search

Teknologi kan forbedre faktatjekket

At foretage manuelle, journalistiske faktatjek er både en tidskrævende og selektiv proces. Men teknologiske løsninger kan bidrage til hurtigere og mere strømlinet faktatjek. ”Med den fart, de sociale medier udvikler sig med, er teknologien nødt til at blive endnu hurtigere,” lyder det

Faktatjekmedier har typisk en stab af journalister og researchere ansat til manuelt at overvåge nyhedsstrømmen og udvælge de udsagn og påstande, som efter deres vurdering kræver et faktatjek.

Journalisten har vist, hvordan der arbejdes med metoden på enkeltmedier i Danmark og i et større samarbejde i Norge. Vi har også vist, at videnskaben er skeptisk over for, om eliminering af falske historier betyder noget for de mediebrugere, der ønsker at tro på dem.

Og selv om faktatjekkerne allierer sig med forskere og andre eksperter til at foretage en grundig vurdering, kan der opstå fejl, ligesom ikke alle fejlagtige påstande vil blive opsnappet i den manuelle proces.

Derfor kan teknologiske løsninger som algoritmer og kunstig intelligens være med til at forbedre det journalistiske faktatjek. Det siger Alexios Mantzarlis, leder af Poynter Institutes International Fact-Checking Network.

”Teknologi og automatisering er afgørende for at accelerere selve faktatjekprocessen og for at få rettelserne til at nå hurtigere ud til modtagerne, inden de falske historier spreder sig på nettet,” forklarer han til Journalisten.

Gennem et par år har Alexios Mantzarlis fulgt adskillige teknologi-funderede faktatjekprojekter over hele verden. Indtil videre skal de teknologiske løsninger dog snarere ses som et supplement til det journalistiske faktatjek end som en egentlig erstatning. [quote:1]

”Der er ingen af de køreklare projekter, jeg har set til dato, der er i stand til fuldstændigt at erstatte faktatjekkere,” siger han.

Tidsbesparende teknologier

Alexios Mantzarlis nævner en række af de initiativer, som forsøger at forbedre faktatjekket ved hjælp af teknologi.

Et af dem er faktatjekmediet Chequeado fra Argentina. Her har man udviklet en faktatjekbot, som automatisk identificerer påstande i medierne og matcher dem med eksisterende faktatjek i en stor database. Ifølge det argentinske medie genbruger politikere ofte de samme påstande, selv om de allerede er blevet faktatjekket, og journalisterne bliver ved med at sprede dem.

”Lige nu er vi nødt til at stole på journalistens hukommelse for at vide, om vi allerede har faktatjekket en given påstand,” siger redaktør Pablo Martín Fernandez fra Chequeado til Poynter.org.

Men takket være faktatjekbottens brug af sprogteknologi og maskinlæring kan den hjælpe journalisterne med hurtigt at tage stilling til politiske udsagn.

En lignende tidsbesparende teknologisk løsning finder man hos den britiske faktatjekorganisation Full Fact, som har udviklet platformen Live, hvor en bot i realtid finder tidligere faktatjek frem fra databasen, så snart nye påstande med kobling til allerede faktatjekkede påstande dukker op i medierne.

”Faktatjekkere består ofte af små hold, og de forventes at lave en masse. Et af målene med teknologien er at gøre det muligt for faktatjekkerne at arbejde hurtigere. Det handler om at skære ned på tiden, det tager, uden at det går ud over indholdet,” forklarer journalist Mevan Babakhar fra Full Fact til Poynter.org.

Full Fact står også bag værktøjet Trends, hvor brugere selv kan sammensætte forskellige grafikker, der viser en faktatjekket påstands historie. Full Fact Trends gør det med andre ord muligt at visualisere påstandens livscyklus og præsentere den på en fængende måde.

Maskinlærende teknologi identificerer udsagn

Endvidere har techgiganten Google i et års tid arbejdet med at placere et mærkat ved siden af historier, som er blevet faktatjekket af diverse faktatjekmedier, sådan så brugeren nemt kan se, hvis en onlineartikel tidligere er blevet vurderet til at være falsk.

”Når vi gør faktatjek mere synlige i søgeresultaterne, tror vi på, at folk vil få lettere ved at kigge nærmere på disse faktatjek og derefter danne deres egen holdning på et oplyst grundlag,” siger forskeren Cong Yu fra Google Research ifølge The Guardian.

I januar suspenderede Google imidlertid dele af funktionen efter at have modtaget klager fra flere konservative mediehuse.

Et sidste eksempel på automatiseret faktatjek er værktøjet ClaimBuster, som er udviklet af forskere fra University of Texas, Duke, Stanford og Google Research. [quote:0]

Ved hjælp af maskinlæring og sprogteknologi kan ClaimBuster gennemlæse en tekst – for eksempel en pressemeddelelse, et facebookopslag eller en artikel – på få sekunder og identificere mulige påstande, som journalisterne bør faktatjekke. Jo flere tekster, ClaimBuster gennemlæser, desto skarpere bliver teknologien til at finde eksempler på sætningskonstruktioner, ordvalg og andre elementer, der ofte går igen i falske eller misvisende påstande.

Ifølge Alexios Mantzarlis er det et glimrende eksempel på et automatiseret værktøj, som journalister og andre kan bruge til at forbedre deres faktatjekarbejde.

“Det kan give dig et rangeret udvalg af udsagn, du kan kigge nærmere på,” siger han og gentager sin pointe om, at faktatjek næppe vil blive 100 procent automatiseret.

“Men med den fart, de sociale medier udvikler sig med, er teknologien nødt til at blive endnu hurtigere,” slutter Alexios Mantzarlis.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen