På weekendens generalforsamling i Journalisterne i DJ blev det besluttet at ændre organisationen fra en specialforening til en specialgruppe.
For at det kan ske, kræver det dog, at hovedbestyrelsen i DJ godkender specialgruppen.
Formand for Journalisterne i DJ Rasmus Mark Pedersen ser frem til et problemfrit forløb.
”Vi har jo i lang tid hørt, at der mangler en specialgruppe som Journalisterne i DJ,” siger Rasmus Mark Pedersen.
Specialforeningen Journalisterne i DJ blev dannet for fem år siden, samtidig med at Dansk Journalistforbund overvejede en fusion med forbundet Kommunikation & Sprog. Journalisterne i DJ skulle sikre, at DJ fik en skarpere journalistisk profil.
I dag tæller Journalisterne i DJ 1.300 medlemmer. Men som specialgruppe får Journalisterne i DJ mulighed for at rekruttere blandt de omkring 1.800 ”hjemløse” DJ-medlemmer, som i dag ikke er med i en specialgruppe – måske fordi de har glemt at tilmelde sig.
Flere i HB og skifte af formand
Rasmus Mark Pedersens gæt er, at mellem 500 og 1.500 af de hjemløse medlemmer er journalister.
Tror du, at I vil få større indflydelse, hvis I får flere medlemmer?
”Ja, det er et af de få steder, hvor størrelse betyder noget. Måske ikke direkte i rå magt, men i legitimitet,” forklarer Rasmus Mark Pedersen.
”Vi kan ikke, som det er nu, påstå, at vi repræsenterer alle journalisterne i DJ, fordi alle ved, at der er mere end 1.300 journalister i Dansk Journalistforbund. Så volumen handler mest af alt om at kunne samle den journalistiske stemme i forbundet,” forklarer han.
Hvis Journalisterne i DJ bliver en specialgruppe, betyder det, at gruppen kan vælge egne delegerede til delegeretmødet, som er DJ's øverste myndighed.
Rasmus Mark Pedersen er medlem af hovedbestyrelsen i DJ, men han må konstatere, at indflydelsen hidtil har været minimal.
”I det sidste år har vi foreslået fire konstruktive forslag for at sikre vores fags fremtid. Alle er blevet stemt ned,” forklarer han.
Målet for Journalisterne i DJ er at repræsentere medlemmerne og gøre journalistikken bedre, forklarer han.
”Og her kan vi bruge forskellige værktøjer som at blive større, stille flere op til hovedbestyrelsen og skifte formand.”
I førte omgang har Rasmus Mark Pedersen kommunikeret med blandt andet formændene i de specialgrupper, der ligger tættest på Journalisterne i DJ – og som også gerne vil have fat i de hjemløse medlemmer, som Journalisterne i DJ nu rækker ud efter.
Det vil sige Freelancegruppen, DJ Kommunikation og Film&Tvgruppen.
”Vi kommer med fred,” skriver Rasmus Mark Pedersen i en mail, som Journalisten har fået lov til at se.
”Vi har ikke til hensigt at tage medlemmer fra nogen eksisterende specialgrupper,” forsikrer han.
Automatisk meldt ind
I mailen foreslår Rasmus Mark Pedersen, at DJ-medlemmer, der ikke er i en specialgruppe i dag, og samtidig beskriver sig selv som ”journalister”, skal modtage en mail om, at de automatisk bliver meldt ind i Journalisterne i DJ.
”Hvis man fx har oplyst, at man arbejder med tv, skal man i Film&Tvgruppen. Hvis man laver kommunikation, kommer man i Kommunikationsgruppen, og hvis man har tilkendegivet, at man laver ”journalistik”, kommer man i vores specialgruppe,” sammenfatter Rasmus Mark Pedersen over for Journalisten.
Der har førhen været et flertal for at få ”gruppeløse” medlemmer i en gruppe. Der har bare ikke været fundet en metode, forklarer han.
Med det her forslag skal medlemmerne ikke nødvendigvis selv gøre noget aktivt.
”Et medlem bliver spurgt, hvor vedkommende føler sig hjemme. Hvis de gentagne gange ikke svarer, så bliver de placeret, hvor det vurderes, at de passer ind,” forklarer Rasmus Mark Pedersen.
”De skal ikke ind nogen steder mod deres vilje,” tilføjer han.
Forkert fremgangsmåde
Per Roholt, formand for DJ Kommunikation, mener, det er en forkert fremgangsmåde:
”Det er ikke acceptabelt at skrive ud til medlemmer, der står opført som journalister, at de bliver tvangsindmeldt i Journalisterne i DJ, for problemet er mere komplekst,” siger Per Roholt.
Ifølge Ramus Mark Pedersen er det mest effektivt at placere medlemmerne i den gruppe, der passer til de oplysninger, de har givet til DJ. Hvad er der galt i det?
“Ingen ved, hvem de hjemløse medlemmer er. Jeg kunne fx argumentere for, at de medlemmer, som ikke er med i en specialgruppe, automatisk skulle være medlemmer af DJ Kommunikation, fordi det er i kommunikation, at man ser størst vækst i beskæftigelsen,” siger Per Roholt.
Tror du, at nogen af de medlemmer, der optræder som journalister, i virkeligheden arbejder med kommunikation?
”Problemet er, at der er en gruppe medlemmer, vi reelt ikke ved hvad er beskæftiget med, eller hvilken specialgruppe der ville være relevante for dem,” siger Per Roholt.
Oplysningerne er ofte forældede
Oplysningerne om DJ’s medlemmer er nemlig ofte utilstrækkelige eller forældede.
Det kan for eksempel betyde, at medlemmer, der optræder som ”journalister”, i virkeligheden i dag er beskæftiget med kommunikation, som freelancere eller laver tv/film.
I 2017 besluttede delegeretmødet, at der skulle gøres noget for at rydde op i gruppen af ”hjemløse” medlemmer.
”Men man løser ikke et mangeårigt problem ved at tvangsindmelde dem i Journalisterne i DJ,” siger Per Roholt.
Vedtægterne i Journalisterne i DJ siger, at ”Som medlem kan optages ethvert medlem af Dansk Journalistforbund, der arbejder med fri og uafhængig journalistik jævnfør de Vejledende regler for god presseskik”.
Du kan logge ind på MitDJ, hvis du er i tvivl om, hvilken specialgruppe du er medlem af:
https://journalistforbundet.dk/user/login
Johannes Pico, formand for Film&Tvgruppen, ønsker ikke at udtale sig om udspillet fra Journalister i DJ, før han har undersøgt det nærmere.
Sus Falch fra Freelancegruppen har ikke haft tid til at svare på spørgsmål.
Underrubrik præciseret 10/1 klokken 16:29.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Nu, da jeg har drukket fredskaffe med Rasmus, skal jeg blot forsigtigt anføre, at det vil give kaos, når de klassiske journalistiske arbejdspladser vælger deres delegerede samtidig med, at Journalisterne vælger deres. Hvad nu, hvis de i en sag ikke er enige? Mit forslag om valg af alle delegerede på møder i geografiske kredse er langt enklere.
Kære Rasmus
Tak for din kommentar. Jeg forstår, hvad du mener. Det bør fremgå, at det er Journalisterne i DJ og ikke dig personligt, som står bag tankerne, ligesom jeg har tilføjet, at man skal ”tilbydes at blive medlem”. Vi synes dog, at ”foreslår” er den rigtige formulering, selvom det ikke er et politisk forslag, som skal til afstemning. Det er foreslået i HB-kredsen, hvor det nu debatteres.
Mvh
Jakob Albrecht, Journalisten
Der er altså sket en stramning i den underrubrik. Hvilket jeg også gjorde journalisten bag artiklen opmærksom på inden publicering.
Baggrunden er, at jeg skriver følgende i en mail til hovedbestyrelsen: "Og i forhold til de medlemmer, der ikke er i en specialgruppe i dag, og beskriver sig selv som journalist i fx deres titel, så tænker vi, at det er oplagt, at de får de en mail om, at de bliver meldt ind i Journalisterne i DJ, hvis ikke de foretager sig yderligere, så de lever op til forbundets love."
Her står "vi tænker" og "det er oplagt". "Vi" leder tilbage til bestyrelsen i Journalisterne i DJ, så det ville være mere præcist at kalde det bestyrelsens tanker end mit forslag.
Vi udsender det ikke som et forslag, og formulerer det ikke som et forslag. Og det er nemlig lidt vigtigt - et forslag er noget, som hovedbestyrelsen skal stemme om. Hvor nogle tanker er noget, man kan diskutere og vende for at blive klogere på hinandens tanker. Det er altså ikke stillet som et forslag.
Desuden uddyber jeg flere gange på mail til hovedbestyrelsen og overfor Journalistens journalist, at vi jo netop tænker, at folk skal have valget mellem den ene, anden eller tredje specialgruppe. Altså: Ingen tvang til at blive medlemmer af Journalisterne i DJ. Frit valg. Og som jeg også er citeret for i artiklen: "De skal ingen steder mod deres vilje."
Men ja, når nu vi har etableret, at det er nogle tanker, så er jeg meget mere interesseret i at høre, hvordan medlemmerne af hovedbestyrelsen ellers har tænkt sig at leve op til den beslutning, som delegeretmøde tog for snart to år siden, om at det bestemt ikke skal være frivilligt, om man er medlem af en specialgruppe eller ej. Altså: Hvad gør vi for at leve op til forbundets love om, at alle skal være i en specialgruppe?
Hvis jeg skal lægge for og dele mine personlige tanker, så vil det være følgende punkter:
1. Vi skriver en mail til alle medlemmer, der ikke er en specialgruppe, at det skal de være. Herefter får de listet samtlige muligheder op, og så skal de bare trykke på et link for at vælge den rigtige. Mailen skal gentages tre gange, hvis de ikke vælger en specialgruppe.
2. Herefter får de en sms med samme budskab. Og et link til at vælge specialgruppe. Den skal også gentages tre gange.
3. Hvis de stadig ikke vælger specialgruppe, så ringer vi til medlemmet. Enten hovedbestyrelsesmedlemmer eller medlemsafdelingen. Her er budskabet det samme, og over telefonen kan de så vælge specialgruppe.
4. Hvis de stadig ikke svarer, så laver vi noget research på deres virke. Hvis det derefter vurderes, at de passer i en af de eksisterende specialgrupper, så får de et brev, hvor der står, at de skal vælge specialgruppe. Og hvis ikke, de vælger en, så har vi vurderet, at denne specialgruppe passer bedst til dem. Og hvis ikke, vi hører fra medlemmet inden for en måned, så bliver vedkommende meldt ind i den.
Desuden skal vi have forbedret vores medlemssystem, sådan at de studerende, der bliver færdige med deres studie og overgår til at være normale medlemmer af vores forbund, får tilbudt den rette specialgruppe alt efter, hvad de er blevet uddannet som.
Jeg håber, det giver mere klarhed og mindre konflikt.
Det er naturligvis fristende at få en hel hoben nye medlemmer i et hug, men når man netop ønsker volumen af hensyn til legitimiteten, så må der ikke kunne rejses tvivl om tilgangen er reel. Altså individuelle tilmeldinger. Vi andre kunne finde ud af det, så kan de nye vel også.