”Faktatjek tvinger os som politikere til at tænke os om, før vi åbner munden.”
Sådan siger Lasse P. N. Olsen, byrådsmedlem for Enhedslisten og rådmand for miljø- og energiforvaltningen i Aalborg Kommune.
Han har selv oplevet at få faktatjekket sine påstande af Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet. Det skete i november sidste år, efter at politikeren i et debatindlæg på netmediet Altinget havde argumenteret for, at det er muligt at tage toppen af trængslen i det nordjyske, hvis ansatte og skoleelever møder lidt forskudt.
Men på baggrund af interviews med tre trafikforskere vurderede TjekDets faktatjekkere, at udsagnet var uholdbart, og de gav det derfor prædikatet ”falsk, men …”.
Lasse P.N. Olsen svarer selv på kritikken i TjekDets artikel, men over for fagbladet Journalisten udtrykker han utilfredshed med, at han i den forbindelse kun blev præsenteret for to af de tre forskeres forklaringer – og ikke forklaringen fra den tredje forsker, som godt delvist kunne se potentialet ved politikerens forslag.
”Det lugter af sensationsjagt og sjuskeri. Hvis journalister laver faktatjek, er de nødt til selv at kunne leve op til samme standarder for hold i billetterne, som de forventer af dem, de tjekker,” siger han.
Lasse P. N. Olsen uddyber, at fakta efter hans mening sommetider er ”elastik i metermål” – for eksempel når to eksperter siger ét, og en anden noget andet.
”Det er vigtigt at kende genrens begrænsninger. Hvis der er tale om vurderinger, som kan være nok så fagligt funderede, er det ikke nødvendigvis fakta, og ansvaret for at gøre dette klart påhviler journalisterne. Det samme gælder i forhold til at gøre klart for seere og læsere, hvis der er modstridende faglige vurderinger,” påpeger han.
Som svar på kritikken fra Lasse P.N. Olsen skriver TjekDets redaktør, Thomas Hedin, i en mail:
”Grundlaget for artiklen er trafikforskere fra tre danske universiteter, der har forholdt sig til Lasse P.N. Olsens påstand. Og de siger enstemmigt, at “nogle få minutter” (ændret mødetid, red.) ikke vil gøre nogen forskel. Det synes jeg ikke er 'sjuskeri' at konkludere på baggrund af. Da vi kontakter Lasse Olsen, ændrer han sin påstand fra at dreje sig om “nogle få minutter” til i stedet at være op til en halv time. Hans ændring fremgår tydeligt af artiklen, men vi fastholder artiklens vinkel på de få minutter, fordi det jo er den påstand, der for længst er ude i det offentlige rum,” lyder det fra faktatjekmediets redaktør.
Må ikke have journalistisk vinkel
Også Alternativets Manu Sareen – tidligere minister for Det Radikale Venstre – har været ’udsat’ for TjekDets faktatjek.
I oktober sidste år skrev han på sin facebookside, at den danske stat ikke vil tillade medicinsk cannabis til at hjælpe syge mennesker, hvilket han senere sagsøgte staten for. Ifølge TjekDet var Manu Sareens påstand dog ”falsk”, fordi der i forvejen findes et lægemiddel baseret på cannabis, som er tilladt i Danmark. [quote:0]
Han fortæller, at han er blevet faktatjekket en del gange og altid har været glad for det.
”Jeg blev skuffet over TjekDet, da journalisten ikke lavede faktatjek, men havde en journalistisk vinkel. Det er problematisk, da et faktatjek bør tage alle facetter med og ikke have en specifik vinkel. Man bliver som læser snydt, da diskursen omkring et faktatjek er, at man kan stole 100 procent på et faktatjek,” lyder det fra Manu Sareen.
Episoden har fået ham til at se mere skeptisk på metoden.
”Jeg kan godt lide genren, men jeg er helt sikkert vågnet op af min naivitet og har tænkt, hvem mon skal tjekke et faktatjek? Ulempen ved genren er uden tvivl, hvis en journalist skal tjekke et emne, som vedkommende ikke kender til, hvilket i yderste konsekvens kan sætte spørgsmålstegn ved hele genren,” mener han.
Har påmindelsen om, at dine påstande kan blive faktatjekket, fået dig til at ændre den måde, du kommunikerer dine budskaber på – eller fået dig til at reflektere over, hvilken betydning fakta har i den offentlige debat?
”Jeg kan huske, at jeg i min ministertid ofte snakkede med pressemedarbejderne om risikoen for at blive faktatjekket. Jeg er ikke i tvivl om, at det fik os til at tjekke vores budskaber en ekstra gang. Jeg har dog ofte selv taget journalister i at sjuske med fakta, især når det handler om tal og statistikker,” siger Manu Sareen og nævner Pernille Vermund og Özlem Cekics nylige diskussion i medierne om indvandreres kriminalitetsfrekvens, som han kommenterede på sin facebookside.
Som svar på kritikken fra Manu Sareen skriver TjekDets redaktør, Thomas Hedin, i en mail:
”Ja, selvfølgelig vinkler vi, når vi skriver historier. Men det interessante her er jo, hvordan vi når frem til vores vinkel. Vi tager altid udgangspunkt i den offentlige debat og ikke mindst udsagn, der udløser en debat på de sociale medier. Vi tager så det konkrete udsagn og beder forskere eller dem, udsagnet handler om, om at forholde sig til det. Og her opstår vores vinkel. Er påstanden sand, skriver vi det. Er den falsk, bliver det historien,” lyder det fra redaktøren, som tilføjer:
”Vi ville meget gerne have talt med Manu Sareen og hørt hans syn på sagen. I første omgang var vi da også i dialog med ham, men han endte med ikke at besvare hverken mails eller opkald trods gentagne forsøg over omkring to uger,” konstaterer Thomas Hedin fra TjekDet.
Også pressen skal kigges efter i sømmene
Det er ikke kun politikere, der får deres påstande faktatjekket af TjekDets journalister. Også virksomheder, organisationer og medier er genstand for faktatjek – eksempelvis af deres kampagner.
Heriblandt netmediet Zetland, som i en tv-reklame sidste sommer hævdede, at ”to ud af tre danskere mener, at nyhedsstrømmen på nettet er problematisk”. Forskeren bag den rapport, Zetland henviste til, afviste dog over for TjekDet, at der var dokumentation for påstanden – og faktatjeksitet vurderede derfor udsagnet i tv-reklamen til at være ”falsk”.
Hos Zetland er chefredaktør Lea Korsgaard ærgerlig over bedømmelsen. [quote:1]
”Det var på ingen måde vores hensigt at stramme realiteterne i vores reklame, og kritikken af reklamen kunne formentlig være undgået, hvis vi havde sagt ”nyhedsstrømmen på de sociale medier” i stedet for ”nyhedsstrømmen på nettet”. Så gid vi havde gjort det,” skriver hun i en mail til Journalisten.
Lea Korsgaard tilføjer dog, at faktatjek er et vilkår – også for pressen.
”Sådan bør det være. Selvfølgelig skal pressen ikke – heller ikke Zetland – undtages fra at blive kigget efter i sømmene,” understreger chefredaktøren.
Alligevel er hun ikke entydigt begejstret for alle dele af faktatjekgenren.
”Den risikerer – i et øjensynligt nobelt anliggende – at bidrage til en generel syge i journalistikken,” siger Lea Korsgaard og uddyber, hvad hun mener med det udtryk:
”En overfokusering på uvigtige detaljer og en gennemført proportionsforvrængning af, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er. Jeg kan somme tider have oplevelsen af, at vi befinder os på faktatjekkets overdrev, hvor en hel del energi og ressourcer bliver brugt på at fange småfejl, fortalelser og misforståelser i det ene hjørne af journalistikken, mens der i det andet hjørne bliver bedrevet nyhedsjournalistik, som bidrager til den totale proportionsforvrængning og til et forkert virkelighedsbillede – uden at være i nærheden af et realitetstjek,” lyder det fra Zetlands chefredaktør.
Som svar på kritikken fra Lea Korsgaard skriver TjekDets redaktør, Thomas Hedin, i en mail:
”Det undrer mig, at Lea Korsgaard synes, det er en bagatel at bruge et forskningsresultat helt forkert i en reklame. Særligt når forskeren bag rapporten så entydigt tager afstand fra Zetlands formulering. Og det undrer mig endnu mere, at Lea Korsgaard taler om 'uvigtige detaljer', når tv-reklamen med den forkerte udlægning af forskningsresultatet kørte i mindst otte uger, og derfor er blevet set af rigtig mange.”
5