Faktatjek spreder sig – er det på tide, at medierne samarbejder?

I Norge går medier sammen om at lave faktatjek. ”Hvis flere medier samarbejder, publiceres faktatjekhistorierne mange steder,” siger ekspert. Ritzau, DR og Mandag Morgen er også åbne – men Ekstra Bladet er skeptisk: ”Vi har altid tjekket det, magthaverne siger og gør.”
  • Illustration: Mette Ehlers
    ”Faktatjekmedier er en ret logisk modreaktion på en udvikling, hvor falske nyheder har fået bedre kår for at blive spredt ud i samfundet med en enorm påvirkning til følge," siger medieanalystiker og chefredaktør på mediatrends.dk Jan Birkemose.
16.03.2018 · 08:12

Misinformation og alternative fakta. Det seneste års tid har budt på forskellige former for formidling, som skaber udfordringer for både journalistikken og den demokratiske debat.

Det har medvirket til lanceringen af nye, selvstændige faktatjekmedier, heriblandt Mandag Morgens TjekDet og det norske initiativ Faktisk, som flere norske medier i 2017 gik sammen om at etablere.

Faktatjekmedier er en ret logisk modreaktion på en udvikling, hvor falske nyheder har fået bedre kår for at blive spredt ud i samfundet med en enorm påvirkning til følge.
Jan Birkemose, chefredaktør på mediatrends.dk

”Faktatjekmedier er en ret logisk modreaktion på en udvikling, hvor falske nyheder har fået bedre kår for at blive spredt ud i samfundet med en enorm påvirkning til følge. Heldigvis er der kræfter i vores samfund, som er klar på at danne en modvægt til de tendenser,” siger medieanalytiker Jan Birkemose, chefredaktør på Medietrends.dk.

Han mener, at faktatjek er en del af det journalistiske dna.

”Journalistik handler om at videreformidle virkeligheden og sandheden på en fair måde, og når det modsatte sker, så er det ethvert medies opgave at sætte ind på det,” understreger Jan Birkemose og uddyber, at hensigten med faktatjek er at trykteste de historier, som cirkulerer i offentligheden.

”Hvis en historie har medvind på de sociale medier, er opgaven for medierne at forholde sig til historien og undersøge, om den er sand. Det gør faktatjekkerne. Det er deres primære mission,” siger medieanalytikeren.

Nettet har gjort alle til publicister

I slutningen af 2016 lancerede Mandag Morgen pilotprojektet TjekDet som et dedikeret dansk faktatjeksite, og for et år siden fik sitet økonomisk støtte på 2,9 millioner kroner fra Kulturministeriets Innovationspulje over de næste tre år.

Ifølge ansvarshavende chefredaktør Lisbeth Knudsen har udviklingen de senere år kun understreget, at der er et stort behov for faktatjekmedier.

”Det siger jeg ikke, fordi det vælter rundt med fake news i Danmark eller i den danske debat, men fordi der er så meget misinformation, der kører rundt i medierne. Ikke mindst på de sociale medier. En ikke ubetydelig del af indholdet på sociale medier produceres ikke af medierne, men af folk, som har hørt noget og sender det videre uden dokumentation,” forklarer hun.

Med nettets fremkomst er alle blevet publicister, men uden det samme ansvar for dokumentation og kildekrav. Derfor er det ikke unaturligt, at der opstår et behov for opryddere på nettet.
Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Mandag Morgen

Derfor vil TjekDet gerne påtage sig en del af arbejdet med at rydde op og gøre opmærksom på det indhold, der er helt ude i skoven, som Lisbeth Knudsen formulerer det.

”Ligesom de etablerede medier har et mål om at bringe seriøs og veldokumenteret information ud, så er målet for os at rydde op i forvirringen og skille sandt fra falsk på nettet. I de gamle printmedier var det en disciplin, at man som professionelt medie har et dokumentationskrav. Med nettets fremkomst er alle blevet publicister, men uden det samme ansvar for dokumentation og kildekrav. Derfor er det ikke unaturligt, at der opstår et behov for opryddere på nettet,” siger hun.

Foruden at faktatjekke udsagn fremsat i de etablerede medier holder TjekDet også øje med virale historier på undersiden Viralspiralen, ligesom sitet laver tips og vejledninger til, hvordan man som mediebruger kan navigere sikkert rundt i det digitale farvand.

Detektor lancerer nyt format

Hos Danmarks Radio har programmet ’Detektor’ siden 2010 faktatjekket et stort udvalg af de påstande, der har skabt debat i medierne – først på P1 og siden på DR2. Og det tilsyneladende øgede behov for faktatjek har ikke gjort opgaven mindre for Detektor-redaktionen, siger redaktionschef på DR Fakta Niels Hagen Rasmussen.

”Informationsstrømmen er massiv, og der er masser af platforme at ytre sig på – også platforme, hvor der ikke foretages en redaktionel vurdering af det, der ytres,” siger han.

For nylig blev ’Detektor’ relanceret i et nyt format med to nye værter, Camilla Stampe og Kristoffer Eriksen, der afløste Mette Vibe Utzon på skærmen. Relanceringen skyldes ikke et stigende behov for faktatjek, men er en del af en almindelig praksis på DR, hvor formater fornyes løbende, lyder det fra redaktionschefen. Rent indholdsmæssigt vil seerne dog opleve, at ’Detektor’ nu sætter endnu mere fokus på processen bag de historier, som faktatjekkes.

”Selve processen ved at foretage et faktatjek rummer en masse væsentlige og relevante elementer. For eksempel er det ofte udfordrende at afgøre, om et udsagn er faktuelt eller ej, fordi der ofte kan være nuancer, som er vigtige at få med. Det giver seerne større mulighed for at forstå og forholde sig til historien, at vi lukker dem ind i arbejdet med at afdække forskellige udsagn,” forklarer Niels Hagen Rasmussen.

Fordele ved faktatjek i fællesskab

Også i vores nabolande har faktatjektendensen bredt sig. Som en del af Metro Sverige har Viralgranskaren siden 2014 faktatjekket nyheder og påstande, der er gået viralt på de sociale medier, ligesom mediet arrangerer den årlige Kildekritikkens Dag for at sætte fokus på vigtigheden af kildekritik blandt mediebrugerne.

I Norge har faktatjekmediet Faktisk fået bred omtale, ikke mindst fordi det er et selvstændigt medie skabt på fælles initiativ af etablerede norske medier som VG, Dagbladet, NRK og TV 2. Desuden sender Norsk Telegrambyrå (NTB) de faktatjekkede historier fra Faktisk ud på nyhedsrullen, så de spredes i hele det norske medielandskab. Også i Sverige er et fælles initiativ under opsejling.

Herhjemme har flere mediechefer tidligere set positivt på idéen om at lave en dansk pendant til Faktisk. Og samarbejdet mellem flere mediehuse ville have mindst én klar fordel, mener Jan Birkemose.

”Det bedste argument for en fælles platform er, at hvis flere medier samarbejder, publiceres faktatjekhistorierne mange steder, og så kommer de bredt ud og giver modvægt,” siger han.

Lars Vesterløkke, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på Ritzau, siger, at det danske nyhedsbureau er klar til at spille samme rolle, som NTB gør for Faktisk i Norge.

Det vil være usundt med én fælles, autoriseret faktatjekker, som alle så kigger på som et orakel – og unaturligt i et frit og demokratisk samfund.
Lars Vesterløkke, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på Ritzau

”Det vil være usundt med én fælles, autoriseret faktatjekker, som alle så kigger på som et orakel – og unaturligt i et frit og demokratisk samfund. Men initiativer som Faktisk i Norge, hvor nogle medier er gået sammen og har afsat ressourcer til opgaven, er jo glimrende. Både konkret i de sager, som tages op, og fordi initiativet skærper opmærksomheden,” siger han.

Fundament for dansk Faktisk findes allerede

Både Kristeligt Dagblad og TV 2 har tidligere udtalt sig positivt om et dansk faktatjekmedie, hvor flere mediehuse deler ejerskabet, mens DR også har hilst initiativet velkommen. Alligevel er der ingen konkrete planer om at følge det norske eksempel.

Direktør i DR Danmark Anne-Marie Dohm påpeger imidlertid, at ’Detektor’ og TjekDet – som DR også samarbejder med – allerede gør noget tilsvarende det, som norske Faktisk har gang i.

”Når der herhjemme ikke rigtigt bliver taget et initiativ til en dansk pendant til Faktisk, tror jeg, det skyldes, at danske medier er langt fremme med faktatjekformater af forskellig slags. Nogle gange sker det som led i den redaktionelle dækning af eksempelvis kommunal- eller folketingsvalg. Andre gange sker det i dagligdagen i form af varedeklaration af redaktionelt indhold. Eller ved simpelthen at lave redaktionelt indhold i form af faktatjek af oplysninger, som indgår i den offentlig debat,” forklarer hun med reference til blandt andre TjekDet og tilføjer:

”Skulle der være en interesse blandt danske medier for at udvikle yderligere samarbejde om faktatjekformater, vil jeg meget gerne gå i dialog om udvidelse af de eksisterende samarbejder eller etablering af nye,” siger Anne-Marie Dohm.

Tilbage hos Mandag Morgen mener Lisbeth Knudsen, at der er brug for et faktatjekmedie, som arbejder uafhængigt af de store mediehuse – og fremhæver sit eget TjekDet som et eksempel på netop det.

”Vi er åbne for, at flere gerne må være med. Det er ikke en lukket fest. I forhold til en dansk pendant til norske Faktisk, så siger vi: ”Hvorfor lave noget nyt, når man er velkommen her?” Man skulle da overveje at gå sammen om det,” lyder det fra Lisbeth Knudsen.

Ekstra Bladet og Politiken siger nej tak

Men ikke alle mediechefer synes om idéen om et ”dansk Faktisk” med en ejerskabskreds bestående af flere danske mediehuse.

Christian Jensen, Politikens chefredaktør, har udtalt, at journalistiske medier ikke kan påtage sig opgaven at ”rydde op i det rod og den sump, der er på de sociale medier”.

”Vi skal rydde op hos os selv, når vi laver fejl,” sagde han i efteråret til Politiken og nævnte, at avisen blandt andet har Læsernes Redaktør, der dagligt retter fejl, som avisen har bragt, ligesom det er muligt at klage over Politiken, fordi avisen er tilmeldt Pressenævnet.

Heller ikke på Ekstra Bladet er man videre begejstret for idéen om et fællesejet dansk faktatjekmedie.

”Faktatjek er jo faktisk en grundlæggende del af det, vi gør i forvejen. Journalistik er faktatjek. Det er en tungtvejende årsag til, at jeg ikke ser nogen grund til at lave et særskilt faktatjekmedie,” siger chefredaktør Karen Bro, der dog løbende følger med i, hvordan det norske projekt udvikler sig.

”Vi har set, hvordan aviser som The New York Times og Washington Post faktatjekker præsident Trump. Så det er jo noget, man godt kan gøre på sit klassiske medie. Vi har altid tjekket det, magthaverne siger og gør,” siger hun.

Kommentar

16/03/2018 - 09:23

Steen Ole Rasmussen

Betegnelsen “fake news” anvendes lige så ureflekteret i artiklen, som det generelt er blevet praksis at gøre over de sidste par år efter og med afsæt i Brexit og Donald Trumps overtagelse af det hvide hus.
http://arbejdsforskning.dk/visartikel.asp?art=284

Anvendelsen af betegnelsen bygger på en praksis, som i sig selv ikke er entydigt at adskille fra det, som forsøges indikeret med betegnelsen. Det er et problem; den praksis, der på den måde søger at beskrive noget som fake news, kan af samme grund kun dårligt siges ikke at være netop fake news.

Når grundlaget for at afgøre hvad der er fake news og ikke fake news ikke er forpligtende og klart angivet på ikke fake news basis, så falder anvendelsen af betegnelsen selv som performativ indskrivelse af sig selv under den praksis, som den søger at distancere sig fra med øvelsen. Det må følge som en nødvendig logisk slutning med udgangspunkt i empirisk iagttagelse af netop den sociale praksis, som artiklen udfolder sig som del af.


Inden for videnskaben handler kvalificeringen af beskrivelser som sande i videnskabelig forstand om erkendelsesteori, begrebsafklaring, logik og semantik.

Videnskaben er delt op i mange discipliner af både naturvidenskabelig og humanvidenskabelig karakter, hvor det at kvalificere de videnskabelige kriterier for sandhed skifter med emnet for den videnskabelige opmærksomhed.

Man kan ikke uden videre overføre kriterier for kvalificeret sandhed inden for en disciplin til en anden. Det, der er sandt i naturvidenskabelig forstand, manifesterer sig på nogle sandhedskriterier, som er forskellige fra det, der er sandt i humanvidenskabelig forstand. Døde og trivielle systemer har en helt anden egendynamik end socialt psykisk selvorganiserende og selvreflekterende systemer.

Fx findes der beskrivelser inden for den sociale praksis, der delvis og performativt selvbekræftende skaber indholdet i og med sin egen sociale selvudfoldelse. Det er tilfældet med opinionsundersøgelser og generelle markedsundersøgelser, at holdninger og forbrugere i høj grad lader sig forme holdningsmæssigt og med hensyn til betalingsvilje af de beskrivelser, som de møder af selv samme. De lader sig forme som genspejlingen af sig selv.

Når såkaldte markedsundersøgelser viser priserne som høje i et område, så er køberen villig til at betale højere priser alene fordi priserne beskrives som høje.
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-87.pdf

Når rodløse og ureflekterede mennesker møder udbuddet af ideologiske og religiøse holdninger, så vælger de i høj grad det, som de ser som forventninger og norm omkring sig.

Holdninger og beskrivelser af sociale og personlige præferencer er performativt selvbekræftende, dvs. selvforstærkende former for social praksis, der ikke kan kvalificeres eller beskrives som bestemt af statiske fænomener af substantiel karakter, sådan som man fx beskriver en bygningskonstruktions stabilitet ud fra materialernes fysiske egenskaber.

Og, hvad markedsværdierne angår, så sættes de via et medie, penge, hvis mængde stiger og falder helt og aldeles betinget af det, som pengene bruges som pengeøkonomisk mål for i og med omsætningen. Pengene kan kun dårligt bruges som mål for værdi, da de skabes arbitrært på markedet af de markedsendogene aktører, læs finanssektoren, helt modsat det, som hele den herskende orden af professionelle italesættere hævder, med reference til finanssektorens stikirenddrenge på universiteternes økonomiske fakulteter, som erhvervslivet for længst har overtaget, med ustyrligt tab af videnskabelighed som resultat.

De mange referencer til den højere økonomiske nødvendighed, som man finder konstant i de gamle demokratistøttede medier, gælder det marked med de markedsværdier, som er skabt med markedets penge, hvorfor den store fortælling om økonomisk nødvendighed er falsk. Men det er for meget for medierne at komme ind på. Det forhold, at den store fortælling er ideologi, kun politisk konstruktion, det er for meget. Det kan hverken Lisbeth Knudsen eller DR2 detektere uden at miste troen på sig selv som faktatro.

Den såkaldte økonomiske videnskab er gået under for fake news for mange år siden. Men det taler medierne ikke om. De er del af forbrydelsen.
https://www.saxo.com/dk/samfundets-oekonomiske-system_pdf_9788799453146?gclid=CjwKCAiA_ojVBRAlEiwAOLRxI4OldwoOw3v-TqwpSTeer6P5raPp889zHKxcDquVvfsboSZXc8zmjBoCiJkQAvD_BwE&gclsrc=aw.ds

Den sociale realitet skabes og former sig i og med sin egen selvbeskrivelse. Den er et non-trivielt fænomen, hvor distinktionerne mellem fake news og andet virker både performativt selvbekræftende men også selvnegerende, når de bliver for selvfede og alt for afslørede i relation til sig selv og mangel på forpligtende status.

Det er almindeligt kendt, at opinionsundersøgelser skaber valgresultater ved at beskrive hvem der er legitim modsat illegitim vinder og taber. Det sker fx ved at beskrive deltagere i demokratiske valg som illegitime vindere (læs Donald Trump/Ukip).

Forsøget på at beskrive Donald Trump som illegitim vinder, og som taber op til præsidentvalget i 2016 er sammen med Brexit-afstemningen de sidste og største beviser på, at mainstream mediernes magt over meningsdannelsen er brudt, at den store fortælling om dem selv og deres rolle i historien er brudt.

De beskrev briterne som nogle, der ville stemme imod britisk løsrivelse fra EU. Det var og blev afsløret som fake news, opinionsmanipullering. Men det husker mainstreammedierne omhyggeligt at glemme at fortælle. Grimt eksempel er det på, at de ikke bør anvende betegnelsen som de gør. De er selv de eksempler på fake news.

Efterfølgende har det heddet sig fra mainstreammediernes side, at vælgerne gik med fake news fra de nye sociale medier.

Det er de gamle envejs massemedier forsøg på at redde sig ud af den situation, der performativt afslørede dem selv som fake news, mislykkede nedstigende tabere, falske italesættere, uden magt og troværdighed til at styre den sociale selvbeskrivelse længere.

Hvis fx kategorien, betegnelsen “fake news” skulle kvalificeres som valid kategorisering af en beskrivelses indhold og dermed som videnskabeligt sand, så skulle det ske inden for de videnskaber, der har med social praksis at gøre.

Anvendelsen af betegnelsen står i den sammenhæng som genstand for videnskaben såvel som mere eller mindre videnskabeligt kvalificeret praksis, dvs. anvendelsen skal reflekteres og kvalificeres i relation til og opgør med sig selv, praksis er både subjekt og objekt i øvelsen, helt og aldeles underminerende for den identitetslogik, som har haft kronen i traditionel vesterlandsk tænkning.

Det formår de iagttagere, som anvender betegnelsen “fake news” slet ikke at forstå. De er inkompetente, hvad de mere forpligtende socialvidenskabelige sandhedskriterier angår og behersker slet ikke relevante problemstillinger af logisk og semantisk art.

Derfor indskriver de gamle medier sig performativt på den side af distinktionen mellem fake news og andet, som de forsøger at fordømme i øvelsen.

Når de så bliver mindet om det, så hedder det sig, at stoffet er fremstillet for dårligt for dem, for upædagogisk, at de ikke behøver gå i med det, fordi det ligger uden for deres ansvarsområde, at det ville være for svært at komme ind på.

Og så er vi helt fremme ved det ultimative argument, fake news bekæmpernes ultimativt fake news argument: Det her er alt for svært at forstå for os, derfor behøver vi ikke komme ind på det. Og vi har ret, for vi er de fleste. Alt andet er udemokratisk og dermed diktatorisk.

Old news i jantes eget land.
https://www.google.dk/search?ei=E3OiWtfBNoT8swHC2bGoDA&q=jantes+fuckfinger&oq=jantes+fuckfinger&gs_l=psy-ab.3...2206.9314.0.10040.47.25.1.0.0.0.360.2892.4j15j1j1.22.0....0...1c.1.64.psy-ab..29.12.1854.6..0j35i39k1j0i131k1j0i67k1j0i10k1j0i203k1j0i22i30k1j0i22i10i30k1.102.kLsCB-c4DYI

16/03/2018 - 10:33

Øjvind Hesselager

Hej

Du skriver at betegnelsen fake news bruges ureflekteret i artiklen. Ordet står mig bekendt kun et sted - i et citat, hvor formålet netop er at moderere og nuancere det:

”Det siger jeg ikke, fordi det vælter rundt med fake news i Danmark eller i den danske debat, men fordi der er så meget misinformation, der kører rundt i medierne.

Mvh

16/03/2018 - 10:54

Steen Ole Rasmussen

Jeg tolker initiativet som led i kampen mod fake news.

Giver det mening i anden kontekst, så må du give mig den. For ellers er jeg helt tabt.

I øvrigt så er jeg af den opfattelse, at dialogen fortællingen omkring den position, som vi indrømmet befinder os i, med alt for mange former for ukvalificerede fremstillinger af sandheden, selv er meget krævende. Dvs. spørgsmålet om hvad der har bragt os i en situation, hvor behovet for faktatjek er påtrængende, er stort og krævende, ubekvemt, fx set i lyset af den spinkultur, som de gamle demokratistøttede medier stod for i samarbejde med politikere op gennem nullerne.

Når Trump kan komme ad sted med at benægte et faktum af den art, som vi finder i den pågående menneskeskabte globale opvarmning, så skyldes det den lange tradition, som de gamle medier har æren for, hvor man har lagt det ud til folk som Bjørn Lomborg og Henrik Svensmark at føre roret sammen med alle andre demokratisk sindede, der har tildelt sig selv retten til at afgøre spørgsmålet om det videnskabelige ud fra deres suveræne demokratiske frihed.

Faktatjek, kamp mod fake news, kan ikke adskildes.

Når man aldrig omtaler sammenhængene eksplicit, ikke rigtigt vil, ja så er det måske også et svaghedstegn, forsøg på at slippe uden om den opgave, det er at reflektere over det forpligtende i begrebsdannelsen, semantikken, logikken, erkendelsen/kriterierne for korrekt beskrivelse af egen performance og alt andet.

Seneste jobopslag

Kommunikationskonsulent (Barselsvikariat)

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 21.01

Informationsspecialist til Særlig Efterforskning Øst

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 21.01

Digital redaktør med stærkt udviklingsgen

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Grave-reporter til Flensborg Avis

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 06.02

Kommunikationsmedarbejder til By & Havn

By & Havn
Ansøgningsfrist: 21.01

Kommunikationskonsulent

Ballerup Kommune
Ansøgningsfrist: 17.02

Web-reporter til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 25.01

Kommunikationskonsulent til Ringsted Kommune - barselsvikariat

Ringsted Kommune
Ansøgningsfrist: 23.01

Pressekonsulent, der kan sætte sikkerhed på dagsordenen

Sikkerhedsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.02

Kommunikationsmedarbejder til intern og ekstern kommunikation

Nationalmuseet
Ansøgningsfrist: 25.01

DIIS søger kommunikationsmedarbejder (barselsvikariat)

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 24.01

Redaktør til nyt og innovativt betalingsmedie

Avisen.dk og Ugebrevet A4
Ansøgningsfrist: 21.01

DIIS søger journalist til forskningsformidling

Dansk Institut for Internationale Studier
Ansøgningsfrist: 20.01

Digital Tekstforfatter til Fundraising team

Mellemfolkeligt Samvirke
Ansøgningsfrist: 16.01

Kommunikationsmedarbejder til Læger uden Grænser

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 20.01

Barselsvikar: SoMe-konsulent med presseerfaring

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 21.01

Offensiv pressekonsulent til uddannelse og forskning

Uddannelses og Forskningsministeriet
Ansøgningsfrist: 16.01

Brænder du for kommunikation og storytelling?

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 16.01

Presserådgiver til anklagemyndigheden

Rigsadvokaten
Ansøgningsfrist: 18.01

Chefredaktør til Fyns Amts Avis

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 18.01

AJKS søger administrerende direktør

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 20.01

REDIGERENDE JOURNALIST TIL HK STATS MEDIER

HK Stat
Ansøgningsfrist: 17.01

Initiativrig kommunikationsansvarlig søges!

Edlund
Ansøgningsfrist: 20.01

DANMARKS VILDESTE REDAKTØR TIL JAGTMAGASINER

Recreation Media ApS
Ansøgningsfrist: 31.01

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01