben finder vi den længste og mest eksplicitte tradition for omgang med kriterier for kvalificering af budskabers/beskrivelsers informationsværdi. Det handler om kriterierne for at afgøre, hvad der er sandt og falskt i videnskabelig forstand.
Man kan sige, at rammen for kvalificering af budskabet som sandt tåler den eksplicitte opmærksomhed inden for videnskaben. Det er ikke mit indtryk, at den gør det blandt journalister, ikke rigtigt, ikke forpligtende. Det ender alt sammen op i grød, eller "kun politiske udtalelser".
Det politiske system har op gennem nullerne fået lov til at underminere grænserne mellem videnskab, politik og økonomiske interesser, med fuld opbakning inden for den gamle medieverden, hvor spindoktorer og medier var et fedt.
Anders Fogh ophøjede den enkelte borger til status af egen højeste smagsdommer, da han fordømte videnskabeligheden som smagsdømmeri i sin berømte nytårstale. Helge Sander solgte ud af videnskabens autonomi, da han identificerede forskningens værdi til noget der kunne måles på markedet. (ophævelsen af forskellen mellem fakturaens pålydende og videnskabens produkt, var hans formål, minimeringen af afstanden mellem forskning og faktura). Lige nu ser vi nogle få men ekstremt afslørende arbejder fra Heine Andersens, der har afsløret hvordan universitetsverdenen er blevet invaderet af det politiske system, erhvervslivet. Den fri forskning er presset i bund og dermed er det videnskabelige systems autonomi en saga blot i DK. Men det interesserer så ikke rigtigt medierne. Så meget ligger det faktuelle dem heller ikke på sinde.
Hver gang Foghregeringen blev taget i at fifle med fakta, så blev det reduceret til remis. Man kan altid neutralisere den eksplicitte løgn/falske påstand med forklaringen, at der var tale om en "kun politisk udtalelse".
Det gjorde man i stor stil, og kom ad sted med det. Fx af Fogh fra folketingets talerstol, da han blev konfronteret med budskabet om Bjørn Lomborgs egnethed som direktør for sin egen opfindelse, miljøvurderingsinstituttet, som blev ham oprettet, tildelt ud fra hans af det videnskabelige udvalg vedrørende videnskabelig redelighed diskvalificerede forfatterskab. Fogh sagde eksplicit fra talerstolen: "Det kan godt være, at Bjørn Lomborg ikke er videnskabelig. Men jeg synes at hans bøger er rigtigt gode". Ergo var han kvalificeret. (medierne klappede i hænderne, og gik med Bjørnen Lombergs arbejder, som om det overhovedet var værd at forholde sig til ud fra noget som helst videnskabeligt kriterium for sandhed. De var nemlig åh.. så demokratiske, og med på Anders Fuck Rasmussens strategi).
Diskussionen omkring Foghregeringens omgang med fakta afslørede hele den åh.. så faktatro kommercielle presse som en stor gang lystløgnere. Fuck sandheden, hvis ikke den passer ind i vor demokratiske ret til at mene og sige om alt, hvad der passer os, inklusiv det, som vi ikke kan kvalificere sandhedsværdien af i vor inderkreds, men underkaste demokratiets diktat, fordømmelse som udemokratisk.
Distinktionen mellem det, som kun kan afgøres i en videnskabeligt kvalificeret diskurs og det, som medier, med og uden selektiv fokusering på sig selv som faktatro eller ej, kan afgøre demokratisk i sin inderkreds, den distinktion blev undergravet i og med Foghæraen. Han var del af Bush og Blair- epoken. Det var noget meget større, end det, som Fogh kunne tage æren for. Det var begyndelsen på enden på det, som tjekdet ikke kan rette op på.
De nye sociale medier og Trumpismens opgør med det fri marked, Brexit, den globale opvarmning, overbefolkningen, konsekvenserne af de vanvittige krige i Mellemøsten, den udemokratiske behandling af muslimer (retten til at håne muslimerne under henvisning til Flemming Roses credo, retten til at sige om andre, hvad de ikke vil høre om sig selv, brugtes og bruges fortsat eksklusivt mod muslimerne, hvor den demokratisk bør bruges mod alt og alle!), kort sagt, konsekvenserne af den politik, som er blevet ført, kan man ikke leve med, fordi de er forlængelsen af det orienteringsmønster, den fremskridstro, som alle i den gamle medieverden og den endnu herskende orden er skyld i!
Trump og Brexit er desperate og usammenhængende reaktioner på konsekvenserne af den herskende ordens adfærd, dvs. detaljerede nedslag af konsekvenserne af, at banen for det store spil har flyttet sig i kognitivt ufatteligt omfang for de spillende. De problemer, som har ført til Trump og Brexit, kan ikke løses i den ramme, som man kognitivt forsøger at kvalificere den sande beskrivelse af Trump, Brexit, facebook og google som fake news i.
Det er de gamle mediers referenceramme, der er interessant. Den mangler forpligtende hold i tilværelsen.
Noget, som man ekstremt afslørende for den selektive omgang med referencerne, ikke siger, som omhandler ikke mindre end 6,5 millioner demokratisk sindede europæeres demokratiske beslutning, er situationen i det nordlige Spanien.
Den spanske stat har under henvisning til sin forfatning sat det demokratiske flertal i regionen Catalonien ud på et sidespor, med artikel 155. Ca. 30 demokratisk valgte politikere er enten fængslet, i landflygtighed eller bare anklaget for at have ageret i overensstemmelse med sit demokratiske mandat/sat sig op imod den spanske stats forfatning, hvis legitimitet er spørgsmålet, men ikke på dens eget juridiske grundlag. Det er historisk og af nødvendighed det politiske system, der skal lave lovene. Spørgsmålet om lovenes legitimitet tilhører det politiske system at afgøre. Men den vil man ikke høre af hverken i Spanien eller inden for EU.
Derfor kører man frem med, at det er Putin, som har ødelagt demokratiet i Barcelona, Cataloniens hovedstad. Det er eksplicit fake news. Newspeek, af værste skuffe, fuldstændigt i overensstemmelse med George Orwell, som har skabt den semantiske ramme for kvalificeringen af meningen i udtrykket. Han kunne samtidigt den relevante historie om Cataloniens rolle i historien, forklare hvordan det var i Barcelona, at modstanden mod Franco manifesterede sig i det omfang, der var nok til at skabe borgerkrig i Spanien op til anden verdenskrig.
Relevant, punktvis reference til dagens Elpais: https://elpais.com/ccaa/2018/03/24/catalunya/1521921693_311481.html
Ja, historien om de hollandske medier er absolut relevant. Derfor skrev vi også om den for 10 dage siden
https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/holland-kraever-eus-vaern-mod-pro-russisk-propaganda-lukket
Mvh
Thomas
Redaktør
TjekDet.dk
"Faktatjek" kan gå helt galt. Læs denne historie bla om Berlingske's ejere. Har ikke set historien omtalt andre steder end i Arbejderen. Meget betænkeligt, hvis det virkelig er sådan. JOURNALISTEN er blevet tippet om det (9. marts) og artikel to (16. marts).
http://arbejderen.dk/indland/tre-hollandske-medier-stævner-eus-task-force
http://arbejderen.dk/indland/hollands-parlament-kræver-eus-medieovervågning-lukket
Flere