Fodboldlandsholdets omklædningsrum og hotelværelser har i mange år været helt lukket land for sportsjournalister. Men seerne kommer med bag facaden i DR-dokumentaren ’Vi er landsholdet’, hvor det første af tre afsnit blev vist i går aftes.
Her kan man blandt andet se holdets intellektuelle type William Kvist meditere på sit hotelværelse, den unge venstre back med albanske rødder Riza Durmisi viser sit lille og beskedne værelse frem i boligblokken i Ishøj, hvor han i 2016 stadig bor hos sine forældre, selv om han på det tidspunkt i flere år har været en yderst velbetalt professionel fodboldspiller i Brøndby.
Vi er også med hjemme hos holdets superstjerne Christian Eriksen i et af Londons velhaverkvarterer, hvor han bor sammen med sin kæreste og fortæller, om dengang han spillede for barndomsklubben Middelfart.
”Alle hold har jo den der irriterende far, der står og råber og skriger på sidelinjen. Og det var så min far,” siger Christian Eriksen i dokumentaren med en særegen blanding af et suk og et grin.
Vil lave almengyldige menneskehistorier
Det har krævet flere års tilløb at få særlig adgang til landsholdets trænere og spillere for Niels Christian Jung, der er journalisten bag dokumentaren.
”Det ser let ud, når sådan en dokumentar ruller over skærmen, men det sværeste er nærmest overhovedet at få adgangen. Især når vi taler om at få adgang til de lukkede miljøer i professionel sport, og fodboldverdenen er præget af lukkethed over for journalister og offentligheden,” siger Niels Christian Jung til Journalisten.
”Det er jo folk, der har været så meget i krydsild fra journalister før, at de har udviklet nogle naturlige forsvarsmekanismer, hvor alt det, de forbinder med en journalist, det er noget, hvor de skal være i forsvarsposition. Så kommer jeg og ønsker total åbenhed. Det er en svær omstillingsproces for spillerne. For elitesportsfolk kan det blive opfattet ret negativt at vise sårbarhed.”
Hvilket nyt indblik i landsholdet kan seerne se frem til at få?
”Det, der har drevet mig, er et forsøg på at åbne en ellers meget lukket verden op for danskerne. Tilmed en verden, som betyder så meget for rigtig mange danskere. Der er noget pirrende ved at se andre personlige sider af spillerne,” siger Niels Christian Jung og uddyber:
”Der er både noget til fodboldnørderne, men også nogle almengyldige menneskehistorier om den vanvittigt lange rejse, spillerne har været på fra en lille landsbyklub med drømmen om at blive verdens bedste. Som en Riza Durmisi, der af sin far bliver tvunget til at løbetræne på stranden ved Ishøj, lige til han brækker sig.”
Olsen og spillerne sagde nej i 2014
Niels Christian Jung henvendte sig første gang i foråret 2014 til Dansk Boldspil Union (DBU) med sit projekt. Han holdt et møde med den daværende landstræner Morten Olsen, men hverken han eller de ledende spillere i Spillerrådet ønskede dengang at give Niels Christian Jung den adgang, han vurderede var nødvendig for at lave dokumentaren. Derfor skrinlagde han idéen.
Niels Christian Jung er eksempelvis meget optaget af at have adgang til at komme med på hotelværelserne, hvilket han også har brugt i tidligere udsendelser om cykelsport.
”Jeg kan godt lide at være i de intime rum som på et hotelværelse eller i en bil, der kan jeg fange noget specielt. Der er også noget specielt ved at være i omklædningsrummet. Men det bliver bedst, når jeg kan være alene med mine hovedkarakterer,” siger han.
Tidligere landstræner Morten Olsen bekræfter forløbet over for Journalisten.
”Vi fik tilbuddet, og jeg lagde det frem for spillerne, men vi blev enige om, at det ikke var en god idé på daværende tidspunkt. Sådan en dokumentar kan jo vendes og drejes på mange måder. Den kan være godt for noget, og dårligt for noget andet. Sådan en film bliver en succeshistorie, hvis holdet klarer sig godt, men det modsatte, hvis holdet klarer sig dårligt. Fodbold er meget sort-hvidt, og du bliver klandret for præcis det samme, som du bliver rost for, når det går godt,” siger Morten Olsen.
”Desuden er det min egen erfaring både som spiller og træner, at det ikke bliver helt autentisk, når journalister gerne vil være fluen på væggen i de lukkede rum. Folk agerer sjældent helt naturligt, når der er en journalist til stede,” siger Morten Olsen.
Han understreger dog, at han ikke er kritisk over for, at landsholdet nu har valgt at deltage i en dokumentar.
DBU valgte Jung, fordi han arbejder alene
Da DBU ansatte nordmanden Åge Hareide som ny landstræner ved udgangen af 2015, gjorde Niels Christian Jung et nyt forsøg.
”DBU og den nye landstræner var åbne over for det fra begyndelsen. Men spillerne skulle lige se mig an først,” fortæller han.
Landstræner Åge Hareide betingede sig, at spillerne også var med på idéen. I forsommeren 2016 tog Niels Christian Jung med landsholdet på en træningsturnering til Japan uden at føle sig sikker på, at han kunne få den adgang, han ønskede sig.
På daværende tidspunkt havde han kun én af de fire hovedpersoner på plads i form af Riza Durmisi, som han allerede var begyndt at filme hjemme hos familien i Ishøj.
”Turen til Japan var også en researchtur for mig for at se, hvilken adgang jeg reelt ville få til spillerne. Jeg var meget spændt på, om miljøet ville være åbent over for mig. Jeg ville meget gerne lave det her projekt, men hvis jeg ikke kunne komme med op på hotelværelserne og få den her nærhed og intimitet, så måtte jeg være klar til at droppe det,” siger Niels Christian Jung.
Hvad gjorde du for at overbevise spillerne og få dem til at føle sig trygge?
”Jeg kan kun forsøge at være ærlig og præcis om, hvad jeg vil. Og så går jeg stille og roligt frem efter devisen om, hvordan jeg selv ville ønske, at en fremmed gæst ville opføre sig i min stue. Spillerne forventer ikke, at jeg sætter mig ved siden af dem den første aften. Så må jeg godt være der, men ikke for tæt på, så kan vi sludre lidt dagen efter over en kop kaffe. Og så kan de derfra begynde at fornemme, hvilket menneske jeg er, og hvordan jeg arbejder med mit kamera,” siger Niels Christian Jung.
Han arbejder for det meste alene som videojournalist, og det har været medvirkende til, at DBU valgte ham foran to private produktionsselskaber, som også lagde billet ind på at lave en lignende dokumentar om fodboldlandsholdet.
”Det betyder meget for os, at han arbejder alene. Det er svært at skabe tillid og intimitet, hvis du kommer med både en fotograf, en lydmand og en journalist. De andre, som ville lave dokumentaren, havde et større setup og ville også have en turnus på, hvem der fulgte spillerne. Der var det vigtigt for os, at det var én og samme person,” siger DBU’s kommunikationschef, Jakob Høyer.
Mere kritisk fokus i de næste afsnit
Niels Christian Jung har tidligere lavet kritiske dokumentarer om fodboldagenter og dopingmisbrug i cykelsporten. Her kunne han gennem sin adgang til rytternes hoteller filme de efterladte kanyler og emballage fra diverse dopingpræparater i skraldespandene på hotellerne.
Hvilke overvejelser gjorde I jer om risikoen ved at invitere en erfaren dokumentarist indenfor?
”Man bliver nødt til indimellem at satse for at opnå noget unikt. Jeg har helt ærligt ikke været så bekymret for det. Men det kan jo være, at jeg bliver overrasket. Nu må vi se, om jeg kommer til at æde mine ord, når vi ser afsnit to og tre,” siger Jakob Høyer.
Fokus i første afsnit er således at komme tæt på spillerne, deres opvækst og privatliv. Men der har også været en række opsigtsvækkende konflikter mellem spillerne og ledelsen i DBU, mens Niels Christian Jung har fulgt holdet.
Der har været gentagne konflikter med spillernes fagforening Spillerforeningen om aflønning og forsikringer, og ledende spillere på landsholdet har kritiseret DBU’s ledelse for at skabe mistillid og spare på holdets behandlerteam og kosten.
Kan seerne forvente, at du folder de konflikter ud, når 2. og 3. afsnit af dokumentaren bliver sendt til november?
”Lige nu sidder vi og klipper afsnit 2 og 3. Vi fortæller historien kronologisk, og der opstår jo nogle konflikter mellem spillerne og DBU’s ledelse, hvor jeg er med i processen. Derfor er det selvfølgelig også noget, jeg forholder mig til i dokumentaren,” siger Niels Christian Jung.
DBU ønsker at rette op på image om lukkethed
Hos DBU er man klar over, at der kan komme et mere kritisk fokus på organisationen i de kommende afsnit.
”Vi kan ikke skjule, at der desværre har været alt for mange konflikter mellem DBU og spillerne og særligt spillernes fagforening. Det har været i samtlige sportsaviser og har fyldt absurd meget. Det gør ikke noget, at det kommer med, for der kommer forhåbentlig flere nuancer med i en lang dokumentar end i de hurtige nyhedsindslag her og der,” siger kommunikationschef Jakob Høyer.
Han forklarer, at DBU gerne vil vise større åbenhed ved at medvirke til dokumentaren.
”DBU kommer fra et sted, hvor vores image har været ekstremt presset. Både fordi landsholdet ikke har kvalificeret sig til de seneste slutrunder, men også fordi der har hængt nogle gamle historier ved om lukkethed og arrogance tilbage fra eksempelvis boykotten mod pressen og forbuddet mod at bruge Twitter.”
”Vi ville gerne tydeliggøre, at vi vil noget andet, og at spillerne vil noget andet ved at skabe en ramme, hvor de kunne åbne sig og vise nogle nye sider af sig selv, så fans og publikum kan komme tættere på spillerne,” siger Jakob Høyer.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er intet mindre end en skandale, at DBU i går aflyste kvindernes VM landskamp mod Sverige. Næste konsekvens, en aflysning mod Kroatien. Og når vi har meldt os ud af VM spillet, så ej heller, ingen OL deltagelse.
I denne fastlåste situation, burde sportens minister, pege på en forligskvinde-, -mand. Til at hjælpe de to parter frem til en aftale. og det haster voldsomt.