Det er okay, at en avis flytter en medarbejder fra den politiske redaktion, hvis medarbejderen har meldt sig ind i et politisk parti. Men hvis avisen fyrer medarbejderen, er det et demokratisk problem.
Det mener Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge.
”Arbejdsgiver kan godt sige, at hvis du er medlem af et politisk parti, så finder vi noget at lave til dig, som ikke handler om politik. Der går hensynet til mediet over hensynet til den enkelte journalist. De forbyder ikke at være medlem, men de siger, at det har konsekvenser for, hvad du kan lave. Vi kan se, at stort set alle de store danske medier har regler, som skal sikre journalisters habilitet og integritet. Det synes jeg er fair nok.”
Journalisten har bedt ham forholde sig til det principielle spørgsmål, om journalister kan være politisk aktive. Emnet er blevet aktuelt, efter at journaliststuderende Julie Juhler måtte stoppe i praktik på Herning Folkeblad, fordi hun ikke vil forlade politik. Hun er medlem af Socialdemokratiet og ungdomspartiet DSU, hvor hun sidder i forretningsudvalget.
DJ har rådgivet Julie Juhler undervejs i forløbet. Lars Werge ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag, ud over at ”den ser ud til at bygge på en eller flere misforståelser mellem parterne”.
Nej til partisoldater i Presselogen
Men formanden vil gerne dele sin egen personlige holdning til det at være medlem af et parti som journalist.
Kan en politisk journalist, som dækker Christiansborg til daglig, være medlem af et politisk parti uden at få problemer med sin habilitet?
”Nej, ikke efter min personlige opfattelse. Der er jo ingen måde at finde ud af det på, for man har ingen pligt til at fortælle nogen, at man er medlem af et parti. Men jeg synes, man burde tage en snak med sin chef om det,” siger Lars Werge.
Kan en all-round-journalist, som nogle gange dækker lokalpolitik, være medlem af et politisk parti uden at få problemer med sin habilitet?
”Det kan jeg godt forestille mig, at man kunne finde en løsning på. Men jeg synes, det ville være fint at tage den ind og diskutere på redaktionen,” siger formanden.
Han henviser til, at de fleste store danske medier har regler for medlemskaber og habilitet i deres etiske regelsæt. [factbox:0]
Gælder også sportsjournalister
Spørgsmålet om habilitet gælder ikke kun politisk journalistik, men også eksempelvis sportsjournalister, som har et tilhørsforhold til en af de klubber, de skal dække, siger Lars Werge.
Han bruger sig selv som eksempel: Han er tilhænger af Vejle Boldklub og har altid været det.
”Mit tilhørsforhold i fodbold gør, at jeg ikke i dag kunne skrive om fodbold. Det mener jeg ville være utroværdigt, fordi jeg er meget åben i min støtte til Vejle Boldklub,” siger han.
Men før Werge blev næstformand og siden formand i DJ, var han i mange år sportsjournalist. Han dækkede også Vejle Boldklub en gang imellem. Det var ikke et problem dengang, mener han.
”Dengang var jeg langt mindre outspoken, end jeg er i dag. Det var da heller ikke mit indtryk, at det var et problem for hverken mig eller kilderne. Efter at jeg stoppede som sportsjournalist, er jeg blevet mere udtalt i forhold til både fodbold og cykelsport.”
Har selv stemt på samme parti i 30 år
Lars Werge mener også, det kan blive for renskuret. Eksempelvis har det været debatteret flere gange, om politiske journalister bør stemme ved valg, eller om det er et problem for deres habilitet.
”Rigtige journalister stemmer ikke ved politiske valg. I det øjeblik, de putter en stemmeseddel i valgurnen, har de mistet deres integritet,” er svenske Staffan Heimerson citeret for at sige i bogen 'Etik i journalistik', som Helle Nissen Kruse udgav i 1991. Lars Werge henviser til bogen, som han husker fra sin studietid. Han mener, det er at gå for vidt, hvis politiske journalister ikke må stemme.
Julie Juhler peger på, at hun ikke ville holde op med at være socialdemokrat, bare fordi hun melder sig ud af Socialdemokratiet eller DSU.
Jeg vil altid være socialdemokrat, uanset om jeg er medlem eller ej. Jeg synes faktisk, det er mere ærligt at være medlem, ligesom journalister nogle steder skal oplyse, om de får penge fra andre end deres arbejdsgiver,” sagde Julie Juhler tirsdag til Journalisten.
Lars Werge kan godt forstå det synspunkt.
Er det ikke mere ærligt at være medlem af et parti end at gå og skjule politiske sympatier, som man har alligevel?
”Det er i hvert fald mere åbenlyst. Selv om de politiske partier mister medlemmer, er det ikke åbent, hvem der melder sig ind. Jeg har personligt stemt på det samme parti i 30 år, så jeg kan godt forstå, hvad hun mener. Men jeg synes ikke, nogen skal føle sig forpligtet til at melde sig ind i et parti.”
Lars Werge fortæller, at han også har overvejet, om det, at han trofast har stemt på samme parti i mange år, har været et problem for hans journalistik. Han nåede frem til, at det var det ikke, selv om han som sportsjournalist også dækkede politiske emner.
”Dengang i 90’erne brugte man for eksempel en masse midler på at bygge nye store stadioner i Danmark, og det kiggede vi lidt kritisk på. Sport er også politik. Det er jo rigtigt, at jeg har stemt på det samme parti i 30 år, men jeg var ikke et politisk væsen, jeg har ikke opsøgt debatter eller skrevet læserbreve. Derfor synes jeg ikke, det var et problem,” forklarer han.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der er forskel på at være journalist og journalistpraktikant. I sagen med den kvindelige praktikant i Herning, har redaktøren begået en kæmpebrøler: han har ikke baggrundstjekket sin kommende praktikant godt nok, før begge parter har sat deres underskrift på en aftale. Det til trods for, at Herning er en af de mindst populære ansøgersteder, hvorfor der må ha' været rigeligt med tid til at gøre sit hjemmearbejde. Jeg har Googlet vedkommende, og her fremgår hende politiske engagement tydeligt!
Som studerende, der er i gang med at lære branchen at kende, skal man naturligvis ikke bøde for en sådan fejl. Tværtimod burde man som praktiksted, tage 'lærerrollen' og det dertilhørende ansvar på sig, og fortælle praktikanten, hvorfor det kan være et problem at være politisk engageret samtidig med at man er journalist.
Medmindre journalistpraktikanten har frasagt sig sine rettigheder i denne her sag, bør fagforeningen komme på banen og gå ind i sagen. Havde det været en tømrerlærling, havde vedkommende blevet godtgjort økonomisk.
Habilitetsproblemer kommer ind alle steder. Jeg har tit tænkt på hvormange af Folketingets medlemmer, der havde flex-lån dengang flexlånerne blev 'reddet' fra drn høje rente, som de jo vidste de kunne risikere ved indgåelsen af låneaftalen.
(Selv hér er der problemer med habilitet - jeg har IKKE flexlån ;-) )