search

Tre af fire journalister frygter at miste jobbet i krisen

Tre af fire norske journalister frygter for deres job, og det store flertal mener, at sparerunderne giver ringere journalistik. Samtidig erklærer de fleste læsere, at de nægter at betale for indhold på nettet, viser stor norsk undersøgelse

I går torsdag blev en stor ny medieundersøgelse præsenteret ved Nordiske Mediadager. Konferencen samler mediefolk fra hele Norden, men i år omfatter undersøgelsen kun norske respondenter. Det gælder til gengæld både journalister, redaktører og mediebrugere. Resultaterne viser blandt andet, at kun hver fjerde norske journalist IKKE frygter, at den økonomiske krise vil koste ham eller hende jobbet.

Du kan se hele undersøgelsen her.

Journalister frygter for deres job

Journalisterne er blevet spurgt, om de frygter, at den økonomiske krise kan føre til, at de mister deres job. 10 procent frygter det ”i høj grad”, 31 procent ”i nogen grad” og 33 procent ”i mindre grad”. Kun 23 procent frygter ikke for deres job på grund af krisen.

For at blive i det pessimistiske hjørne er både mediebrugere, journalister og redaktører blevet spurgt, om de tror på, at papiravisen overlever. ”Hvor længe tror du, papiravisen vil eksistere i Norge?” lyder spørgsmålet. Her er læserne de mest pessimistiske.

28 procent af læserne tror kun, at den vil eksistere i ”op til 10 år”, mens 32 procent tror, den vil overleve i 10-20 år. 22 procent af brugerne tror på, at avisen lever mere end 30 år.

Journalister og redaktører er mere håbefulde. 33 procent af redaktørerne og 36 procent af journalisterne tror på, at avisen lever mere end 30 år i trykt form, mens kun 11 procent redaktører og 14 procent journalister tror, avisen er død inden for 10 år.

Til gengæld er journalisternes tiltro faldende. I 2012 var det hele 44 procent af dem, der troede på, at avisen overlevede mere end 30 år, og kun 10 procent, der troede, at den ville dø inden for 10 år.

De fleste læsere vil ikke betale for indhold på nettet

Et andet spørgsmål sætter fokus på et andet ømtåleligt emne, også i den danske mediedebat. Vil brugerne betale for journalistik på nettet?

Et flertal af de norske mediebrugere svarer, at det vil de ikke. Journalister og redaktører vil til gengæld – måske logisk nok – gerne betale.

59 procent af mediebrugerne svarer, at de ikke er villige til at betale en krone for at få adgang til nyheder på nettet. 18 procent af dem vil betale op til 50 kroner om måneden, og 18 procent vil betale mellem 50 og 100 kroner. Kun 5 procent er villige til at betale over 100 kroner.

Blandt journalister er det hver tredje (32 procent), der ikke vil betale for nyheder på nettet, mens det er 19 procent af redaktørerne. 25 procent af journalisterne vil betale op til 50 kroner, og 26 procent vil betale mellem 50 og 100 kroner. I alt vil 16 procent af journalisterne betale over 100 kroner, mens det tal er 32 procent blandt redaktørerne.

Sparerunder kan svække journalistikken – mener mediefolk

I Norge har mediehusene – ligesom her til lands – været ramt af en række store sparerunder. Derfor er både brugere, redaktører og journalister i undersøgelsen blevet spurgt, om de frygter, at nedbemandingerne kan give dårligere kvalitet af indholdet.

Her er brugerne markant uenige med journalister og redaktører.

Hele 69 procent af journalisterne frygter, at sparerunderne betyder ringere indhold ”i stor grad”. 47 procent af redaktørerne tror det samme. Men kun 24 procent af brugerne er enige.

Kun 3 procent af journalisterne tror, at indholdet bliver påvirket negativt ”i mindre grad”, mens ingen af de adspurgte journalister tror på, at det ingen effekt får. Her tror 22 procent af brugerne, at indholdet kan blive svækket ”i mindre grad”, mens 7 procent slet ikke tror, det betyder noget.

Journalister og redaktører er også blevet spurgt, hvor nedbemandingerne kan svække indholdet. Her kan vælges flere valgmuligheder.

Det, der ifølge både journalister og redaktører vil blive ramt hårdest, er egenproduceret stof. Her tror 88 procent af journalisterne og 77 procent af redaktørerne, at indholdet bliver svækket. På andenpladsen er begge grupper også enige om, at faktatjek bliver ramt. 70 procent af journalisterne og 56 procent af redaktørerne tror, at faktatjek bliver ringere på grund af nedbemandingerne.

Mindre tillid til cheferne

I undersøgelsen er journalisterne også blevet bedt om at vurdere deres redaktører. De har fået en række udsagn, som de skal vurdere, om er sande eller ej.

Tallene viser, at tilliden til redaktørerne er faldet på en række områder.

Beskrivelsen ”fagligt dygtige” mente hele 85 procent af journalisterne i 2008 var sandt for deres chefer. Men i 2013 er det ”kun” 75 procent – dog stadig et overvældende flertal. Samtidig er andelen, der mener, at udsagnet er falsk, steget fra 7 til 12 procent fra 2008 til 2013.

Også ”stiller op for redaktionen” er der markant færre journalister, der vil sige om deres chef i dag end i 2008. I 2008 mente 74 procent, at det var sandt. I 2013 er det 59 procent. Samtidig er andelen, der mener, det er usandt, steget fra 13 til 21 procent.

Beskrivelserne ”pengetællere” og ”usynlige” er stort set uændrede.

Om undersøgelsens respondenter

800 mediebrugere har deltaget i den del af undersøgelsen, der dækker dem. De er repræsentativt udvalgt i befolkningen. 605 journalister har deltaget i undersøgelsen. De er repræsentativt udvalgt blandt medlemmer af Norsk Journalistlag. 261 redaktører har deltaget i undersøgelsen. De er repræsentativt udvalgt blandt medlemmer af Norsk Redaktørforening.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen