Finansminister Nicolai Wammen har talt om ’coronafinanslov’ og ’krigskasse’ frem mod præsentationen af regeringens bud på en finanslov mandag.

Netop ’krigskassen’ på 9,2 milliarder er sprunget i øjnene hos flere af de kommunikationsbureauer, som har fulgt præsentationen. Samtidig med at regeringen vil øremærke det store beløb til at afbøde konsekvenser af coronakrisen, har regeringen nemlig ’kun’ lagt 1,5 milliarder i den forhandlingsreserve, der groft sagt skal finansiere støttepartiernes ønsker til finansloven.

Her er tre hovedpointer, kommunikationsrådgivere fra tre kommunikationsbureauer har hæftet sig ved.

1: Regeringen former politik med ord

Brugen af ordet ’krigskasse’ er et skoleeksempel på, at Mette Frederiksens S-regering offensivt bruger sproget til at forme modtagernes opfattelse af virkeligheden.

”Denne her regering omgiver sig med rådgivere, som har en meget stærk tro på brugen af kommunikation som et offensivt værktøj,” siger Karsten Anker, head of public affairs ved Primetime og tidligere særlig rådgiver for daværende klimaminister Lykke Friis.

”Ordet ’krigskasse’ er både et oplagt greb til at sige, at vi står i en meget kritisk situation, i virkeligheden i den ultimative krise, og samtidig er det et signal til tilhørerne om, at vi er opmærksomme på krisen og tager handling på den,” siger han.

Både han og Anders Dybdal, adm. direktør i Operate, sammenligner det med ordet ’samfundsbidrag’ om den afgift, bankerne og finanssektoren skal betale som en del af finansieringen af en pensionsreform.

”Regeringen bruger sproget meget aktivt til at tegne et billede af de værdier, de har. Normalt ville man jo kalde sådan noget for en ’erhvervsafgift’ eller lignende,” siger Anders Dybdal.

2: ’Krigskassen’ sætter de andre skakmat

Grebet at kalde pengekassen på 9,2 milliarder en ’krigskasse’ handler om at styre fortællingen og i sidste ende fordelingen af penge i den danske statskasse. Retorikken gør det nemlig sværere for de andre partier at flytte penge fra ’krigskassen’ til forhandlingsreserven.

”Regeringen tapper ind i den meget stærke fortælling om, at vi er i krig mod corona, at vi skal stå sammen i fællesskab, og det gælder ikke kun i befolkningen. Det gælder også partierne på Christiansborg. Så: Nu skal I ikke ødelægge den gode stemning,” siger Anders Dybdal og fortsætter:

”Det er svært for de andre at tage af krigskassen. Gør du det, så gør du dig meget sårbar over for en kritik af, at du er uansvarlig.”

Rasmus Winther, direktør for public affairs i Geelmuyden Kiese, ser også ’krigskassen’ som et retorisk greb til at sætte andre parter skakmat.

”Regeringen har holdt fast i den fortælling, at vi er i en historisk krise, at det går ud over vores BNP og koster på vores arbejdspladser. Hvis man udfordrer ’krigskassen’, så udfordrer man hele narrativet om coronakrisen, som jeg vil mene er forholdsvist velcementeret i den danske befolkning,” siger Rasmus Winther.

Han vil især holde øje med, om andre partier som for eksempel De Radikale undervejs i forhandlingerne vil lykkes med at skaffe mere finansiering til grønne initiativer, end hvad regeringen lægger op til.

”Det bliver interessant at følge kampen om det grønne, om det lykkes støttepartierne at få flere indrømmelser på finansloven – eller om det lykkes for regeringen at holde fast i deres ’krigskasse’ og en forhandlingsreserve på 1,5 milliarder kroner,” siger Rasmus Winther.

3: Endnu et kapitel i corona-historien

Alle tre bemærker også, at fremlæggelsen af finansloven skriver sig direkte ind i regeringens fortælling om coronakrisen.

”Det vigtigste at bemærke er denne her fortælling i mol, en fortælling om, at vi er i krig mod corona, og regeringen fortsætter i det spor, som der var på den anden side af sommerferien,” siger Anders Dybdal.

Han mener ikke, der er den store risiko for, at ordet ’krigskasse’ kommer til at give bagslag, fordi det ret beset er en overdrivelse.

”For mange danskere føles coronakrisen stadig voldsom, der er større ledighed, mange er stadig berørt, alle har i perioder enten arbejdet hjemmefra eller været hjemsendt. Så jeg tror ikke, overdrivelsen ligger så langt fra den virkelighed, danskerne oplever,” mener han.

Her er Karsten Anker mere forsigtig, selv om han mener, regeringen har leveret en ’flot’ præsentation af finanslovsudspillet.

”Det er lidt en temperamentsdiskussion, hvor effektive er ord? Jeg forstår godt mekanismen i at at give fuld gas på kommunikationen, men der er jo altid den risiko, at man gør lytterne tonedøve. Hvad hvis vi havner i en endnu mere alvorlig situation, hvilken retorik vil man så bruge?”